Otte vilde Raspberry Pi-projekter

Hvis blot hænderne er skruet ordentligt på, og kodningen sidder på rygraden, kan Raspberry Pi forvandles til både en spillekonsol eller en supercomputer

Det er godt tre år siden den første version af Raspberry Pi kom på markedet. En minicomputer udstyret med blot en 700 MHz single-core ARM1176JZF-S processor, 256 megabyte RAM og plads til et SD-hukommelseskort. Prisen lød dengang på blot 35 dollar.

Organisationen Raspberry Pi Foundation, der står bag udviklingen af Raspberry Pi, intention med den prisvenlige minicomputer er blandt andet, at den »skal fremme uddannelse indenfor datalogi og relaterede emner, specielt på folkeskoleniveau, og igen gøre det sjovt at lære om computere.«

Siden lanceringen af den første Raspberry Pi, er der kommet nyere modeller til med hurtigere processorer og mere ram. For blot en måned siden lancerede Raspberry Pi Foundation den helt lille Raspberry Zero, der med en 1 GHz ARM11 processor og 512 megabyte RAM har en vejledende pris på blot fire engelske pund.

Læs også: Raspberry Pi Zero udsolgt på 24 timer

Vi har fundet otte af de mere usædvanlige Raspberry Pi projekter frem – enkelte af dem har nogle år på bagen, men alle er værd at lade sig inspirere af og viser til fulde, at det nærmest kun mangel på fantasi, der sætter grænser for, hvad en Raspberry Pi kan bruges til – og så om hænderne er skruet rigtig på.

Vi vil selvfølgelig gerne høre, hvilke projekter I bruger jeres Raspberry Pi-computere til.

 

Håndholdt spillekonsol i valnøddetræ

Pixel Vision er skabt af den svenske designer Love Hultén, der har specialiseret sig i at lave helt unikke spillemaskiner. Sædvanligvis er hans kreationer unikaprodukter, men netop denne maskine er sat til salg i et begrænset antal eksemplarer.

Kabinettet er udført i amerikansk valnøddetræ, mens indmaden består af en Raspberry Pi A+, der kører en lettere modificeret udgave af open source softwaren Retroarch, hvilket sætter maskinen i stand til at emulere en række klassiske spillekonsoller som for eksempel Atari 2600, Game Boy og Sega Master System, NES med flere. Love Hultén har samtidig skrevet en særlig pixel-shader, så grafikken på den lille 3,5 tommer LCD-skærm får samme krumning som på en gammel CRT-skærm.

Du kan følge med i Love Hulténs projekter på hans webside.

 

Talende legetøjstelefon

Fisher-Prices oprindelige legetøjstelefon blev lanceret i 1962, men relanceret i forbindelse med tegnefilmen Toy Story 3 i 2010, hvor engelske Grant Gibson købte den til sin søn.

Men da den ikke var et hit hos knægten, besluttede Gibson sig for at ombygge plastiktelefonen så den i stedet giver besked, når der er udsigt til regn, temperaturen i udestuen falder til under ti grader eller den internationale rumstation passerer over huset. Endelig lader telefonen familien vide, når Gibson forlader sit kontor og er på vej hjem.

Gibson valgte at holde fast i så mange af telefonens komponenter som muligt, men tilføjede en sensor, der kunne mærke om røret var på krogen, en bedre højttaler samt en servomotor til at styre øjnene. Telefonen blev udstyret med en Raspberry Pi B+ samt en wifi-dongle, mens Gibson, der beskriver sig selv som en nybegynder, når det handler om programmering, skrev selve softwaren i Python.

Du kan læse flere detaljer om Grant Gibsons telefon på hans blog og se den kode han har skrevet, for at få den til at fungere.

 

Mikrobølgeovn med stregkodeskanner

En almindelig mikrobølgeovn var alt for begrænset i sin funktionalitet, mente app- og webudvikleren Nathan Broadbent. Han splittede sin ovn ad og tilføjede en Raspberry Pi, wifi-adapter, højttaler, mikrofon og stregkodeskanner.

Selve betjeningspanelet designede Broadbent helt om, så det kun indeholdt de funktioner, han havde brug for. Ovnen kan stemmestyres, ligesom den selvfølgelig kan betjenes via en smartphone og når maden er færdig, gør ovnen opmærksom på det via Twitter.

Stregkodeskanneren giver mulighed for at skanne en madvare, så ovnen automatisk henter et tilberedningsprogram i en database på nettet ¬– en database, som Broadbent også lige lavede til lejligheden.

Du kan læse flere detaljer om projektet på Nathan Broadbents blog.

 

Rytmiske roer

Scott Garners BeetBox er mere et kunstprojekt og sjovt end egentlig praktisk anvendeligt. Konceptet er helt enkelt at brugeren skabe sine helt egne trommerytmer ved at røre ved de seks roer – bemærk det kloge engelske ordspil.

Selve kassen er bygget i poppel, og når roerne er monteret, opfanges berøringerne af dem af en MPR121 Capacitive Touch Sensor fra Sparkfun forbundet med en Raspberry Pi B+, der igen sørger for at sende de rigtige lyde gennem en forstærker til en højttaler. Scott Garners har skrevet et Python script til at håndtere processen, og lagt både kode og byggevejledning online på sin blog.

 

Lille spejl på væggen der …

Hollandske Michael Teeuw får langt mere at se i sit spejl om morgenen end blot sit morgenhår – spejlet leverer nemlig både et overblik over dagens program, vejret og de seneste nyheder.

Selve spejlet er et to-vejs-spejl monteret i en ramme med en fladskærm bag spejlet. Teeuw anbefaler, at der benyttes en fladskærm, der dels har alle sine stik i siden, så rammen dybde begrænses, dels er udstyret med en USB-port, som kan fodre systemets Raspberry Pi med strøm. Derudover er der monteret en Wifi-dongle i computeren.

Michael Teeuw har lagt styresystemet Raspbian på sin Raspberry Pi og installeret en Apache webserver, da selve informationsfladen, som ses i spejlet, blot er en webside som vises i kiosktilstand i browseren Chromium. En detaljeret gennemgang af projektet samt den kode som Teeuw benytter for at få webbrugerfladen til at fungere er tilgængelig på hans blog.

 

Machintosh i miniformat

John Badger, der er en af folkene bag podcastet RetroMacCast, genskabte for et par år siden den klassiske Macintosh i en tredjedel størrelse. Selve kabinettet blev skåret ud af PCV-plastikplader, der blev filet til og limet sammen som en kopi af den rigtige Machintosh.

Maskinen har en skærm på blot 3,5 tommer, og bruger en Raspberry Pi som bundkort. Derudover sidder der en USB-hub med fire porte i maskinen samt en Wifi- og bluetooth-dongle. John Badger benytter styresystemet Rasbian og emulatoren Mini vMac til at afvikle Mac System 6, der oprindeligt blev lanceret i 1988.

Du kan læse mere om projektet på John Badgers blog.

 

Daglige kunstoplevelser i glas og ramme

Amerikaneren Cameron Wiebe har konverteret en helt almindelig LCD-skærm til et automatiseret kunstgalleri, der dagligt trækker nye kunstværker ind fra websiden DeviantArt.com. Hjertet i billedrammen er en Raspberry Pi Model B med et otte gigabyte SD-kort og en Wifi-dongle.

Wiebe benytter styresystemet Raspbian og billedfremviseren Linux FrameBuffer Image Viewer, og har via scripts sat det op således, at computeren automatisk genstarter ved midnat, sletter samtlige billedfiler og henter nye ned fra DeviantArt.com, der så kører som slideshow dagen igennem.

Flere detaljer om opsætningen af billedrammen kan findes på Wiebes blog.

 

Byg din egen supercomputer

Forskere ved University of Southampton byggede i 2012 en supercomputer baseret på 64 Raspberry Pi B, der hver især havde 256 megabyte ram og et 16 gigabyte SD-kort – resulterende i en maskine med i alt 16 gigabyte ram og en terabyte hukommelse. Selve computerens rack blev bygget med Lego-klodser.

Supercomputeren benytter Raspbian som styresystem, og forskerne installerede værktøjerne LINPACK benchmark [6] og HPL (High-Performance LINPACK) benchmark til at teste ydelsen. Ved brug af alle 64 noder opnåede de en ydelse på 1.14 Gflops.

Projektet er beskrevet i yderligere detaljer på University of Southamptons webside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Trolle

Det kan være det lyder mere kedeligt, men jeg tror mange der bruger den så er det som mulitimedie server med xbmc på eller lignende.

Personlig benytter jeg en af mine som hjemmets server. Den er fileserver, mailserver og webserver. Derudover overvåger den mit netværk og er VPN server når jeg er ude i verden fra både min mobil og notebook. Den kører også som printserver til min farvelaser.

Af software på den benytter jeg fx. postfix-dovecot som mailserver, Apache med Pyplate som webserver, OpenVPN til VPN og CUPS til print og til min musik video og billeder kører den miniDNLA. Da jeg ikke bruger andet end Linux har jeg ikke SAMBA kørende. Af sikkerheds software kører jeg Watchdog, Fail2ban, UFW og til internet tilstand Smokeping.

Det er lige hvad jeg kan huske ud af hovedet.

  • 9
  • 0
Peter Christiansen

Jeg bruger selv min til at styre lyset i lejligheden +
PWM styring af nogle 5 meter led strips og nogle forskellige sensorer
så som PIR, temperatur, røg, lys etc.

Den kører en mini webserver jeg har udbygget bygget vha. biblioteket mongoose
https://code.google.com/p/mongoose/
Så den har api end points så jeg kan logge ind og styrer herlighederne
med hvad jeg lyster, web, android, iphone etc.

Jeg har lavet systemet, så man altid kan tilføje flere rpi nodes og de broadcaster
derefter deres "capabilities" til alle de andre noder i netværket, så man
således kan koble sig til en hver node og styre de enheder alle de andre
pi's kontrollerer.

Hvis internettet fejler, kobler systemet sig automatisk på en 4g forbindelse
og laver en vpn forbindelse til en ekstern server, så kan man altid fra sin
app få fat på systemet selv om lan'et skulle være gået.

Appen er pt. lavet i android og den konfigurerer jeg med flere ip adresse
så den selv kan vælge mellem dem hvis lan forbindelsen til internettet er nede.

Man kan også tilgå systemet via en browser, fra enten wan ip'en eller fra
ip'en på den eksterne server.

  • 7
  • 0
Esben Damgaard

Jeg har lavet et simpelt script der tjekker én af boligforeningens vaskemaskiner (eller tørretumbler) om den kører eller er fri (den scraber en hjemmeside). Scriptet tænder så en rød eller grøn led.
På den måde kan jeg sidde derhjemme og se på lyset om vasketøjet er klar til at blive hentet.

  • 6
  • 0
Erik Trolle

Har lavet en internetradio med en PI B og med en gammel PC-højtaler tilsluttet. Styres med min smartphone via en webserver.


Jeg er ikke startet på samme projekt bygget på dette projekt.
http://www.thingiverse.com/thing:978335
http://www.pimusicbox.com/

Jeg har købt følgende DAC som er på vej:
http://goo.gl/Z7VVgw

Som tillægs til projektet har jeg købt et bluetooth modul som jeg også vil have integreret i projektet, med om det bliver software integreret er jeg ikke helt klar over endnu. I det hele taget er jeg ved at bygge bluetooth ind i alt mit gamle gode lyd udstyr.

  • 1
  • 0
Michael Coene

Min Raspberry tjekker DSB's SOAP server hvornår næste S-Tog til Kbh kører. Den trækker de 8 minutter fra det tager mig at cykle til stationen. Så styrer den nålen på et 100 år gammelt Volt-meter, hvor jeg har erstattet indmaden med en servo motor (Volt meteren var på 500 Volt, uden shunt). Når nålen kommer tæt på nul skal jeg af sted. Hvis toget bliver forsinket går nålen op igen. Mister jeg afgangen starter den forfra med næste tog.

  • 10
  • 0
Peter Sørensen

Af software på den benytter jeg fx. Apache med Pyplate som webserver, OpenVPN til VPN

Kan man bruge sin Pi til en VPN? Dvs, jeg kan opsætte min Pi til en 'mini-VPN' til min bror som bor midlertidigt i udlandet, så han kan se DR's TV arkiv + DR live TV (altså omgå geo-blocking uden at betale for det)?
Jeg har en 90/90 fiber forbindelse, så burde det kunne lade sig gøre?
Mvh

  • 2
  • 0
Erik Trolle

Kan man bruge sin Pi til en VPN? Dvs, jeg kan opsætte min Pi til en 'mini-VPN' til min bror som bor midlertidigt i udlandet, så han kan se DR's TV arkiv + DR live TV (altså omgå geo-blocking uden at betale for det)?
Jeg har en 90/90 fiber forbindelse, så burde det kunne lade sig gøre?


Jeg bor selv i Sverige og kunne have gjort det. Men jeg bruger altså en betalingstjeneste som hedder unlocator.com såvidt jeg husker er den første uge gratis. Og jeg blev hængende. Den virker for mig ganske godt for mig. Jeg bruger OpenVPN fra min Android mobil til at styre HomeAutomation og ikke andet.

Her er en video om opsætning af OpenVPN på en RPi:
https://www.youtube.com/watch?v=O7D7UkA3IKQ
Her er en beskrivelse:
http://raspberrypihelp.net/tutorials/1-openvpn-server-tutorial

Der findes sikkert meget hjælp at hente ude på nettet. Og en RPI burde vel kunne håndtere det.

  • 4
  • 0
Paw Møller

Hvis din bror har adgang til en dansk linux server med ssh adgang behøves han ikke en vpn. Han kan i stedet oprette en socks-proxy over ssh: den lokale http-trafik sendes gennem en ssh-tunnel og ser ud til at komme fra ssh-serverens ip-adresse.

Vi antager han har en dansk linux-server at forbinde til( er han studerende ved KU/DTU kan han bruge deres server)

ssh -D 8080 studienummer@login.gbar.dtu.dk

( kig på man-siden for ssh. -fN er også relevante flag).

Dernæst skal browseren sættes op til at sende trafikken gennem tunnelen. For google chrome findes SwitchySharp

Lav en SOCKS host til 127.0.0.1 og port 8080, tjek med http://myip.dk/ og han bør kunne se dansk tv. Jeg har selv brugt https://www.fastssh.com/ til at få en midlertidig udenlandsk ip. Det er gratis, uden binding og spam.

  • 3
  • 0
Chris Bagge

En lidt anden anvendelse.
Er involveret i orienteringsløb. Vi bruger et antal raspi til at automatisk at få sendt resultater ind til stævnepladsen. Enhederne er batteridrevne og udrustet med et USB-bredbåndsmodem. De bliver hængt op på et træ når de er i brug. Applikationen, der er baseret på raspian, er udviklet af et par svenskere.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere