OS-bastard: Debian kan nu køre med FreeBSD's kerne

Linux-distributionen Debian kan fremover køre oven på FreeBSD's operativsystemkerne. Pragtfuldt samarbejde, siger FreeBSD-udvikler Poul-Henning Kamp, selvom han aldrig helt har forstået idéen med projektet.

Brugere af linuxdistributionen Debian kan fremover skifte Linux-kernen ud med operativsystemet FreeBSD's kerne. Det fremgår af Debians hjemmeside for projektet, Debian GNU/kFreeBSD.

Det betyder, at brugeren kan køre en slags gadekryds mellem to operativsystemer, hvor Debian GNU/Linux står for userlanddelen med GNU-programmer og de almindelige Debianpakker, og FreeBSD så udgør kernen i operativsystemet.

Projektet er oprindeligt sat i søen, fordi FreeBSD's kerne efter Debian-udviklernes opfattelse kan give brugeren en række fordele.

Det gælder blandt andet FreeBSD's sikkerhedsfeature 'jails', der kort fortalt gør det muligt at inddele FreeBSD-systemet i flere uafhængige mindre dele af sikkerhedshensyn.

Debian fremhæver også support for netværks-api'et NDIS og Solaris-filsystemet ZFS direkte i kernen, hvilket Linux-kernen ikke understøtter.

Debian-udviklerne er dog klar over de følelser, visse operativsystemer kan vække i folk, og understreger derfor, at de nævnte årsager ikke skal tages som absolutte sandheder.

»Vi forventer ikke, at alle er enige i grundene. Så undlad venligst at begynde en endeløs diskussion om at overbevise andre om, at Debian GNU/kFreeBSD er det bedste. Den slags gør os mere ondt end godt,« skriver folkene bag projektet på hjemmesiden.

Dansk FreeBSD-udvikler hilser projektet velkommen
Den danske FreeBSD-udvikler og Version2-blogger, Poul-Henning Kamp, kender udmærket til projektet.

Personligt har det dog aldrig givet systemprogrammøren den helt store aha-oplevelse.

»Jeg vil ikke sige, at jeg nogensinde har forstået idéen. Hvis man gerne vil opnå noget af den understøttelse, FreeBSD kan tilbyde i kernen, hvorfor så ikke bare skifte til FreeBSD,« siger Poul-Henning Kamp.

Han afviser dog ikke, at brugerne kan have visse præferencer for eksempelvis Debians system til installation af softwarepakker, og han hilser derfor samarbejdet velkommen.

»Jeg er stor fortaler for samarbejde mellem projekter, og Debian er nok den Linux-distribution, der åndeligt kommer tættest på FreeBSD, så det er da pragtfuldt,« siger Poul-Henning Kamp.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Helge Svendsen

Men ZFS, det er tilgengæld lækkert, det vil jeg gerne have.

Jeg har rodet en del med ZFS på forsøgs stadiet på min FreeBSD. Jeg ville egentlig gerne skifte min gvinum ud, da den aldrig helt er kommet sig over at blive geomificeret. I hvert fald mangles der stadig ting i den ver af bsd jeg kører.

Desuden er ZFS, som du siger, super fedt.

Desværre ikke uden nogle issues, der i efter min opfattelse forhindrer seriøst brug af fil systemet lige nu. Der er stadig en del problemer, der skal løses først.

Jeg oplevede i hvert fald kerneltraps, mega memory forbug og deadlocks, da jeg testede ZFS sidst.

Mest under meget heavy load så som disk benchmark etc.

  • 0
  • 0
Hans Schou

Så er er FreeBSD endelig kommet i en tålelig distribution, hvor systemet lissom virker lidt færdigt. Det har altid været en skuffelse når man sad med en nyinstalleret FreeBSD, for alle de fede kommandoer manglede. Så måtte man igang med at downloade alt fra gnu.org for at rette op på det.

Værst er 'ls'. Skriver man:

ls *.exe -l

får man en rigtig dum fejlmeddelelse om at man ikke må skrive '-l' til sidst. Herre Jemini, så fix det dog så options kan skrives alle steder på linjen.

Jeg syntes sådan set at FreeBSD er helt fin, det er distroen der er hele problemet idet den er halvfærdig. Desværre skelnes der ikke så meget i FreeBSD-verdnen mellem kerne og distro, men det kan være det kommer nu hvor kernen er blevet pakket ordentligt ind.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

øhh

FreeBSD har sin egen kerne jo? Ligesom OpenBSD har sin.

