Overlæge: Jeg tvivler på gevinster med Sundhedsplatformen i overskuelig fremtid

21. marts 2017 kl. 10:2121
Selv her primo marts er de ansatte, der skal gå over på it-systemet Sundhedsplatformen i maj, ikke tilbudt et it-træningsmiljø. Det var ellers lovet 'i god tid', anfører kronikør.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er uklart, hvilke gevinster det nye it-system i Region H og Region Sjælland, Sundhedsplatformen, skal give patienter og arbejdsgange på sygehusene. Og i særdeleshed hvornår gevinsterne vil indfinde sig.

Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen er et fælles it-projekt mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Systemet leveres af amerikanske Epic, og prisen forventes at ende på 2,8 milliarder kroner.

I alt skal 44.000 ansatte og 2,5 millioner borgere bruge systemet, når det er færdigimplementeret i 2017.

Med Sundhedsplatformen følger også patientportalen Min Sundhedsplatform. Her kan patienter kontakte hospitalet, se svar på prøver og få indblik i deres egen journal.

Det skriver Hans Henrik Ockelmann, der er overlæge på retspsykiatrien, Psykiatrisk Center Glostrup, i en kronik i Jyllands-Posten under overskriften 'Nyt it-system er som en bil, der ikke kan køre'.

Natten til den 20. maj er det planen, at Hans Henrik Ockelmann sammen med hele Region Hovedstadens psykiatri skal om bord på det nye it-system, Sundhedsplatformen.

Systemet er allerede i drift på en række hospitaler i Region H, herunder Herlev, Hvidovre og Gentofte Hospitaler samt Rigshospitalet. Bornholms Hospital er også kommet på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valget af leverandør er det amerikanske firma Epic, som 'bryster sig af, at de har ansvaret for 190 millioner patientjournaler – fortrinsvis i USA,' skriver overlægen i kronikken.

»De anfører også på deres hjemmeside, at de er 25 pct. mere effektive end 'industrigennemsnittet' og 27 pct. mere effektive end deres nærmeste konkurrent.«

Men han tvivler dog på, at sådanne effektivitetsgevinster kan opnås:

»I skrivende stund (primo marts) er der endnu ikke frigivet et psykiatrisk træningsmiljø – et program, hvor vi kan øve os i vores fremtidige arbejdsopgaver. Det var ellers lovet 'i god tid',« skriver overlægen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og han er især bekymret for udsigten til den meget omstridte forandring af arbejdsgange, hvor lægerne selv skal indskrive notater i it-systemet frem for som hidtil at anvende diktafon, som efterfølgende overlades til en sekretær:

»Vi står derfor over for et stort og reelt dilemma: Enten skal vi skrive meget summariske notater a la 'patienten har det i dag stort set som i går', eller vi må behandle færre patienter for at kunne skrive notater, der kan leve op til vores egne (og Sundhedsstyrelsens) forventninger. I begge tilfælde vil det gå ud over patienterne.«

»Sundhedsplatformen har utvivlsomt et stort potentiale, men det er svært for mig at se, hvordan det kan blive realiseret i en overskuelig fremtid. Og med det mener jeg inden for det kommende år eller to.«

Derfor opfordrer han til, at ledelsen beroliger de ansatte – et behov, som han mener, flertallet af kollegerne deler.

»Det er ikke nok, at Region Hovedstaden som svar på kritikken har udtalt: 'Sundhedsplatformen er en meget stor omlægning og kulturforandring på hospitalerne. Vi er midt i implementeringen, og det er hårdt for mange medarbejdere. Systemet bliver forbedret dag for dag. Nogle steder fungerer det nu godt. Andre steder udfordrer det os stadig',« skriver lægen.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
22. marts 2017 kl. 09:57

Alle større løsninger har udfordringer, alene det at man som bruger skal gøre tingene anderledes end tidligere med al den usikkerhed og den mere langsommelige afvikling af ens hverdag i en periode giver mukken - og meget af det går over.

Du har vist ikke rigtig fulgt med, så lad mig lige give dig et par links du kan læse:

Herlev-Gentofte kommer til at mangle en halv milliard i budgettet pga. at man som bruger skal gøre tingene anderledes end tidligere

https://dagensmedicin.dk/sundhedsplatformen-har-fejlindberettet-halv-mia-drg-kr/Og i NPM verdenen... betyder sådan noget fyringer.

