Organisationer: Nyt amerikansk dekret gør Privacy Shield værdiløst

Trumps nye dekret, der skal ramme ulovlige landets immigranter, giver bl.a. efterretningstjenester frit spil til at indsamle data.

Den transatlantiske aftale om beskyttelse af persondata kaldet Privacy Shield er ikke længere det papir værd, den er skrevet på. Den giver ifølge vagthundene Human Rights Watch og American Civil Liberties Union efterretningstjenester fuldstændigt frit spil og bør smides ud.

Det skriver The Register

I et brev til de ansvarlige EU-ledere går de to organisationer i detaljer med, hvorfor de mener, at præsident Donald Trumps nylige nationale sikkerhedsdekret, der skal ramme landets ulovlige indvandrere, underminerer aftalen.

To norske advokater har netop advaret dataejere om konsekvenser af samme sikkerhedsdekret og Trump-politik. Advokaterne mener, at dataejere der har eller planlægger at lægge data i amerikanske cloudtjenester, bør overveje risikoen for at de overtræder EUs persondataregler.

Frygten er, at borgere uden for USA fremover har mindre ret til privatlivets fred hvad angår deres data - og det strider mod intentionen i den internationale Privacy Shield-aftale mellem EU og USA, som netop skal sikre beskyttelsen af EU-borgerdata i USA.

Læs også: Advokater: Vær klar til at flytte cloud data ud af Trumps USA

Ret til sagsøgning undermineres

Hovedproblemet ligger i sektion 14, hvor der står, at den nationale amerikanske persondatabeskyttelseslov Privacy Act vil ’ekskludere personer, som ikke er statsborgere i USA eller lovlige permanente borgere’.

Dette underminerer nemlig samtidig hovedformålet med Privacy Shield-aftale – at europæiske borgere har ret til at sagsøge, hvis deres data misbruges af amerikanske virksomheder eller myndigheder.

De to organisationer opremser flere andre forhold, der er problematiske, f.eks. at EU-borgere kun kan sagsøge, hvis deres data er misbrugt forsætligt frem for ved et uheld, og at al information, sikkerhedstjenester indsamler, ikke ville være dækket af aftalen.

Desuden vil de mange tusinde ikke-EU-borgere, der bor og arbejder lovligt i EU, ikke være beskyttede.

Annonce:
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes i Danmark den 3. og 4. maj 2017. 60 udstillere, 5 konferencesale og mere end 80 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Ole Tange Blogger

Jeg kan sagtens forstå, at virksomheder kan have en økonomisk interesse i Privacy Shield, men efter underkendelsen af Safe Harbour har jeg svært ved at tro, at nogen har taget Privacy Shield seriøst - altså når de skulle være helt ærlige.

Og jeg forstår simpelthen ikke problemet: Hvis man er ked af, at man ikke må samle data eet sted, hvorfor ikke bare flytte alle data til EU? Er problemet så ikke pist væk?

Jeg er oprigtigt nysgerrig på at forstå, hvorfor virksomhederne ikke bare hyrer nogle europæere og flytter alle data til EU? Hvis du ved, hvad deres argument mod dette er, så kommenter gerne.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017