Regionsdirektør: Lægerne må vænne sig til at diktafonen skal skrottes til fordel for it-systemer

Lægerne vånder sig ved at gå over til standardisering af deres behandling med klikbaserede journalisering i Sundhedsplatformen i stedet for at bruge diktafon. Men det er kommet for at blive, fastslår regionsdirektør.

Sygehuslægerne må vænne sig til, at Sundhedsplatformen betyder klikbaseret afrapportering i en digital patientjournal i stedet for den velkendte indtaling af besked på diktafon.

Sådan lyder det fra regionsdirektør Hjalte Aaborg, regionsdirektør i Region H som svar på en kritik fra sygehuslægerne af Sundhedsplatformen - det nye it-system til i alt 2,8 milliarder kroner, der er ved at blive udrullet til 44.00 brugere i Region H og Region Sjælland.

Direktør Hjalte Aaberg, Region H: Lægerne må vænne sig til, at deres journalisering nu bliver klikbaseret. Illustration: Region Hovedstaden PR-foto

Formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, har over for DR anfægtet de klikbaserede patientjournaler, og udtalt, at lægerne ikke anvender det, fordi 'det ikke understøtter lægernes faglighed og den kvalitet de er vant til'.

Systemet virker ved, at lægen automatisk får et forslag til medicinering og undersøgelser, når en diagnose er indtastet. Og disse faste menuer er kommet for at blive, fastslår regionsdirektøren:

»Klikke, det kommer man til at blive ved med, for det er en del af systemets logik. Men vi har opdaget, at der er nogle steder er uforholdsmæssigt mange klik, man skal igennem for at dokumentere det, man skal. Det udbedrer vi,« udtalte han her til morgen på DR P1.

Læs også: Sundheds-it standardiserer hospitals-behandlinger fra Ringsted til Bornholm

Det er altså et bevidst valg, at lægerne fremover skal anvende it-system til patientjournalisering frem for diktafon. Målet er at øge patientsikkerheden.

»Der kan være modstand mod det. Det hører vi også. Men skal man sætte et meget klart billede på det, så har mange været vant til at bruge diktafon. Det vil vi gerne have, at folk ikke gør, men at de i stedet klikker direkte ind i systemet i stedet for at lægge noget på en diktafon og aflevere det til en lægesekretær. Vi vil gerne undgå de overleveringer, for det er her, der sker fejl,« siger han.

Helt generelt anerkender regionsdirektøren, at der har været bl.a. tekniske problemer i udrulningen af Sundhedsplatformen, men han mener også, at det ikke kan være anderledes.

»Vi drømmer alle sammen om, at alt bare spiller dag et, selv om vi godt ved, at det ikke er sådan, når man udfolder et system til over to milliarder kroner. Det er måske noget af den mest komplekse verden at rulle et nyt system ud i,« siger han.

»Det går faktisk efter planen, selv om det kan være svært at forstå,« siger han.

Læs også: Hospital forventer op til 2.000 fejlmeldinger det første døgn med fælles EPJ-system

Når man laver så stort et system, kan det ikke gå snorlige fra starten, understreger Hjalte Aaberg:

»Det var vores forventning - og det har vi også meldt ud fra starten - at 3-4 måneder efter go live ville det se sortest ud. Og det er der, vi er lige nu. Det er her, man opdager, at det måske ikke lige kan det, man havde drømt om fra starten. og hvor man finder en række fejl - f.eks. integrationsproblemer,« siger han.

Læger: Selvmord at udrulle Sundhedsplatformen på Rigshospitalet

Udtalelserne fra regionsdirektøren kommer, efter at Overlægeforeningen savner 'væsentlige forbedringer som samlet pakke', før Sundhedsplatformen senere på året kan rulles ud på Rigshospitalet.

Dommen fra Overlægeforeningen kommer efter, at Region Hovedstaden i en ny orientering om it-systemet har redegjort for systemets tekniske problemer og de tiltag, der skal løse dem.

»Det, der fortsat bekymrer os, er, at der efter tre måneder stadig er problemer i kommunikationen mellem Sundhedsplatformen og FMK (Fælles Medicinkort, red.),« siger Anja Mitchell, der er formand i Overlægeforeningen, ifølge DR til Ritzau.

»Det er vigtigt, at det her er på plads, inden man går live på Rigshospitalet. De tekniske problemstillinger skal simpelthen være løst. Ellers vil det være harakiri at gå i gang på Rigshospitalet,« siger hun.

