Organisationer: GDPR-høring har ensidigt fokus på lempelser

Organisationer: GDPR-høring har ensidigt fokus på lempelser
Illustration: Bigstock.
Justitsministeriet understreger, at alle relevante parter kan indsende høringssvar, men to organisationer mener, at høringen har et ensidigt fokus på lempelser.
1. juli 2020 kl. 02:57
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hverken Danmarks DPO Forening eller Rådet for Digital Sikkerhed mener, at de organisationer, som repræsenterer 'de registrerede' - altså borgerne - er repræsenteret godt nok i den høring, som Justitsministeriet har indkaldt til i forbindelse med den nationale revidering af GDPR. De frygter, at høringssvarene vil blive ensidige.

Det vil Justitsministeriet undersøge

Det fremgår af hørings indkaldelsen at Justitsministeriet i forbindelse med den kommende revidering af GDPR, vil undersøge:

  • Generelle muligheder for at begrænse databeskyttelsesforordningens anvendelse på mindre aktører, herunder frivillige foreninger.

  • Muligheder for at indføre en påbudsordning, hvorefter tilsynsmyndigheden i videre omfang end i dag skal meddele påbud, før der kan indstilles til bøde for overtrædelse af reglerne, eller før der udstedes et administrativt bødeforelæg.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
6. juli 2020 kl. 09:00

Jeg tror, at du har misforstået noget!

Jeg har støttet mig til https://iapp.org/resources/article/a-brief-history-of-the-general-data-protection-regulation/ - og ser ikke rigtigt dit bidrag - for den centrale pointe hos mig, er at vi har i en årrække afprøvet hvad der sker – hvis GDPR regler kan brydes uden konsekvens.

Bemærk venligst, at det er skandalesager som driver GDPR lovgivningen og ovenstående grafik sammenholder skandalesager med skærpet lovgivning.

Egentlig nærmer det sig det komiske – når nogle skribenter tror at nogen firmaer, personer eller myndigheder vil efterleve regler – som uden konsekvens kan overtrædes.

Hvorfor overholde fart- eller promillegrænser, hvis disse grænser uden konsekvens kan overskrides?

14
3. juli 2020 kl. 15:46

Kære René

Jeg tror, at du har misforstået noget!

  1. maj 2018 var den dato hvorfra forordningens regler skulle håndhæves, og den blev ganske rigtig vedtaget tidligere, men ikke i 2012. Bøder under databeskyttelsesforordningen har således ikke været mulige før 25. maj 2018.

GDPR, eller databeskyttelsesforordningen, blev vedtaget den 14. april 2016, og var gældende fra 4. maj 2016, hvor loven blev offentliggjort i EUs juridiske tidsskrift.

I Danmark kom databeskyttelsesloven, som er den danske lov der fastsætter reglerne for de artikler, hvor forordningen giver nationalstaterne mulighed for at lave nationale særregler, samt tidig med at databeskyttelsesforordningen skulle håndhæves.

De nye regler bygger på det gamle EU direktiv fra 1995, som blev implementeret i Danmark, som persondataloven fra 2000.

2012 er året, hvor EU Kommissionen kom med det oprindelige udkast til forordningen, men det tog altså lige fire års forhandlinger, før den blev vedtaget.

Mvh. Morten

13
2. juli 2020 kl. 15:03

Der er vel ikke så meget galt med GDPR, problemerne har primært været i tolkningen af reglerne.

Efterhånden er der vel fundet et niveau for implementeringen.

Og bøder der overstiger fortjenesten ved ikke at implementere GDPR er det eneste redskab der fungerer i praksis. For det offentlige skal der nok andre sanktioner til. Her skal man nok ramme personer fremfor de trængte økonomier.

Og man skal huske, en administrativ bøde kan altid prøves ved retten hvis kravet ikke kan accepteres.

