Overbelastet database forhindrer kamerabiler i at scanne nummerplader

12. februar 2018 kl. 05:1120
Overbelastet database forhindrer kamerabiler i at scanne nummerplader
Illustration: Københavns Kommune.
Tre københavnske kamerabiler har været så effektive til at scanne nummerplader, at databasen bag ikke kunne følge med. Antallet af scannede nummerplader fra kamerabilerne blev derfor reduceret til en tredjedel.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

645.975. Så mange nummerplader har tre kamerabiler scannet i København i løbet af 2017.

Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til Version2.

Det svarer til at der hver måned i gennemsnit er scannet 53.000 nummerplader. Det er markant færre end de sidste måneder af 2016, hvor der i gennemsnit blev scannet omkring 150.000 nummerplader om måneden.

Tre scanningsbiler overvåger gaderne for p-syndere

Teknikken fungerer som følger: Bilisten taster registreringsnummer og ønsket tidsperiode for parkeringen ind på nye p-automater - og betaler. Oplysningerne gemmes centralt og anvendes i to situationer.

Tre scanningsbiler pløjer – lidt på samme vis som politiets nye kameravogne – gaderne igennem for at tjekke, om der er biler i gaden, som ikke har betalt for parkering. I givet fald varskos en p-vagt om, at der ud for bestemte gadenumre kan være et eller flere køretøjer parkeret, som ikke har betalt.

De nye kamerabiler kan aflæse nummerpladen, selv om bilen er parallelparkeret helt ned til 10 centimeter fra det næste køretøj.

Kamerabilen genkender udelukkende tal-/ og tekstsymboler og kan videresende disse oplysninger til en vagt. Kamerabilen tager således ikke 'traditionelle' fotografier af køretøjer, som mangler at betale.

P-vagternes håndscannerne, som p-vagterne er udstyret med, kan på et givent registreringsnummer melde med et rødt kryds, hvis der ikke er betalt.

Det skyldes ifølge Jes Øksnebjerg, centerchef for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, at backoffice-databasen - Parking Rights Service(PRS) - slet ikke havde kapacitet til at besvare de mange efterspørgsler fra de tre scannerbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Scannerbilerne har sendt så mange hits på nummerplader, at databasen ikke kunne følge med. Derfor har vi været nødsaget til at skrue ned for brugen af scannerbiler, og antallet af scannede nummerplader er også faldet en del,« siger Jes Øksnebjerg.

Det er først for nyligt at PRS-databasen har fået kapacitet til at håndtere alle efterspørgsler, når de tre scannerbiler er i funktion.

»Vi har taget en ny backoffice database i brug for tre uger siden, der kan håndtere alle hits, så nu skal vi ud og geare op igen med scannerbilerne, og opbygge mere erfaring med at bruge bilerne bedst muligt. Det har været svært at opbygge erfaringer og rutiner, når man kun bruger bilerne en gang om ugen,« siger Jes Øksnebjerg.

Børnesygdomme er ryddet af vejen

Selvom der endnu mangler en del rutine i brugen af scannerbilerne, så er Københavns Kommune allerede sluppet af med en del af de børnesygdomme, som plagede nummerpladescannerne i starten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere har scannerbilerne været lidt for ivrige med at scanne nummerplader på biler der slet ikke var parkeret, men bare holdt for rødt, ligesom vejbump og busrute-skilte også er blevet scannet.

De udfordringer er der nu ryddet op i.

»Vi har fået justeret vores kameraer rigtigt, så vejbump ikke længere giver forstyrrelser, og vi har fået inddelt alle parkeringsbåse som polygoner i vores GIS-kort, så vi kun scanner de biler der faktisk er parkeret,« siger Jes Øksnebjerg.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
2. april 2018 kl. 17:02

150000 nummerplader pr måned svarer til 5000 pr dag. Lad os sige 200 i timen. En nummerplade består af 2 bogstaver og 5 tal. Lad os flotte os og tildele 10 byte til det.
Vi har altså et dataflow på 2000 byte i timen, eller tæt ved ½ byte pr second.
Der skrives at bilen giver besked til p-vagten om at tjekke. Derfor må man gå ud fra at der ikke er behov for at gemme information i mere end en times tid - ellers er bilen jo kørt inden p-vagten kommer.</p>
<p>Hvordan kan man få så beskeden en datamængde til at være et problem?

Ja, præcis. Der er noget i den historie som ikke rimer. Vi taler om en yderst beskeden database men en ganske begrænset kapacitet. Selv med 100 bytes pr. nummerplade, så kræver de 645.975 nummerplader i systemet under 70 MByte at lagre. Der er ikke billed information med over - kun nummerpladen og placeringen. Mit gæt er, at det intet har at gøre med databasens kapacitet - der er rigeligt. Forklaringen er - som det oftest er - at løsningen er programmeret af folk som ingen anelse har om databaser - og endnu mindre om optimering af forespørgsler. Jeg har mødt databaseudviklere som end ikke kendte til begrebet normalform - Jeg er sikker på at der er nogle af dem der har været på spil her. Man er så nu nået til den konklusion, at man har været nødt til at involvere udviklere som rent faktisk har forstand på databaseprogrammering.

18
13. februar 2018 kl. 07:56

@Anders Lund Jeg har selv boet 20+ år i København, og parkering er et problem. Jeg mener bare ikke at mere brugerbetaling er vejen frem.

Igen, så er det NPM mantra med, at man anser borgerne for 'kunder' og at man kører sin offentlige myndighed/institution/service, som en privat virksomhed, jo helt forkert. Hvis man endelige skal bruge termer fra det private erhvervsliv så er borgerne jo ejerne og vores offentlige institutioner er 'cost centre' ikke virksomheder, der skal tjene penge.

Et costcenters fornemmeste opgave er at opfylde de servicemål, der er stillet centret inden for de økonomiske rammer det har til rådighed. En virksomheds mål er at generere så meget indkomst og overskud til des ejere som muligt.

Vi ser jo på tværs af det offentlige, hvilke katastrofale konsekvenser den her NPM virksomheds drift har.

Vi har Post Danmark, hvor det offentlige som en anden virksomhedstømmer, har suget virksomheden tør for værdier alt imens man har sat priserne op op og op for os.. ejerne. Vi har sygehusene i Region hovedstaden og region Sjælland, hvor man har indført 'det bedste sygehus virksomhedssystem til fakturering man kan få', som har resulteret i katastrofal nedgang i effektivitet og masse ansættelse af tekniske eksperter til at løse IT-udfordringerne. Eksperter som det private erhvervsliv tørster efter.

Vi har et færdselspoliti der har 'bøde mål', altså man budgetterer med at kunne give folk bøder for at kunne køre for stærkt. Så man fremmer en opførsel hvor man hellere vil sætte en fotovogn op, hvor man laver mange bøder i forhold til at sætte den op hvor man genererer færre bøder, men hvor man så sænker farten og sparer liv.

Det vigtigste for f.eks. CPR systemet er, hvis man snakker med kirkeministeriet, fakturerings delen.. altså der hvor man laver penge på vores CPR data. Og her kan man jo så .. tænke lidt over hvad de nye 'data styrelser' der oprettes, skal lave....

Og du nævnte selv det offentlige... Hvilken offentlige transport værdi har rejsekortet lige givet dig som bruger/ejer af den offentlige transport ?

Og sådan kan man blive ved...

Det er jo ikke særlig effektivt når man f.eks. ser på sådan noget som pengeflowet i det at have et barn i børnehave. Her betaler du som borger skat til staten og til kommunen, Staten giver så kommunen et blok tilskud og der er en udlignings ordning, der så at sige flytter penge på tværs af kommunerne. Ud over det så betaler du et pris for at have dit barn i børnehaven, og ja.. de penge får du så delvist betalt af staten via børnepenge. Ud over det er der så måske egenbetaling (som så igen administreres af enten børnehaven, bestyrelsen, eller dig selv) til bleordning, frugt ordning, frokost ordning.. ekstra ture etc. etc.

Al den her flytten omkring med midler skaber ikke værdi.. og det betyder at den offentlige sektor vokser, alt imens den giver ringere service for pengene og bruger fagpersonale der måske hellere burde arbejde i den private sektor.

// Jesper

17
12. februar 2018 kl. 21:01

Det kunne være interessant at vide, hvorfor det har været så vanskeligt at skalere, at det har taget 14 måneder.

Har man bevidstløst brugt dyre kommercielle relationsdatabaser?

Kunne man ikke bruge en kø-server som proxy til spidsbelastninger eller anvende load balancing?

For mig forekommer datastrukturen at være af en sådan art, at man kunne klare sig med key-value pair databaser (simple opensource NoSQL-dimser) og undgå de ressourcemæssige joins.

I så fald er min paranoia bekræftet:

Skatteyderne har måttet betale dobbelt: dyr løsning og tab af provenue i form af de bøder, der burde være kradset ind.

16
12. februar 2018 kl. 15:11

Jeg kommer stadig tilbage til det grundlæggende. Hvorfor, skal man opbygge store dyre 'virksomheder' for vores skattepenge for at indrive mere skat i form af brugerbetaling ? Det er samfundsøkonomisk en rigtig dårlig ide.

// Jesper

15
12. februar 2018 kl. 13:03

Deres programmering omkring indeksering lyder til at være ufattelig dårlig og komplet inkompetente programmører! Jeg har set hvor uduelige programmører kan være, fx skulle man save på F2 og O i en salgs-operativsystem, det var en skandale uden lige og over 150+ sælgere brugte det lort!

14
12. februar 2018 kl. 12:12

150000 nummerplader pr måned svarer til 5000 pr dag. Lad os sige 200 i timen. En nummerplade består af 2 bogstaver og 5 tal. Lad os flotte os og tildele 10 byte til det. Vi har altså et dataflow på 2000 byte i timen, eller tæt ved ½ byte pr second. Der skrives at bilen giver besked til p-vagten om at tjekke. Derfor må man gå ud fra at der ikke er behov for at gemme information i mere end en times tid - ellers er bilen jo kørt inden p-vagten kommer.

Hvordan kan man få så beskeden en datamængde til at være et problem?

Hvorfor er det så relevant at tale om nummerplader pr måned, hvis ikke det er fordi man gemmer informationen til helt andre formål - for eksempel at ville sælge data videre til 3.part. Vil tro at der er mange købere til den information.

200 i timen er i øvrigt meget mindre end en p-vagt til fods kan nå at tjekke.

13
12. februar 2018 kl. 12:09
11
12. februar 2018 kl. 11:29

Fra info-kassen til højre:

Kamerabilen genkender udelukkende tal-/ og tekstsymboler og kan videresende disse oplysninger til en vagt. Kamerabilen tager således ikke 'traditionelle' fotografier af køretøjer, som mangler at betale.

Jeg forstår det som om scanner-bilerne laver OCR? I så fald lyder det ekstremt besynderligt at databasen ikke skulle kunne følge med.

10
12. februar 2018 kl. 11:03

Det svarer til, at systemet ikke kan håndtere mere end 0,05 forespørgsler i sekundet.

Med andre ord én nummerplade per 20 sekunder.

Det ville være interessant, hvis journalisten havde spurgt lidt ind til hvad flaskehalsen var i systemet for det lyder jo umiddelbart lidt mærkeligt. Er systemet online eller offline? Hvis det er online, så kan det jo være, at man prøver at sende en masse billeder over en mobil internetforbindelse og så giver det jo god mening, at der er en vis begrænsning.

9
12. februar 2018 kl. 10:09

Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn.</p>
<p>Jeg vil sige det er ret så vigtigt.

Det er rigspolitiets scannere du tænker på her. Artiklen omhandler københavns kommunes parkeringsafdeling. Deres absolut eneste funktion er at tjekke at du har betalt for parkering. De slår heller ikke op om du er udeblevet fra syn eller ikke er forsikret eller er eftersøgt af interpol.

8
12. februar 2018 kl. 09:41

"Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn."

Næppe. Disse koster penge at få fjernet, og ejerne kan/vil muligvis ikke betale. Så disse biler er en dårlig business case

Nummerplade scanningen er sat i verden for at maximere indtjeningen på p-bøder. Og det gøres bedst ved at hjælpe med at udstede bøder til så mange som muligt af de personer, der blot ærgrer sig og betaler, når de får en bøde for at have holdt et sted lidt for længe. Plain and simple

7
12. februar 2018 kl. 09:18

Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn.

Jeg vil sige det er ret så vigtigt.

5
12. februar 2018 kl. 08:15

Dem der har parkeret uden at betale klager ikke, men hvis jeg havde fået en bøde for at holde for rødt ville jeg da se.. ja rødt :-)

Problemet er jo at der overhovedet skal betales for at holde på offentlig vej, så fjern de skatter og spar bøvlet.

4
12. februar 2018 kl. 08:09

Man kan dog undre sig lidt over reaktionstiden - SÅ længe kan det da ikke tage at tilkøbe ekstra kapacitet...?

Hvis man ser på retfærdigheden i det, kan det ikke være rigtigt at man kun kan betjene ca. 1/3 af tilgængelige scanninger, i en så lang periode.

Det giver ikke lighed for loven - Selvom dem der er sluppet, sikkert ikke brokker sig over at de ikke kom til at betale P-bøde.

Det kan selvfølgelig være at man har indset at det har været nødvendigt med opgradering af softwarefunktionen, så ikke man har fået lavet alt for mange "fejlhits" - Inden man for alvor tager systemet i brug.

3
12. februar 2018 kl. 08:03

Normalt burde en fornuftig konfigureret database da ikke blive sløv af de par småtterier.

Er der billeder og andet guf med i db'en? Kan vi få lidt flere stats? :)

2
12. februar 2018 kl. 07:35

I forhold til, at der ikke er tale om en livs-kritisk funktion at scanne parkerede biler, så er det da godt at der ikke er en eller anden klaphat, der har brugt en masse skattepenge på, at købe en alt for stor server. TAK.

1
12. februar 2018 kl. 07:17

Selvom der endnu mangler en del rutine i brugen af scannerbilerne, så er Københavns Kommune <strong>allerede</strong> sluppet af med en del af de børnesygdomme

Ja efter kun 14 måneder. Det er vel nok flot.

Det er først for nyligt at PRS-databasen har fået kapacitet til at håndtere alle efterspørgsler, når de tre scannerbiler er i funktion.

nu skal vi ud og geare op igen med scannerbilerne, og opbygge mere erfaring med at bruge bilerne bedst muligt. Det har været svært at opbygge erfaringer og rutiner, når man kun bruger bilerne en gang om ugen

Tænk hvis Rigshospitalet kun kunne gennemføre operationer en gang om ugen fordi en eller anden klaphat havde købt for lidt serverkapacitet og ikke kunne tage sig sammen til at opgradere abonnementet før 14 måneder senere.