Og med hensyn til effektivitet, så var det meningen at man skulle blive mere effektiv, ikke mindre.. men som du kan se her :

https://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Nyheder?public_visningsType=1&public_nyhedsId=100452

og

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/hospital-stadig-paa-lavt-blus-efter-nyt-it-system

oghttps://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/it-system-svaekker-stadig-riget

kan du se at de hospitaler, der har implementeret sundhedsplatformen stadig kører med nedsat kapacitet. Måden man har klaret det på indtil nu har været ved, at andre hospitaler i regionen har kørt med overbelægning, for at absorbere faldet i kapacitet. Oprindeligt var planen så at efterhånden som man havde implementeret sundhedsplatformen, kørt den ind. Så var man blevet mere effektiv, og så kunne man så absorbere nedgangen i kapacitet fra de hospitaler der så implementerede sundhedsplatformen. Ud over det kunne man så også få afviklet den ferie, frihed og overarbejdspukkel man havde oparbejdet. Problemet er bare, at effektivitets forøgelsen, ikke havde hold i virkeligheden. Så når nu tredje bølge (og den kommende fjerde bølge) er gået igang, så er der ikke rigtig nogen andre hospitaler til at absorbere, den pukkel man har skubbet foran sig, og selv om tredje bølge selvfølgelig kører bedre, og man ser en kortere og mindre nedgang i effektivitet. Så er den effektivitet man rammer, stadig mindre end den var før at platformen blev indført.

Og så er der stadig nedbrud.. stadig læger og sygeplejersker der bryder sammen. Og ... på nogle af de hospitaler, der nu har kørt i overgear i et år .. masseopsigelser.

// Jesper

20
22. marts 2017 kl. 09:56

På den måde havde man opnået kontinuitet, og ikke smadret 'brandet' sundhed.dk. Som jeg forstår det skal minsundhedsplatform.dk
erstatte sundhed.dk.

Det tvivler jeg på. minsundhedsplatform.dk er "kun" bedre fordi den så at sige at snablen direkte nede i regionens EPJ-system, hvor sundhed.dk f.eks. "kun" kan vise de journal data der samles i e-journalen eller tilsvarende.

Og når de 5 regioner ikke kan blive enige om et EPJ-system, tvivler jeg på minsundhedsplatform.dk bliver den landsdækkende portal, fordi den vil være regionalt afgrænset.

Jeg har svært ved at vurdere brugervenligheden af minsundhedsplatform.dk når der ikke er nogen data, men designet virker ikke til at være responsivt.

19
22. marts 2017 kl. 09:01

Man har besluttet på højt niveau, at lægerne ikke skal bruge diktering i sundhedsplatformen, men skal bruge en kombination af afkrydsning af felter og "smart phrases". Fritekst er muligt i notater, men anbefales ikke.

Det lyder, som noget der ville have været fornuftigt, hvis man havde befundet sig en virkelighed, hvor man ville have risikeret at blive "sagsøgt ind i helvede". Der er det vigtigt, at der ikke kan sås unødig tvivl om formuleringerne, og der er det vigtigt, at man holder sig til standardvendinger.

Til gengæld er det så ingen plads til at udtrykke undren eller sidebemærkninger om at dette ikke helt svarer til standarden. Vi kender det alle fra de skemaer, som det er blevet moderne at erstatte personlig kontakt med - skæve eksistenser passer dårligt ned i firkantede kasser. Og mange ting kunne have været taget i opløbet, hvis man havde kunnet få lov at forklare sig fuldt ud.

Det komplette billede med alle nuancer, de små afvigelser fra normalbilledet, og det at få taget ting i opløbet, er vigtigt indenfor sundhedssektoren. Ledelses dashboard og performancemålinger, not so much.

18
22. marts 2017 kl. 08:46

Med mine EA briller, så synes jeg, at det er .... mindre smart... at man har valgt at lave et nyt domæne til den her sundhedsportal, nu har man brugt rigtig mange kræfter på at banke sundhed.dk ind i knolden på folk, så hvorfor lave en ny indgang til folk.

