I 2014 har antallet af Androidsmartphones, som er sendt ud fra fabrikkerne, oversteget en milliard enheder. Og det er første gang nogensinde. Det skriver cnet.com.
Det er en enorm stigning i forhold til 2013, hvor tallet var 780.8 millioner enheder, som blev sendt ud i verden. Dermed overskygger Android i den grad Apples iOS på andenpladsen, som til sammenligning ”kun” blev sendt ud i 192,7 millioner eksemplarer.
Google, firmaet bag Android, har endnu ikke kommenteret tallene, og er heller ikke vendt tilbage på en forespørgsel fra cnet.
Dataene kommer fra Strategy Analytics, og de viser, at det verdensomspændende smartphonemarked mere eller mindre er delt op i et race mellem de to giganter Android og iOS. Men mens iOS kun kører på Apple-enheder har 15 procent af markedet, kører Android på langt flere enheder, og er det styresystem, som mange producenter verden over benytter sig af.
Men på trods af det, har Apple gjort mange ting rigtigt på det seneste, og har en strategianalytiker mener, at Apple har bragt sig op på 20 procent af smartphonemarkedet, hvilket får dem til at gå lige med Samsung, som har oplevet et fald i salget.
2014 har i det hele taget været et rekordernes år, når det kommer til smartphones. Markedet voksede med 30 procent til 1,3 milliarder enheder, som er skibet ud fra fabrikkerne i løbet af året. Det er de voksende markedet i Kina og Indonesien, som driver industriens vækst – hvilket også forventes at ske i 2015.
Til de, som siger, at der er alternativer til de to, så har I ret. Og Microsofts Windows Phone-styresystem nappede tre procent af det globale smartphonemarked, hvilket omregnet til udskibede enheder svarer til 39 millioner enheder.