It-systemet er blevet rullet ud på Herlev og Gentofte Hospital. Efter planen skal det til november også rulles ud på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, hvor over 260.000 forskellige patienter årligt bliver behandlet.

To utilsigtede hændelser

Ifølge redegørelsen fra Region H til Styrelsen for Patientsikkerhed, som Version2 har kigget igennem, og som dækker perioden til 3. august fra launch af systemet i medio maj, har der ikke været indberetninger af utilsigtede hændelser, der har medført dødelig eller alvorlig skade for patienter, som kan relateres direkte til Sundhedsplatformen.

Men regionen har kendskab til to hændelser, som har medført kortvarig skade på patienter, og hvor anvendelsen af Sundhedsplatformen kan have spillet en rolle.

Indberetninger af fejl og mangler (utilsigtede hændelser, UTH'er), som fortsat løber falder i fem hovedgrupper:

  • ​Medicinering (ca. en femtedel af det samlede antal UTH’er). Dette handler især om problemer med FMK samt ordination/bestilling af medicin og væsker til særlige behandlingsformer.

  • Henvisninger, ind/udskrivelser og medicinlister (ca. en sjettedel af det samlede antal UTH’er). Det handler især om tekniske udfordringer med at sende henvisninger (som nu er løst) og problemer med de nye arbejdsgange med at modtage og sende henvisninger.​

  • Overlevering af information, ansvar og dokumentation (ca. en sjettedel af det samlede antal UTH’er). Udfordringerne handler mest om kommunikationen med kommunerne om udskrivelser og fødselsanmeldelser og udfordringer med de nye arbejdsgange, når patienter skal overflyttes internt.

  • Prøver, undersøgelser og prøvesvar (en sjettedel af det samlede antal UTH’er). Dette handler især om udfordringer med at bestille blodprøver i Labka .

  • Samtidig har der været fejl, når der skal bestilles blodprøver og i ordineringen af medicin til patienter gennem FMK.

I orienteringen fra Region Hovedstaden er det beskrevet, hvordan flere af fejlene nu skal være løst. Men det står også klart, at der stadig er visse problemer, der ikke er løst.

De fejl skal være ordnet, inden it-systemet skal indføres på Rigshospitalet, mener Anja Mitchell.

Sundhedsplatformen erstatter mere end 30 eksisterende systemer i Region H og Region Sjælland.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikael Kristensen

Betyder det at lægerne skal sidde og taste informationer ind via tastatur? I så fald er der tre løsninger:

  1. Gør det til et krav at alle i det offentlige, inklusiv politikere og læger, skal kunne blindskrift på en vis hastighed. Tænk hvor mange tidsressourcer der kan spares generelt i det i det offentlige.

  2. Sæt mikrofon til pc og gør det legitim at lagre journaler via lyd. Skab et system der kan søge på lyd(tags).

  3. Erkend at det ikke holder og bevar diktafon.

  • 4
  • 3
Gert Madsen

"Klikke det kommer man til at blive ved med, for det er en del af systemets logik".

Klik og fine skærmbilleder er alletiders for lejlighedsbrugere, men ineffektivt for tunge brugere.

Det er en virkelighed man har kendt siden 90'erne, så det relevante spørgsmål til Regionsdirektøren, er: Hvad har man gjort i projektet for at håndtere den ulempe ?

  • 11
  • 0
Søren Steinmetz

Klik betyder at lægernes individuelle diagnoser og beskrivelser er reduceret til en multiple choice, hvor de kun kan vælge det der minder mest om patientens symptomer.

Endnu et skridt mod at kunne spare lægesekretærerne væk, som ellers er dem der aflytter diktafonerne og skriver det ind i patientjournalerne.

  • 12
  • 0
Martin Hoffmann

Ja, jo. Der sker bare et eller andet med folk der bruger stemmen i deres jobs. Har I nogensinde været til stede efter en konsultation når lægen indtaler journalen på diktafonen?
Det eneste sted man hører så uforståelig mumlen er når piloten synes at han skal forklare hvad der sker på min flyrejse.

Jeg accepterer derfor præmissen der nævnes i artiklen om at der sker fejl i det led.
"[...[ i stedet for at lægge noget på en diktafon og aflevere det til en lægesekretær. Vi vil gerne undgå de overleveringer, for det er her, der sker fejl"

Løsningen er efter min mening ikke at acceptere brugen af diktafoner eller lignende (medmindre lægen der indtaler det kan se teksten dukke op på en skærm i real-time, for at verificere), men snarere at designe brugerflader der ikke kræver museklik, men kun opererer med tastegenveje (ligesom i de gode gamle terminal-systemer).