Det synes jeg, du har ret i, Jesper Frimann.

F.eks. er der en indboks til beskeder på minsundhedsplatform.dk, men der står så også at mange hospitaler m.m. vil sende beskeder og indkaldelser i eboks..

Kommer der kun beskeder via indboksen - eller kommer der besked i e-boks om, at der er kommet en besked på minsundhedsplatform.dk? Jeg spørger fordi jeg netop har oplevet, at et ældre familiemedlem, der troede han skulle til samtale på sygehuset, viste sig, da han mødte op, at være indstillet til indlæggelse og operation dagen efter. Det lykkedes mig ikke at blive klar over, om der var tale om misforståelse eller manglende orientering fra sygehusets side - men kunne forklaringen være, at han - der ellers er digital og følger med på e-boks - ikke har været opmærksom på, at man også skal tjekke minsundhedsplatform.dk? I givet fald synes jeg, at det er rigtigt usmart!

17
22. marts 2017 kl. 08:33

Men mon ikke Sundhed.dk kører videre, prøvesvar f.eks. kommer, så vidt jeg ved, stadig fra "Labka", men det er da noget jeg vil forsøge at få afklaret.

Jo, så vidt jeg husker så kommer laboratorie svar stadig (i vores region) fra Labka, og det er også fra labka at data til EPIC kommer.

Forskellen på sundhed.dk og minsundhedsplatform.dk er, at sundhed.dk er en portal der indsamler og potentielt aggregerer data fra mange forskellige source systemer, hvorimod minsundhedsplatform.dk simpelt hen er EPIC's patient portal. Med mine EA briller, så synes jeg, at det er .... mindre smart... at man har valgt at lave et nyt domæne til den her sundhedsportal, nu har man brugt rigtig mange kræfter på at banke sundhed.dk ind i knolden på folk, så hvorfor lave en ny indgang til folk. Man kunne jo bare have 'lagt' minsundhedsplatform ind under sundhed.dk. Måske endda med noget så simpelt som et .. link. På den måde havde man opnået kontinuitet, og ikke smadret 'brandet' sundhed.dk. Som jeg forstår det skal minsundhedsplatform.dk erstatte sundhed.dk.

Om så minsundhedsplatform.dk (epics portal løsning) er bedre end den løsningen på sundhed.dk, tja ja... ? Måske for sundhedsområdet, under forudsætning af at resten af Danmark også går på EPIC. Der hvor jeg kan have mine betænkeligheder er integrationen eller mangel på samme til andre offentlige løsninger, som enten eksistere eller burde eksistere. F.eks. er der en indboks til beskeder på minsundhedsplatform.dk, men der står så også at mange hospitaler m.m. vil sende beskeder og indkaldelser i eboks.. Det er for at sige det lige ud noget rod. Man kan også se aftaler, under forudsætning af, at dem man har aftalen hos har integration til systemet.

Igen set med EA øjne er det her noget rod, men det er jo ikke et problem der er begrænset til sundhedsplatformen. I dag får vi borgere beskeder fra, har aftaler med og skal sende data til det offentlige fra en myriade af forskellige indgange og systemer, så som: skat.dk, borger.dk, sundhed.dk, minsundhedsplatform.dk, System til SFO, System til børnehave, system til Skolen, e-boks.......

// Jesper

16
22. marts 2017 kl. 08:07

10 brugere, 10 holdninger 20 brugere, 20 holdning ... 100.000 brugere ..

Uden viden om denne løsning må jeg basere mig de andre løsninger jeg har set og udviklet selv i 30 år og jeg har endnu til gode at se alle brugere være tilfredse - specielt har vi danskere en vis evne til at synes at netop vores personlige præferencer er det eneste rigtige og det skal vi så lade alle andre vide.

I øvrigt er der vel også for et medie en bedre historie i at lade en utilfreds brugere udtale sig end ved at lade en tilfreds bruger udtale sig?

Alle større løsninger har udfordringer, alene det at man som bruger skal gøre tingene anderledes end tidligere med al den usikkerhed og den mere langsommelige afvikling af ens hverdag i en periode giver mukken - og meget af det går over.

Så for mit vedkommende vil jeg med stor fornøjelse følge historierne og se om ikke det falder til ro efterhånden?

15
22. marts 2017 kl. 07:13

Set lidt udefra, lyder det som om systemet er rigtigt godt til at generere "lir til husarerne", i form af grafer, statistikker, sandsynligheder.

sundhed.dk er faktisk MEGET mere liret end minsundhedsplatform.dk, jeg tvivler dog på at ret mange har brugt det, og forsimplingen med minsundhedsplatform.dk virker faktisk ret fornuftig.

Hvis vi taler om selve Sundhedsplatformen, så har du ganske ret, det handler om datadrevet ledelse, og det var "slemt" nok i i forvejen, har været i ledelsens "war room", og jeg stejler virkelig over LEANe udtryk som "patientlogistik".

14
22. marts 2017 kl. 07:10

Jeg ser deti kke som klassisk DJØF, at flytte store arbejdsmængder fra billige lægesekretærer til dyre overlæger ;-)
Jeg ser ikke selv pointen i den manøvre, og man har tilsyneladende heller ikke forklaret lægerne, hvorfor det er genialt, at flytteopgaverne over til dem.</p>
<p>

Jeg har en fornemmelse af at det har været planen længe, uanset sundhedsplatform.

Teorien kunne være at jo tættere man flytter "registreringsbyrden" på kilden, jo færre fejl, og dermed højere patientsikkerhed. Ellers giver det overhovedet ikke mening.

Så det handler mindre om ny IT end man umiddelbart skulle tro.

13
22. marts 2017 kl. 07:05

Jup, det er fantastisk sådan, at have et separat system (<a href="https://minsundhedsplatform.dk">https://minsundhedsplatform.dk</a&gt;) , som har et subset af funktionalitet af hvad Sundhed.dk har. Og kun gælder for to regioner.</p>
<p>// Jesper

Det er ganske korrekt, det eneste der er bedre er at minsundhedsplatform.dk er til at navigere og at man kan få notifikationer på mail. Men mon ikke Sundhed.dk kører videre, prøvesvar f.eks. kommer, så vidt jeg ved, stadig fra "Labka", men det er da noget jeg vil forsøge at få afklaret.

Noget der f.eks. er dårligere er logningen f.eks. af tilgang til journaler, som er noget jeg har presset på for at få indført i sundhed.dk, og der er det betydligt bedre end på minsundhedsplatform.dk.

Logningen er lægerne i øvrigt ikke så glade for, da de føler der er tale om mistillid og overvågning, jeg mener nu, som patient, at der så bliver mulighed for højere grad af transparens.

11
21. marts 2017 kl. 19:45

Jeg ser deti kke som klassisk DJØF, at flytte store arbejdsmængder fra billige lægesekretærer til dyre overlæger ;-) Jeg ser ikke selv pointen i den manøvre, og man har tilsyneladende heller ikke forklaret lægerne, hvorfor det er genialt, at flytteopgaverne over til dem.

10
21. marts 2017 kl. 18:46
9
21. marts 2017 kl. 18:07

Jeg oplever også som patient positive aspekter af Sundhedsplatformen, i form af den adgang man har på minsundhedsplatform.dk. Jeg ser dog også negative sider, primært på et ambulatorium, hvor jeg kommer hver 3. Måned til behandling af spasticitet efter en hjerneblødning. Før indførsel af Sundhedsplatformen kunne en læge i ambulatoriet nå at behandle6 patienterdagligt. Nu hvor de har fået indkørt systemet og vænnet sig til det, er de oppe på 5patienter dagligt. Det er et ambulatorium medmeget lang venteliste, og behandlingen holder kun2-4 måneder, så man SKAL genbehandles hver 3. Måned. Før skifte til Sundhedsplatformen var det svært at få tider til den regelmæssige behandling grundet travlhed, og er lidt bekymret over konsekvenserne på den front bliver af Sundhedsplatformen. Indtil nu, har jeg ikke oplevet negative konsekvenser på den front, da man samtidig har fordoblet antallet af behandlendelæger, og meget snart når en tredobling. Kan dog godt være skeptisk over for om man i resten af systemet er i stand til at kompensere tilsvarende ved at øge antallet af læger så markant.