Det er en af de store forskelle fra linux distro'er som du siger.

FreeBSD er ikke kun en distro det er også en kernel.

  • 0
  • 0
Alexander Færøy

Ehm, jeg er da normalt også ret glad for GNU-extensions på mine coreutils, men det tager mig heller ikke mere end ca. 20 sekunder på et nyt system til at jeg vender mig til deres. Tvivler på at det ud fra det at jeg vil vurdere om et system er "tåleligt" eller ej.

En af de første ting jeg installerer på mine FreeBSD maskiner er dog Bash, da jeg stadig er utrolig glad for den som shell. Plus at jeg har en mere eller mindre bastardiserede ~/.bashrc.

Tillykke til Debian med de to nye arkitekturer :)

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Tillykke til Debian med de to nye arkitekturer :)

Bestemt da.

Men som PHK siger, "hvorfor ikke bare installere freebsd?"

Jeg kan heller ikke se meningen med FreeBSD kernel under linux userland ud over, at det giver nogle gode muligheder for interkompabilitet og test.

  • 0
  • 0
Alexander Færøy

Mon ikke også det er derfor de har gjort det?

Gentoo har også et FreeBSD projekt, hvor de forsøger at bruge Portage ovenpå en FreeBSD kerne, men der bruger de også FreeBSD-userland (og libc).

OpenSolaris gør faktisk noget lidt andet: der kan du skifte om på rækkefølgen af directories i din PATH-variable, og så skifter du mellem Solaris-userland og GNU-userland.

GNU-userland virker som at være en ting, der trækker i mange folk i dag.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

GNU userland tiltrækker helt sikkert mange folk. Hvilket er lidt synd, for freebsds userland er temmeligt lækkert. Specielt hvis man lige lærer at kode lidt shell. Så falder mange af de extra gnu-options nemlig ud som ligegyldige.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Og flere userlands gør det ikke just nemmere at skrive shell programmer, der opfører sig forudsigeligt :-)

Der skal være en meget god grund til at pille ved standard install i en produktions situation efter min mening.

  • 0
  • 0
Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Jeg er vildt ked af at jeg ikke bare kan skrive

$ -l ls *.exe cat echo awk sed perl

... og så laver systemet mit arbejde resten af dagen ;-)

Helt ærligt, GNU programmer med --lav-dit --lav-dat er noget slam.

Specielt til firewalls på Linux har det været en katastrofe!

Sammenligner man IPFW på FreeBSD med Linux netfilter/iptables syntax er det åbenlyst at man sparer sig selv for en masse bøvl ved at lave simple regler.

"Fordelen" ved GNU options, eller options vilkårlige steder er at man kan skrive: iptables -I INPUT -i $LAN_IFACE -p udp --dport 67:68 --sport 67:68 -j ACCEPT eller det samme: iptables -p udp --dport 67:68 --sport 67:68 -j ACCEPT -i $LAN_IFACE -I INPUT

Altså omrokere kommandolinien efter eget valg - med det resultat at kun en selv kan læse den.

Hvor eksempelvis IPFW kræver at syntaksen overholdes $ ipfw add allow udp from any 67,68 to any 67,68 via $oif

Læg mærke til hvordan det overflødige er skåret væk.

Fordelen ved en FreeBSD, eller anden BSD, er at BÅDE kerne og de centrale værktøjer kommer fra samme gruppe - og passer sammen.

DOG forstår jeg at man måske gerne vil have apt-get osv. på FreeBSD, selv ønsker jeg mig indimellem Darwin/Macports "port" kommandoen på OpenBSD.

Debian med FreeBSD kerne og Linux/GNU tools er en bastard.

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen

Jeg synes at diskussionen ligner den imellem hvilket programmerings sprog som er bedst. Nogle kan godt lide den faste syntaks fra python, andre kan godt lide perl som har mange forskellige måder at skrive og gøre det samme.

Eller for/imod garbagecollection. Eller Objekt Orienteret.

Forskellige folk og forskellige situationer ønsker/kræver forskellige løsning og så synes jeg at det er fint at der er flere måder at gøre det på.

Debian med FreeBSD kerne og Linux/GNU tools kan meget vel være en bastard, men det kan også være at det er lige det en masse mennesker savner. Jeg synes det er fint at nogen prøver at lave det, og så må vi jo se om det bliver brugt eller om det dør ud.

X.org blev sikkert også kaldt en bastard dengang den brød med Xfree86. Eller alle de nye shells som brød med de gamle shells.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere