CPR-numre, kunderegistre, lokaliseringsdata og nøgenfotos er ikke det mindste bedre beskyttet mod myndighedernes nysgerrige øjne i Europa, end de er i USA.
Sådan lyder vurderingen fra danskeren Jens-Henrik Jeppesen, som er leder af den europæiske afdeling af Center for Democracy & Technology, en amerikansk ngo med fokus på teleregulering, herunder udveksling af data på internettet.
Den dårlige beskyttelse af vores persondata, også hvis de lagres i Danmark, Frankrig eller Storbritannien, er en af de væsentligste årsager til, at amerikanerne er vanskelige at trække til truget for at skrive under på en ny udvekslingsaftale med EU.
»Man kan ikke sige, at myndighederne foretager mindre dataindsamling eller overvågning i Europa, eller at de europæiske dataregler på det område er mere beskyttende end de amerikanske,« konstaterer Jens-Henrik Jeppesen.
Det skulle man ellers tro på baggrund af en opsigtsvækkende kendelse fra EU-Domstolen, der i oktober fastslog, at europæernes personlige oplysninger på Facebook ikke er tilstrækkeligt sikret mod de amerikanske myndigheder.
Angreb mod cloud-tjenester
Dommen fjernede med ét slag grundlaget for ikke bare oversendelsen af data til Facebook, men også til de største udbydere af cloud-tjenester som Google, Amazon og Microsoft. Tjenester, som en stor del af europæisk erhvervsliv benytter sig af.
Endnu kan virksomhederne skifte til en anden aftale med deres dataleverandør, fordi EU-Domstolen kun tog stilling til én type af kontrakt, den såkaldte Safe Harbor.
De øvrige aftaler har dog nøjagtig samme problem med de amerikanske myndigheders adgang til data. Derfor er det ifølge Jens-Henrik Jeppesen kun et spørgsmål om tid, før de også vil blive indbragt for domstolen. Den østrigske aktivist Max Schrem, som anlagde sagen mod Facebook, har allerede sagt, at han forbereder nye sagsanlæg.
Foreløbig har de europæiske myndigheder, herunder Datatilsynet, taget en timeout. Først med udgangen af januar begynder de at kende aftaler om at sende data til de amerikanske cloud-giganter ulovlige.
Imens er håbet, at EU og USA kan indgå en ny aftale om udveksling af data, og der slipper ikke mange detaljer ud til offentligheden. Den hollandske regering har dog sagt, at forhandlingerne er forsinkede, og ifølge en dansk kilde skyldes det blandt andet, at amerikanerne ser med største skepsis på de europæiske krav om at holde efterretningstjenestens øjne og ører væk fra de personlige oplysninger.
Jens-Henrik Jeppesen påpeger, at der i USA har været stor debat oven på Edward Snowdens afsløringer. Det har blandt andet givet sig udslag i lovændringer, som øger kontrollen med efterretningstjenesterne.
»Facebook-dommen afspejler, at der er brug for yderligere reformer i USA. Men det, vi ser nu i Europa, er, at en række lande udvider deres efterretningstjenesters adgang til telenetværk og elektroniske data, f.eks. Frankrig efter attentatet mod Charlie Hebdo,« pointerer han.
I USA kan en dommer i hemmelighed godkende omfattende personovervågning, i Europa kræver det ofte end ikke en dommerkendelse.
»Der er ofte ingen uafhængig retsinstans, som godkender indsamlingen af data. Der er brug for mere solid beskyttelse i Europa, hvad angår efterretningstjenesternes adgang til data,« siger Jens-Henrik Jeppesen.
EU står magtesløs
I Danmark har Datatilsynet ingen beføjelser over for PET og FET. I mange andre lande godkender ministre eller embedsmænd – uden dommere – når efterretningstjenester vil følge borgernes elektroniske fodspor.
EU står magtesløs, for efterretningstjenesterne er helt undtaget fra samarbejdet. Det har ifølge Jens-Henrik Jeppesen ført til en mærkelig debat, hvor EU-Kommissionen har diskuteret med dele af parlamentet, som har insisteret på at opretholde paragrafferne om persondatabeskyttelse. Men de europæiske regeringer ser anderledes på sagen.
»Så mens medlemsstaterne sagde, at kommissionen kan tale om databeskyttelse i ét lokale, så bevarede de selv bilaterale drøftelser med USA i et andet lokale,« fortæller han.
Jens-Henrik Jeppesen betegner situationen som ‘absurd’, men han mener ikke, at der nogen vej uden om en aftale med USA, når det gælder alle de store dataudbydere.
»Rent pragmatisk er der ikke andet at gøre nu end at sikre en korttidsløsning, selv om vores persondata ikke bedre sikret mod efterretningstjenesterne af den.«
»På længere sigt bliver vi nødt til at blive enige om fælles retningslinjer for, hvordan politi og efterretningstjenester får adgang til de data og sikre os, hvordan vi overholder retsgarantier. Hvis ikke EU og USA kan blive enige om det, hvem kan så?«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