8
21. marts 2017 kl. 17:59

Man har besluttet på højt niveau, at lægerne ikke skal bruge diktering i sundhedsplatformen, men skal bruge en kombination af afkrydsning af felter og "smart phrases". Fritekst er muligt i notater, men anbefales ikke.

Hvilket jo passer meget godt med det forsimplede verdensbillede, der er 'på højt niveau'. Problemet er bare at i virkeligheden, der vil afkrydsningsfelter og 'wizards' ikke være nok, da i overraskende mange tilfælde, der er grunden til at folk er syge mere end bare en ..'standard 1B' diagnose. Ja, det er godt at der er wizards og standard forløb, der kan klare de 'trivielle' behandlinger, således at disse bruger mindst muligt tid. Så det er godt, at systemet kan dette.. GREAT! MEN rigtig tit vil det være en kombination af flere forskellige faktorer, der gør at folk er syge. Og der vil lægerne gerne kunne have et 'holistisk' billede af patienten, og det er det man hørere, at lægerne er bange for forsvinder, hvis man ikke, som læge kan dokumentere mere end 'systemet tillader'.

De i vores branche, der har lavet en del rootcause analyse, ved udmærket godt, at det er yderst sjældent, at der er en 'single smoking gun'. For det meste er det et sammenfald af flere mere faktorer, der gør at tingene går galt. Og sådan er det også med mange sygdomsforløb.

Man kan så sige, at det at man centraliserer patient informationen, potentielt giver en læge et bedre holistisk overview. Men igen så nytter det jo ikke noget, hvis den rigtige information ikke opsamles, fordi det ikke passer ind i 'wizarden'.

Igen så har jeg ikke hørt de sundhedsfaglige personer i min familie og omgangskreds sige at 'Epic er noget skrald'. Det er implementeringen af systemet, de siger der er det. For det virker som om, at det tager udgangspunkt i en holdning, der er fjendsk over for den sundhedsfaglige 'faglighed', som man har.

// Jesper

7
21. marts 2017 kl. 17:09

Sundhedsplatformen har ikke talegenkendelse. Det understøttede talegenkendelsessystem kan ikke forstå dansk pt., men det kunne nok løses, da der findes andre systemer ejet af nuance, der kan. Man har besluttet på højt niveau, at lægerne ikke skal bruge diktering i sundhedsplatformen, men skal bruge en kombination af afkrydsning af felter og "smart phrases". Fritekst er muligt i notater, men anbefales ikke.

Talegenkendelse bruges i dag i røntgen- og patologisystemer, som ikke er integrerede i sundhedsplatformen.

Der er ingen tvivl om at det er smart at samle patientinformation, så det er tilgængeligt for alle behandlere, men systemet ser ud til - i hvert fald nogen steder - at dræne medarbejderne for energi og arbejdsglæde, og "produktionen" falder.

6
21. marts 2017 kl. 16:44

Jup, det er fantastisk sådan, at have et separat system (https://minsundhedsplatform.dk) , som har et subset af funktionalitet af hvad Sundhed.dk har. Og kun gælder for to regioner.

// Jesper

5
21. marts 2017 kl. 14:54

Tak for god kommentar, Mogens Poulsen. Det positive skal også med.

4
21. marts 2017 kl. 14:51

Som patient på både Herlev og nu Rigshospitalet kan jeg kun sige at Sundhedsplatformen fungerer godt. Der bliver jo taget et utal af blodprøver og man kan se grafer over, hvordan udviklingen er i sygdommen. Det gør at man også bedre kan diskutere med lægerne på et højere plan og man føler at man er med i behandlingen. Hele det historiske forløb kan man se og naturligvis kan man se alle nye aftaler. Det er også muligt at sende mails, hvis man har nogle problemer. Det er meget bedre end at ringe hvor der kan være lang ventetid.