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

"....klikbaseret afrapportering i en digital patientjournal i stedet for den velkendte indtaling af besked på diktafon."

Hvad mener han? Mener han bare, at man skal klikke sig ind på nogle skærmbilleder og skrive der, i stedet for at indtale på diktafon? Er det i så fald ikke temmelig dårligt formuleret at kalde afrapporteringen for "klikbaseret" af den grund - for det giver netop mentale billeder af, at man sætter et "klik" i stedet for at formulere sig i frie sætninger?

Hvis "klikbaseret" simpelthen betyder, at man selv skal skrive sit notat i et skærmbillede, så find på et bedre ord, for det bliver journalskrivningen jo ikke "klikbaseret" af, da disse klik ikke har noget med indholdet i journalen at gøre.

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

Derfor ville jeg gerne høre mere fra lægerne, der faktisk ved noget om sygdomme og deres behandling (og problemerne med "klik-systemet"). Problemet med indtastning af journaler i stedet for diktering til en diktafon kan delvist klares gennem talegenkendelse. Men det kræver stadig korrekturlæsning. Det lyder bare ikke til, at det er problemet her.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

En opfordring til redaktionen: Kunne I ikke få en læge til at give en "walk through" et eksemplificeret patientbesøg, så man kan få en fornemmelse af, hvor det er, lægerne synes, at systemet er uhensigtsmæssigt eller overflødigt i forhold til patientbehandlingen?

Det lyder bare ikke til, at det er problemet her.

Ud fra udviklingen i sundhedsvæsnet de senere år, og ud fra ovenstående indslag er mit gæt, at "problemet" ikke er at få skrevet lægernes notater på en nem måde, men at få disse + en masse andre for visse parter "interessante" oplysninger, i en form, der kan proppes ind i store databaser og udnyttes kommercielt og til forskning.

Lur mig om ikke tanken er, at alle disse "klik" - i det omfang "klik" betyder oplysninger, der skal klikkes ind i felter - i højere grad skal komme statistikere, forskere, politikere og medicinalfirmaer til gode, end de patienter, som klikkene omhandler.

I øvrigt indslag her: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-2016-08-15#!/

  • 7
  • 0
René Nielsen

Når jeg læser artiklen sidder jeg indtrykket af, at lægernes hovedproblem er at de vil gøre som de altid har gjort.

Det kaldes modstand imod forandring eller blot IT Demens.

Medmindre nogle kan fremkomme med seriøse indvendiger, så er diagnosen herfra IT Demens.

  • 3
  • 11
Anne-Marie Krogsbøll

Hvis "klik-baseret" faktisk betyder, at man ønsker at erstatte lægernes nuancerede beskrivelser af symptomer og sygehistorie med "klik" i diverse bokse, så er der ikke bare tale om IT-demens, når lægerne protesterer. Der er tale om protest mod et helt andet, reduktionistisk menneskesyn, hvor man sætter ønsket om enkle og firkantede data over respekten for patienters egenart og forskellige behov.

I øvrigt: Er der nogen, der ved, hvad der bliver af alle disse data? Der må vel et eller andet sted i systemet opbygges nogle enorme databaser. Hvem har adgang til disse, udover det behandlingspersonale, som har legitimt behov for adgang?

Er disse databaser underlagt den nye sundhedslov L184s kraftigt udvidede magtbeføjelser til sundhedsdatastyrelsen og sundhedsministeren, således at disse har bemyndigelse til at give adgang til disse data efter forgodtbefindende - eksempelvis til danske og udenlandske forskere, uden at patienterne skal give samtykke?

Er det en ny DAMD ind disguise?

  • 5
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg har arbejdet med lydgenkendelse/tale-til-tekst projekter i det offentlige, så der har jeg noget at have det i. Medmindre der for nylig er kommet revolutionerede teknologi her, er 10-fingersystemet potentielt hurtigere og billigere.

Nu er det jo ikke noget krav, at en blændende dygtig læge skal kunne skrive med 10-fingersystem.

Men idiotisk er det, at man insisterer på at benytte højt uddannet arbejdskraft til simpelt indtastningsarbejde.

K

  • 8
  • 0
Morten Toudahl

Endelig er der et it projekt der ser ud til at køre efter planen.
Det virker for mig som om de har fravalgt vandfaldsmodellen, og bruger noget bedre.

Men når man høre lægernes kommentarer, så virker det som om at de helst ville have haft et perfekt og færdigt system rullet ud på 1 dag.

  • 0
  • 0
Henrik Pløger Stougaard Nielsen

Så vidt jeg er orienteret, så er hele BBR-systemet og udfyldelse af lejekontrakter (er der køkken? hvor mange kvadratmeter? hvor mange værelser? husdyr tilladt? osv.) er et reelt "klikbaseret" system, som boligselskaberne skal sidde at udfylde. Se link,
https://blog.lejeguiden.dk/wp-content/uploads/2015/01/Lejeloven-varmereg...
Og sådan har alle mine lejekontrakter faktisk set ud i udskrevet tilstand, så jeg regner da med, at det kommer fra en udskrift fra BBR el. lign., hvor nogen har "klikket" sig igennem det.

Jeg ved selvsagt ikke, hvad juristerne mener om BBR, men det er i hvert fald sådan, lejekontrakter udfyldes (og jurister æææælsker lejekontrakter).

  • 1
  • 3
Max Kjeldgaard

Det at lægerne skal være tasteoperatører i stedet for sygeplejerskerne, må da alt andet lige gøre sagsbehandlingen dyrere - eller hvad? Fra Lægeoverenskomst til sygeplejeske overenskomst.

Engang var det lægesekretærerne, der renskrev lægens patientbehandling fra diktafonen. Det var så vidt jeg husker HK - overenskomst.

Min mening er, at når sådanne ideer undfanges, skal personale til tastebetjening følge med.

  • 0
  • 0
Christian Bruun

I øvrigt: Er der nogen, der ved, hvad der bliver af alle disse data? Der må vel et eller andet sted i systemet opbygges nogle enorme databaser. Hvem har adgang til disse, udover det behandlingspersonale, som har legitimt behov for adgang?

Databasen bliver der ført streng kontrol med, at ingen snager i oplysninger om bekendte etc. (http://ugeskriftet.dk/nyhed/nultolerance-over-snageri) og du kan følge med på sundhed.dk og se hvem der har kigget i dine data. Der er givet bøder mv. til læger der har overtråds reglerne.

Men kopien af databasen... Den kan du sende til en ambasade og det får ingen konsekvenser...

Der findes ikke tavshedspligt længere i det offentlige sygesystem. Hvis du vil snakke fortroligt med nogen så find en præst.

  • 6
  • 0
Gert Madsen

Databasen bliver der ført streng kontrol med


At det kan ses i Sundhed.dk er ikke "Streng kontrol".
Der kan altså ikke være mange mennesker, der har det som fredagsfornøjelse at gå ind at tjekke om nogen skulle have fundet på kigge i deres sundhedsjournal. Mit gæt er, at dem som er blevet straffet, faktisk har afsløret sig selv, udenom sundhed.dk.

Og så har du ret i, at der er deprimerende frit slag for adminstrative funktioner, og institutioner, som påstår at kun bruge data til forskning.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

At det kan ses i Sundhed.dk er ikke "Streng kontrol".
Der kan altså ikke være mange mennesker, der har det som fredagsfornøjelse at gå ind at tjekke om nogen skulle have fundet på kigge i deres sundhedsjournal. Mit gæt er, at dem som er blevet straffet, faktisk har afsløret sig selv, udenom sundhed.dk.


Det kan ellers være interessant. Forleden havde en mig ubekendt læge fornyet en recept for mig. En uge senere havde han fået sit rigtige navn. Funktionen har også været utilgængelig i en periode, hvis man brugte en "forkert" browser.

Men jeg har aldrig "fanget nogen".

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

På at der er "nogen" der har "glemt" at specificere at der skulle være fritekst søgning i journal sygdomshistorie feltet... og da de opdagede hvad det ville koste at implementere ifht hvor meget større serverene skulle være for at systemet ikke gik i knæ hvert tredie minut blev fritekstsøgning "nedprioteret"... ned under hvad der var "muligt" i budgettet...

For beskrivelse af sygdomshistorien eller forsøgte behandlinger eller behandlingsplaner er bare ikke kompatibelt med et afkrydsningsfeltet...

Specielt for de rigtigt rigtigt mange alvorlige ting der præsentere uklart ved den første kontakt med sundhedssystemet og først kan opklares når man har en sygdoms historie med forløbet af symptomerne.

  • 1
  • 1
Thomas Tanghus

Nu er jeg så uheldigt stillet, at jeg ofte ryger på hospitalet, og sidste gang jeg var der (Herlev), spurgte jeg, hvordan de havde det med Sundhedsplatformen. Jeg var på akutmodtagelsen, og der var de ganske tilfredse med det, da de brugte det væsentlig mere end de andre afdelinger, så det var blevet rutine.

  • 2
  • 0
Gert Madsen

Ikke dem alle


Det fremgår ikke af artiklen, hvorvidt sygeplejersken slog adgangen op, netop fordi han/hun havde mistanke til lægen.
Det er netop pointen. Hvis ikke man har nogen konflikt igang, og man kan lade være med at prale med sin viden, så er der forsvindende risiko for, at snagen i medicinkort og journaler nogensinde bliver afsløret.

  • 0
  • 0
Peter Damm

Man skal altid huske, at betragte problemstillingen fra begge sider. Der er ingen tvivl om information skal være til rådighed med det samme så der netop ikke sker fejl i overleveringer og at klinisk information skal struktureres så det kan udveksles og genbruges og her kan klikbaserede skemaer være en fordel. MEN det er samtidig vigtigt at de behandlingsansvarlige kan afgive den information de har brug for, nemt og hurtigt!. Nogen gange kan det ske hurtigt i skemaer vha. klik, men andre gange bliver det for kompliceret, for mange klik og uoverskueligt når patienten ikke "passer", her kan det være nemmere at gøre som man gør andre steder hvor man bruger Sundhedsplatformen/Epic, nemlig at bruge talegenkendelse til at beskrive patientens historie nøjagtigt, kombineret med talekommandoer til fraser og andre foruddefinerede valg. Lad brugerne vælge det som passer deres behov og arbejdsgange bedst.

  • 0
  • 0
Allan Astrup Jensen

De nye systemer er ikke overraskende i et samfund som digitaliseres for enhver pris inklusive forringelser. Pointen er at man tror man kan spare nogle lægesekretærer, når lægerne skal skrive selv, men i praksis vil det vise sig at ændringen vil forårsage lægemangel, forøgede ventetider eller dårligere behandling, fordi lægerne får mindre tid til patienter, fordi de skal lære noget unødvendigt nyt, som ikke var en del af uddannelsen, og får et ekstra arbejde, som sekretærer er bedre og hurtigere til samtidig med at mange oplysninger og forbehold bliver udeladt. Sandsynligvis vil mange læger fortsætte med diktafonen som supplement, så indtastningen i systemet vil for dem være spild af tid, og datasystemet vil være ubrugeligt i patientbehandlingen, men det hele ser pænt ud på papiret og regnearket. Den verden vi lever i, vil blive mere og mere kunstig, virtuel .... og livsfarlig!
Det samme er tidligere sket i politiet, hvor HK'erne blev fyret, og betjentene bruger for meget tid med at taste, istedet for at opklare forbrydelser for befolkningen.

Vi har brug for, at der er nogle politikere, som siger stop, inden vi igen spilder penge for en ringere betjening

  • 4
  • 0
Simon Nielsen

Artiklen er meget overfladisk i gengivelsen af lægernes kritik. Der er flere forskellige konkrete kritikpunkter af overgangen fra det gamle diktafon-princip til det nye koncept, men der er ikke rigtig redegjort for kritikpunkterne i artiklen. Nogle af de kritikpunkter/bekymringer, jeg hører fra de læger, jeg snakker med, som snart skal overgå til Sundhedsplatformen er, at de skal bruge længere tid på journalføringen fremover, men stadig forventes, at kunne behandle mindst lige så mange patienter. I et ambulatorium med 15 minutter afsat til hver patient og lang ventetid på at få en aftale som patient, er overlægerne, som der er mangel på, uforstående overfor, hvorfor der skal overføres arbejdsopgaver fra lægesekretærerne til dem.
Og når en ovenfor påpeger, at tifingersystemet ofte er det mest effektive, så prøv lige at overvej, hvor effektivt tifingersystemet er, når man samtidig f.eks. skal give patienten en indsprøjtning. I sådanne situationer kan det være væsentligt mere effektivt fra lægens synspunkt, at indtale på diktafonen hvilken dosis man giver på en diktafon, samtidig med, at man giver injektionen, og en lægesekretær så siden indtaster i journalen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize