Otte ud af ti offentligt ansatte ingeniører frygter overvågning på jobbet

15. november kl. 14:033
talegenkendelse
Illustration: Nanna Skytte.
En undersøgelse blandt godt 3.700 offentligt ansatte ingeniører viser, at 82 procent af adspurgte er utrygge ved teknologier, der eksempelvis registrerer tastetryk eller tager skærmbilleder af medarbejdernes computere.

Otte ud af ti ingeniører er utrygge ved indførelsen af teknologier, der monitorerer medarbejdernes aktivitet på jobbet.

Det skriver Ingeniørforeningen IDA i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse, som Norstat har foretaget for IDA.

Læs også: IDA overvåger medarbejdere med uigennemskuelig AI: »Vi ved, at systemet ikke forstår alt«

Således svarer 82 procent af de godt 3.700 adspurgte ingeniører ansat i det offentlige, at de er utrygge ved teknologier, der eksempelvis registrerer tastetryk eller tager skærmbilleder af medarbejdernes computere. 78 procent er utrygge ved teknologier, der registrerer, hvor ofte de interagerer med kolleger eller eksterne samarbejdspartnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Kommunerne har indberettet mere end 5000 databrud på to år

For nylig kom det frem, at netop IDA's forsikringsselskab, IDA Forsikring, benytter sig af overvågning af medarbejderne på jobbet ved hjælp af software fra AI-virksomheden Capturi. Det sker samtidig med, at EU-Kommissionen arbejder på den såkaldte AI Act, der skal regulere brugen af kunstig intelligens.

I udkastet til AI Act er der særligt fokus på netop AI-systemer, der overvåger medarbejdere, og den type kunstig intelligens bør ifølge Kommissionen klassificeres som »højrisikosystemer,« fordi sådanne systemer kan »opretholde historiske diskriminationsmønstre« og »påvirke menneskers fremtidige karrieremuligheder og livsgrundlag betydeligt.«

Læs også: Kaspersky trækker stikket på sin VPN-tjeneste i Rusland

Derfor foreslår EU-Kommissionen, at udbydere og brugere af softwaren skal kunne dokumentere, hvordan den kunstige intelligens fungerer, men det kan IDA Forsikring altså ikke.

Mie Stattau, der er gruppe- og projektleder i IDA Forsikring, bekræftede over for Version2, »at IDA Forsikring hverken har set eller efterspurgt verificerbar dokumentation eller en uafhængig ekspertvurdering af, hvordan Capturis system fungerer, hvor velfungerende det er, eller om systemet indeholder bias.«

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
17. november kl. 09:33

Det er lidt underligt at man vil overvåge ens ansatte på den måde, især når KPI ræset er ved at være dømt ude.

  • Men hvad vil sådanne en overvågning have af betydning for kreativiteten?
  • Udtænke af nye ideer og for undersøgelser af disse?
  • osv.

Jeg vil kun lave det, jeg skulle hvis der kom sådanne et system der hvor jeg arbejder

1
16. november kl. 13:33

Denne artikel er ud over at virke meget tyndbenet også meget forvirrende.

Indgangsbønnen, at mange ingeniører føler sig utrygge ved teknologi til overvågning, er da sikkert rigtig. Det er jo undersøgt af Norstat. Der mangler så en tydeliggørelse af, hvad de føler sig utrygge ved. Om det er teknologien i det hele taget, eller om det er anvendelsen på deres egen arbejdsplads.

Så kommer den anden del af artiklen - den del, der handler om overvågning i IDA Forsikring. Denne del har en anden form og handler i vid udstrækning om medarbejdernes bekymringer ved at blive overvåget - og især nok over at ingen åbenbart ved, hvad der overvåges, hvorfor og hvordan det behandles.

Hvis man tager det sidste som artiklens hovedbudskab giver den sådan set god mening: Hvis man vil lave AI-overvågning af nogen, skal man kunne svare på, hvad overvågningen bruges til, og hvordan den kommer til sine resultater. Hvis den slags er på plads tror jeg gerne en virksomhed kan få sine tillidsrepræsentanter med på legen. Hvis en tvivlsom teknologi (hvilket jeg stadig mener AI er) bliver indført ukritisk og alle spørgsmål bliver fejet af bordet; så er det den sikre vej til at komme på forsiden af Ekstra Bladet (eller her på forsiden af Version2).

Men om dette er Lasses pointe ved jeg naturligvis ikke.

3
17. november kl. 09:43

Hvis en tvivlsom teknologi (hvilket jeg stadig mener AI er) bliver indført ukritisk og alle spørgsmål bliver fejet af bordet; så er det den sikre vej til at komme på forsiden af Ekstra Bladet (eller her på forsiden af Version2).

Det problem fikser man vel politisk ved at skære endnu mere ned på Datatilsynet?

Jeg har fået den holdning at vores største problem med "digitaliseringen" er at den eneste konsekvens der tilsyneladende kan drages af en IT-skandale bliver er et par forsideartikler, som hurtigt kan "glemmes" under den næste, større, IT-skandale!?