3
21. marts 2017 kl. 14:37

Hvordan kan det være at man stort set kun ser indlæg fra læger, der er meget kritiske og ledelsen, der lovpriser selv om de trods alt siger at de er klar over problemerne, og opfordrer til en nuanceret debat. Og så er der lægesekretærerne der er positive, men som det tilsyneladende er meningen at flytte til "andre opgaver".</p>
<p>Og så er jeg nysgerrig på hvad sygeplejerskerne og patienterne mener om Sundhedsplatformen?

Jeg tror du undervurderer, hvor topstyret sundhedssektoren er. Det her er meldt ud oppe fra, at det skal være en succes. Nøjagtig som 1813.

Grunden til at du hører lægerne, er IMHO at de nok er den faggruppe, der skal ændre arbejdsgang mest. Og at de ændringer nok ikke er til det bedre. Hvis man, som man jo skal.. hvis man vil have et succesfuldt projekt, havde lyttet til lægerne og havde ladet dem blive ved med at diktere journalen, og så ellers ladet en sekretær lagt de nødvendige ting ind i systemet, så havde man nok fået systemet kørt bedre ind hos lægerne. Man kunne jo så på et senere tidspunkt have koblet noget talegenkendelse på. F.eks. er der det her firma (https://www.nuance.com/for-healthcare/dragon-medical/index.htm)

Og en lille 'salgs case study': https://hitconsultant.net/2016/07/13/34731/

Læg mærke til 2-3 timers besparelse per læge per dag... hvilket jo (hvis det bare har nogenlunde bund i virkeligheden) viser lidt at der er mere arbejde for lægerne med tastning i forhold til diktafonen der bruges i dag.

Det jeg har hørt fra sygeplejerskerne i familien (der er nogle stykker), er at man synes at EPIC er smartere end det system af 'søjle' systemer man ellers har haft. De har færre dobbelt indtastninger og det er hurtigere at 'switch rundt', og flow understøttelsen er også fin. Der hvor sygeplejerskerne så bliver ramt, er som med alle andre faggrupper af måden man har valgt at udrulle platformen på. Man er nu på tredje bølge.. og.. der er stadig KAOS, der hvor man ruller tredje bølge ud. Man har sygeplejersker der går grædende hjem, og synes det er håbløst, for lige pludselig går deres effektivitet fra 120% til 20%. Og man har ikke samme 'helle', som der var under første udrulning, så .. det er for real når der kommer traume patienter ind ... og man kun har været LIVE i få timer.... Desuden så bliver det klart for folk, at de slet slet ikke har fået opbygget en tilstrækkelig viden og erfaring med systemet før man går live.

Personlig mener jeg, og det er baseret på de folk jeg kender i 'branchen', kombineret med min faglighed som IT-arkitekt, at valget af udrulnings/implementerings metode det rene galimatias. Man ændrer på så mange parametre samtidigt at det.. ja..

Desuden så skal man huske på at nogen steder er det her kun et af flere store projekter, der virkelig trækker tænder ud hos medarbejderne. Jeg synes personlig, at man behandler det sundhedsfaglige personel på sygehusene, rigtig rigtig skidt lige for tiden. Det er nok også derfor, at vi ser rigtig mange folk der går på pension, siger op eller søger væk.

// Jesper

2
21. marts 2017 kl. 12:33

Hvordan kan det være at man stort set kun ser indlæg fra læger, der er meget kritiske og ledelsen, der lovpriser selv om de trods alt siger at de er klar over problemerne, og opfordrer til en nuanceret debat. Og så er der lægesekretærerne der er positive, men som det tilsyneladende er meningen at flytte til "andre opgaver".

Og så er jeg nysgerrig på hvad sygeplejerskerne og patienterne mener om Sundhedsplatformen?

Jeg er også meget bekymret for 4. bølge som bla. omfatter psykiatrien som jeg er bruger af, der er dog blevet lovet en "psykiatriknap", det er måske den lægen efterlyser, men det lyder da klart optimistisk at lave et system der dækker somatik og psykiatri, og jeg aner intet om hvor stort et overlap der var før indførsel af Sundhedsplatformen. Det jeg ved er at der er et hav af specialudviklede applikationer, og de får det sikkert svært i den nye infrastruktur.

Er der mon en journalist der kan afdække dette hele vejen rundt, uden blot at viderebringe indlæg med dårlige metaforer?