Cookiebekendtgørelsen er noget helt andet. Her burde e have lov til altid at gemme cookie med mine cookievalg :-)

Og jeg ved ikke hvor mange apps der bruger noget af cookielignende karakter, de skal også deklareres på samme måde.

12
1. juli 2020 kl. 16:31

at ministerier (og ministre) og folkevalgte politikere bare kan vælge og vrage i hvem de lige gider forklare deres begrundelser til, hvem de gider at høre på (selvom det er i OFFENTLIGHEDENS interesse at alle bliver hørt) og i det hele taget bare selv vælger.

Mig bekendt bliver politikere betalt via skatten (og dermed borgerne i samfundet) og så virker det faktisk fantastisk flabet at sige "ahh, det tror jeg så ikke lige vi gider kommentere på". Fuldstændig samme sang som med historien om Techplomacy og hvad pengene egentlig var blevet brugt til/hvilke resultater man havde opnået. Det ønsker ministeriet ikke lige at kommentere på. ???

Næste gang jeg bliver bedt om at forklare hvorfor jeg har anvendt en bestemt teori i en opgave, tror jeg bare jeg anvender denne taktik.

Gennemsigtighed? I det 21. århundrede? Ingen kommentarer.

11
1. juli 2020 kl. 15:03

Kan du Rune? Jeg tvivler. Jeg har slået cookies fra i browseren, men det hindrer ikke utallige hjemmesider i at forsøge at få mig til at ændre instillinger. Det er en skændsel!

Hvis man ikke respektere at en bruger kun ønsker "nødvendige" cookies er det tid at straffe den ansvarlige direktør med fængsel. Første gang 'betinget', men i gentagelses tilfælde flere år direkte i brummen.

10
1. juli 2020 kl. 14:30

Man kan vel bare blokerer dem i browseren. Og hvis cookies er et reelt problem skal de vel bare forbydes. Man kan jo sporer folk på mange måder alligevel. Spørgsmålet er hvor mange brugere der har reelt gavn af dem.

9
1. juli 2020 kl. 13:59

Det småkage-pop-up vindue man skal forsøge at lukke hvergang man besøger en hjemmeside idag. Måtte gerne forsvinde for min skyld (har aldrig set nogen gevinst i det), et link i bunden som i gamle dage burde være tilstrækkeligt for de folk der er nysgerrige.

Men det vil jo forudsætte at alle som i alle website ejere ikke sætter cookies, eller i hvert fald ikke gør det som standard før et aktivt samtykke er indhentet.

Alternativt accepterer vi jo blot at virksomheder som Facebook, Google m.m. fortsætter med at tracke på kryds og tværs, og suge alt viden om brugernes færden til sig en i bare fanden...... det kan vi jo ikke leve med :-)

8
1. juli 2020 kl. 13:41

Det småkage-pop-up vindue man skal forsøge at lukke hvergang man besøger en hjemmeside idag. Måtte gerne forsvinde for min skyld (har aldrig set nogen gevinst i det), et link i bunden som i gamle dage burde være tilstrækkeligt for de folk der er nysgerrige.

7
1. juli 2020 kl. 13:23

Der er brug for lempelser af reglerne

Bjørn, det ser ud som om, at resten af dit indlæg ikke er kommet med. Derfor har jeg svært ved at gætte om det virkelig var din hensigt at kommentere på GDPR høringen, eller om det var en kommentar til fartbegrænsninger og stærekasser. Hvis det var det sidste, så vil jeg give dig ret i at en ophævelse af hastighedsgrænserne vil give meget færre lovbrud.

6
1. juli 2020 kl. 13:19

Jeg mener bestemt ikke bøder som den primære pisk er vejen frem.

Vi har prøvet i 6 år uden bøder for GDPR-overtrædelser og det virker ikke.

GDPR blev indført i 2012 men mange tror fejlagtigt at det først skete i 2018. Det som skete i 2018 var at bøderne harmoniseret i 2018 på et fælles (højt) niveau.

Fra 2018 fik det således konsekvenser og det er det som især Kommunernes Landsforening piver over. At deres lovbrud pludselig kom til at få konsekvenser. For GDPR-reglerne er uændret.

Hvis jeg nogle gange kørte med 130-150 km/timen i myldretiden, ned af H.C. Andersens Boulevard i København, ville jeg da klart fortrække en henstilling fremfor at bødeblokken kommer frem første gang jeg bliver taget.

Og ovenstående er sammenlignelig med de sager som det offentlige og især kommuner, er blandet ind i.

Måske burde Kommunernes Landsforening og deres medløbere funderer over om der var en grund til at EU efter 6 år ønskede at det skulle få konsekvenser!!!!

5
1. juli 2020 kl. 11:09

Tak for dine kommentarer som jeg er ganske enig med dig i, René Nielsen. Der må ikke slækkes på GDPR kravene og de sanktioner der kan gives såfremt de ikke overholdes. Der er desværre alt for mange der fortsat ikke overholder reglerne, og de formastelige skal naturligvis have bøder og andre sanktioner. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Datatilsynet har indstillet Gladsaxe Kommune til at skulle betale en bøde på 50.000 kr. Det er ikke mange penge, men det sender et rigtigt godt og utvetydeigt signal. Jeg er godt klar over at man selv kan gå ind og skrive et høringssvar, men min anke var og er, at JM ikke automatisk har inddraget de instanser der nævnes af Rådet for Digital Sikkerhed, men primært anmoder om høringssvar fra de instanser, som JM ved på forhånd gerne vil slække kravene og ikke til de instanser de på forhånd ved stiller sig kritisk til lempelser. Det er den proces jeg er kritisk overfor. Jeg vil inspireret af din tilbagemelding gå ind og give mit eget personlige høringssvar, og stort set skrive det samme som dig. Jo flere vi gør det, des bedre.

4
1. juli 2020 kl. 10:55

Jeg mener bestemt ikke bøder som den primære pisk er vejen frem.

Der er brug for lempelser af reglerne, for at

3
1. juli 2020 kl. 10:54

Ønsket om lempelser må være en politisk drøm uden forståelse for kompleksiteten i verdensomspændende digitalisering... og baseret på, troen på at man med dansk jura kan tøjle store internationale it-koncerner.. Tag skyklapperne af, og støt op om EUs forsøg på at beskytte privatlivets fred og fremme b ehandlingssikkerheden i EUs indre marked.

2
1. juli 2020 kl. 10:19

Jamen har i skrevet et høringssvar?

Jeg har – man kan skrive til jm@jm.dk vedrørende ”Nationale evaluering af databeskyttelsesreglerne” jf. Deres sags. Nr. 2020-790-0757, Dokument 1428987.

Det har jeg gjort har skam også modtaget en kvittering med efterfølgende svar om at man har modtaget min e-mail og bla bla.

Sådan kort fortalt - så skrev jeg at vi skal have mere af det som virker (bøder) og mindre af det ikke virker (ingen bøder).

Især bemærkede jeg at vi har i en årrække afprøvet hvad der sker når der ikke gives bøder, så der er ikke noget gætteri når jeg påstår at der bliver slækket på evnen til at overholde GDPR når der ikke gives bøder.

1
1. juli 2020 kl. 07:34

Stort tak og ros til Henning Mortensen og Rådet for Digital Sikkerhed samt DPO foreningen for at gøre JM opmærksom på at Forbrugerrådet Tænk, It-politisk Forening, Prosa, IDA og Institut for menneskerettigheder m.fl. også bør høres. JM ønsker tilsyneladende fortrinsvist kun udtalelser fra de instanser der ikke repræsenterer de registreredes (befolkningens) rettigheder. Dermed bliver høringssvarerne alt for énsidige til gavn for de instanser der alene ønsker lempelser.