Overbelastet database forhindrer kamerabiler i at scanne nummerplader

Københavns Kommune har scannet færre nummerplader med biler i 2017. Databasen bag kunne ikke følge med. Illustration: Københavns Kommune
Tre københavnske kamerabiler har været så effektive til at scanne nummerplader, at databasen bag ikke kunne følge med. Antallet af scannede nummerplader fra kamerabilerne blev derfor reduceret til en tredjedel.

645.975. Så mange nummerplader har tre kamerabiler scannet i København i løbet af 2017.

Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til Version2.

Det svarer til at der hver måned i gennemsnit er scannet 53.000 nummerplader. Det er markant færre end de sidste måneder af 2016, hvor der i gennemsnit blev scannet omkring 150.000 nummerplader om måneden.

Det skyldes ifølge Jes Øksnebjerg, centerchef for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, at backoffice-databasen - Parking Rights Service(PRS) - slet ikke havde kapacitet til at besvare de mange efterspørgsler fra de tre scannerbiler.

»Scannerbilerne har sendt så mange hits på nummerplader, at databasen ikke kunne følge med. Derfor har vi været nødsaget til at skrue ned for brugen af scannerbiler, og antallet af scannede nummerplader er også faldet en del,« siger Jes Øksnebjerg.

Det er først for nyligt at PRS-databasen har fået kapacitet til at håndtere alle efterspørgsler, når de tre scannerbiler er i funktion.

»Vi har taget en ny backoffice database i brug for tre uger siden, der kan håndtere alle hits, så nu skal vi ud og geare op igen med scannerbilerne, og opbygge mere erfaring med at bruge bilerne bedst muligt. Det har været svært at opbygge erfaringer og rutiner, når man kun bruger bilerne en gang om ugen,« siger Jes Øksnebjerg.

Børnesygdomme er ryddet af vejen

Selvom der endnu mangler en del rutine i brugen af scannerbilerne, så er Københavns Kommune allerede sluppet af med en del af de børnesygdomme, som plagede nummerpladescannerne i starten.

Læs også: Kamerabiler er 'en succes': Scanner 200.000 biler hver måned for parkeringssynder i København

Tidligere har scannerbilerne været lidt for ivrige med at scanne nummerplader på biler der slet ikke var parkeret, men bare holdt for rødt, ligesom vejbump og busrute-skilte også er blevet scannet.

De udfordringer er der nu ryddet op i.

»Vi har fået justeret vores kameraer rigtigt, så vejbump ikke længere giver forstyrrelser, og vi har fået inddelt alle parkeringsbåse som polygoner i vores GIS-kort, så vi kun scanner de biler der faktisk er parkeret,« siger Jes Øksnebjerg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
Peter Hansen

Selvom der endnu mangler en del rutine i brugen af scannerbilerne, så er Københavns Kommune allerede sluppet af med en del af de børnesygdomme

Ja efter kun 14 måneder. Det er vel nok flot.

Det er først for nyligt at PRS-databasen har fået kapacitet til at håndtere alle efterspørgsler, når de tre scannerbiler er i funktion.

nu skal vi ud og geare op igen med scannerbilerne, og opbygge mere erfaring med at bruge bilerne bedst muligt. Det har været svært at opbygge erfaringer og rutiner, når man kun bruger bilerne en gang om ugen

Tænk hvis Rigshospitalet kun kunne gennemføre operationer en gang om ugen fordi en eller anden klaphat havde købt for lidt serverkapacitet og ikke kunne tage sig sammen til at opgradere abonnementet før 14 måneder senere.

Axel Nielsen

Man kan dog undre sig lidt over reaktionstiden - SÅ længe kan det da ikke tage at tilkøbe ekstra kapacitet...?

Hvis man ser på retfærdigheden i det, kan det ikke være rigtigt at man kun kan betjene ca. 1/3 af tilgængelige scanninger, i en så lang periode.

Det giver ikke lighed for loven - Selvom dem der er sluppet, sikkert ikke brokker sig over at de ikke kom til at betale P-bøde.

Det kan selvfølgelig være at man har indset at det har været nødvendigt med opgradering af softwarefunktionen, så ikke man har fået lavet alt for mange "fejlhits" - Inden man for alvor tager systemet i brug.

Klaus Mogensen

"Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn."

Næppe. Disse koster penge at få fjernet, og ejerne kan/vil muligvis ikke betale. Så disse biler er en dårlig business case

Nummerplade scanningen er sat i verden for at maximere indtjeningen på p-bøder. Og det gøres bedst ved at hjælpe med at udstede bøder til så mange som muligt af de personer, der blot ærgrer sig og betaler, når de får en bøde for at have holdt et sted lidt for længe. Plain and simple

Anders Palm

Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn.

Jeg vil sige det er ret så vigtigt.

Det er rigspolitiets scannere du tænker på her. Artiklen omhandler københavns kommunes parkeringsafdeling. Deres absolut eneste funktion er at tjekke at du har betalt for parkering. De slår heller ikke op om du er udeblevet fra syn eller ikke er forsikret eller er eftersøgt af interpol.

Malthe Borch

Det svarer til, at systemet ikke kan håndtere mere end 0,05 forespørgsler i sekundet.

Med andre ord én nummerplade per 20 sekunder.

Det ville være interessant, hvis journalisten havde spurgt lidt ind til hvad flaskehalsen var i systemet for det lyder jo umiddelbart lidt mærkeligt. Er systemet online eller offline? Hvis det er online, så kan det jo være, at man prøver at sende en masse billeder over en mobil internetforbindelse og så giver det jo god mening, at der er en vis begrænsning.

Sune Marcher

Fra info-kassen til højre:

Kamerabilen genkender udelukkende tal-/ og tekstsymboler og kan videresende disse oplysninger til en vagt. Kamerabilen tager således ikke 'traditionelle' fotografier af køretøjer, som mangler at betale.

Jeg forstår det som om scanner-bilerne laver OCR? I så fald lyder det ekstremt besynderligt at databasen ikke skulle kunne følge med.

Christian Nobel

Nummerplade scanningen er sat i verden for at få de værste lig af gaden. Dvs. de biler, hvor ejeren bevidst udebliver fra syn.

Ja for det er jo sådan at en bil, hvor ejeren måske ved en forglemmelse, eller som følge af administrative fejl, ikke har reageret på synsindkaldelsen, så bliver en ellers velfungerende bil pludselig livsfarlig fra den ene dag til den anden, fordi den ikke har fået et stempel.

Jens Jönsson
Jesper Hansen

150000 nummerplader pr måned svarer til 5000 pr dag. Lad os sige 200 i timen. En nummerplade består af 2 bogstaver og 5 tal. Lad os flotte os og tildele 10 byte til det.
Vi har altså et dataflow på 2000 byte i timen, eller tæt ved ½ byte pr second.
Der skrives at bilen giver besked til p-vagten om at tjekke. Derfor må man gå ud fra at der ikke er behov for at gemme information i mere end en times tid - ellers er bilen jo kørt inden p-vagten kommer.

Hvordan kan man få så beskeden en datamængde til at være et problem?

Hvorfor er det så relevant at tale om nummerplader pr måned, hvis ikke det er fordi man gemmer informationen til helt andre formål - for eksempel at ville sælge data videre til 3.part. Vil tro at der er mange købere til den information.

200 i timen er i øvrigt meget mindre end en p-vagt til fods kan nå at tjekke.

Jørgen Pallesen

Deres programmering omkring indeksering lyder til at være ufattelig dårlig og komplet inkompetente programmører! Jeg har set hvor uduelige programmører kan være, fx skulle man save på F2 og O i en salgs-operativsystem, det var en skandale uden lige og over 150+ sælgere brugte det lort!

Anders Lund

Det er meget nemt at regne på gennemsnit i løbet af et døgn. Men der er nok nogle peak-perioder. Kan forstille mig, at der ikke kører nogen biler rundt midt om natten og sikkert heller ikke i myldretiden.

Jeg kender ikke noget til udstryet eller teknikken, men forstiller mig at 3 biler på vej med 50 km/t ned af tre veje fyldt med parkeret biler kunne give en del flere databaseopslag i sekundet end de gennemsnitsværdier folk har regnet sig frem til her. Med hver forspørgsel bliver der nok også sendt GPS koordinater og tidspunkt - ikke at det er meget, men stadig en del mere end de antal bytes der er blevet gættet frem til.

Dertil er der sikkert også en backend, som skal håndterer disse forspørgelser. Lur mig om der ikke er flere bagvedliggende databaser, som bliver kaldt pr. opslag fra bilerne.

Med det sagt, skulle man nok kunne lave systemet til at kunne håndterer dette, hvilket man ud fra artiklen også kan læse at de har gjort. Og ja, artiklen kunne selvfølgelig have gravet dybere i dette, men jeg tror ikke de nærmere tekniske forklaringer er nødvendige til at fortælle historien.

Anders Lund

Fordi folk skal reguleres. Sat op på en spids, kan man sige at politiet og militæret heller ikke er en særlig god samfundsøkonomisk ide. Det er overdrevet og meget simplificert sat op og heller ikke pointen med diskussionen her.

Man kan selvfølgelig være ligeglad og sige at det er vilkårene i København: Alle parkeringspladser optaget, fordi alle kan langtidsparkerer. Så lærer folk vel at tage offentlig transport i stedet eller betaler for at parkerer i et parkeringshus.

Jeg er glad for, at der er plads til at jeg kan parkerer. Og især hvis jeg bor et sted, hvor mange parkerer i forvejen. Oplevede dette på egen hånd, da der blev oprettet betalingszone der hvor jeg boede - pludselig var der plads til min bil, selv om jeg kom hjem efter klokken 18.

Mogens Bluhme

Det kunne være interessant at vide, hvorfor det har været så vanskeligt at skalere, at det har taget 14 måneder.

Har man bevidstløst brugt dyre kommercielle relationsdatabaser?

Kunne man ikke bruge en kø-server som proxy til spidsbelastninger eller anvende load balancing?

For mig forekommer datastrukturen at være af en sådan art, at man kunne klare sig med key-value pair databaser (simple opensource NoSQL-dimser) og undgå de ressourcemæssige joins.

I så fald er min paranoia bekræftet:

Skatteyderne har måttet betale dobbelt: dyr løsning og tab af provenue i form af de bøder, der burde være kradset ind.

Jesper Frimann

@Anders Lund
Jeg har selv boet 20+ år i København, og parkering er et problem. Jeg mener bare ikke at mere brugerbetaling er vejen frem.

Igen, så er det NPM mantra med, at man anser borgerne for 'kunder' og at man kører sin offentlige myndighed/institution/service, som en privat virksomhed, jo helt forkert.
Hvis man endelige skal bruge termer fra det private erhvervsliv så er borgerne jo ejerne og vores offentlige institutioner er 'cost centre' ikke virksomheder, der skal tjene penge.

Et costcenters fornemmeste opgave er at opfylde de servicemål, der er stillet centret inden for de økonomiske rammer det har til rådighed.
En virksomheds mål er at generere så meget indkomst og overskud til des ejere som muligt.

Vi ser jo på tværs af det offentlige, hvilke katastrofale konsekvenser den her NPM virksomheds drift har.

Vi har Post Danmark, hvor det offentlige som en anden virksomhedstømmer, har suget virksomheden tør for værdier alt imens man har sat priserne op op og op for os.. ejerne.
Vi har sygehusene i Region hovedstaden og region Sjælland, hvor man har indført 'det bedste sygehus virksomhedssystem til fakturering man kan få', som har resulteret i katastrofal nedgang i effektivitet og masse ansættelse af tekniske eksperter til at løse IT-udfordringerne. Eksperter som det private erhvervsliv tørster efter.

Vi har et færdselspoliti der har 'bøde mål', altså man budgetterer med at kunne give folk bøder for at kunne køre for stærkt. Så man fremmer en opførsel hvor man hellere vil sætte en fotovogn op, hvor man laver mange bøder i forhold til at sætte den op hvor man genererer færre bøder, men hvor man så sænker farten og sparer liv.

Det vigtigste for f.eks. CPR systemet er, hvis man snakker med kirkeministeriet, fakturerings delen.. altså der hvor man laver penge på vores CPR data. Og her kan man jo så .. tænke lidt over hvad de nye 'data styrelser' der oprettes, skal lave....

Og du nævnte selv det offentlige... Hvilken offentlige transport værdi har rejsekortet lige givet dig som bruger/ejer af den offentlige transport ?

Og sådan kan man blive ved...

Det er jo ikke særlig effektivt når man f.eks. ser på sådan noget som pengeflowet i det at have et barn i børnehave. Her betaler du som borger skat til staten og til kommunen, Staten giver så kommunen et blok tilskud og der er en udlignings ordning, der så at sige flytter penge på tværs af kommunerne.
Ud over det så betaler du et pris for at have dit barn i børnehaven, og ja.. de penge får du så delvist betalt af staten via børnepenge. Ud over det er der så måske egenbetaling (som så igen administreres af enten børnehaven, bestyrelsen, eller dig selv) til bleordning, frugt ordning, frokost ordning.. ekstra ture etc. etc.

Al den her flytten omkring med midler skaber ikke værdi.. og det betyder at den offentlige sektor vokser, alt imens den giver ringere service for pengene og bruger fagpersonale der måske hellere burde arbejde i den private sektor.

// Jesper

Svend Nielsen

150000 nummerplader pr måned svarer til 5000 pr dag. Lad os sige 200 i timen. En nummerplade består af 2 bogstaver og 5 tal. Lad os flotte os og tildele 10 byte til det.
Vi har altså et dataflow på 2000 byte i timen, eller tæt ved ½ byte pr second.
Der skrives at bilen giver besked til p-vagten om at tjekke. Derfor må man gå ud fra at der ikke er behov for at gemme information i mere end en times tid - ellers er bilen jo kørt inden p-vagten kommer.

Hvordan kan man få så beskeden en datamængde til at være et problem?

Ja, præcis. Der er noget i den historie som ikke rimer. Vi taler om en yderst beskeden database men en ganske begrænset kapacitet. Selv med 100 bytes pr. nummerplade, så kræver de 645.975 nummerplader i systemet under 70 MByte at lagre.
Der er ikke billed information med over - kun nummerpladen og placeringen.
Mit gæt er, at det intet har at gøre med databasens kapacitet - der er rigeligt. Forklaringen er - som det oftest er - at løsningen er programmeret af folk som ingen anelse har om databaser - og endnu mindre om optimering af forespørgsler.
Jeg har mødt databaseudviklere som end ikke kendte til begrebet normalform - Jeg er sikker på at der er nogle af dem der har været på spil her. Man er så nu nået til den konklusion, at man har været nødt til at involvere udviklere som rent faktisk har forstand på databaseprogrammering.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder