Organisationer advarer mod terrorpakke: Masseovervågning er imod grundrettigheder

Regeringens planer om it-overvågning til flere hundrede millioner kr. vil stort set ingen effekt have på terrorbekæmpelse, lyder det fra forbundet af it-professionelle, Prosa.

shareline

»Terrorpakken har nogle voldsomme udfordringer med at overholde grundrettighederne« #cphshooting #

shareline

It-organisation: Politiet ville ikke være bedre stillet med øget overvågning under terrorangreb:

Den 14. februar 2015 blev tre personer dræbt i København i en sag, der hurtigt blev udråbt som terrorisme af ledende danske politikere. Fem dage senere var regeringen klar med lovudspillet »Et stærkt værn mod terror«.

Læs også: Terrorpakke: Nye it-systemer til politiet og FE skal kunne knække kryptering

Terrorpakken vil afsætte knap én mia. kr. til politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvoraf flere hundrede mio. kr. skal gå til nye teknologiske redskaber til myndighederne.

It-redskaberne er dog spild af penge, hvis man skal tro forbundet af it-professionelle, Prosa, der ikke mener, at de vil have den ønskede effekt på terrorbekæmpelsen.

»Der har ikke været nogen vurdering af, om it-redskaberne er effektfulde nok, eller om de virker. Der er ikke noget for mig at se, der indikerer, at det ville have løst noget som helst under terrorangrebet i København, hvis politiet havde haft nogle øgede overvågningsbeføjelser,« siger formanden for Prosa, Niels Bertelsen, til Version2 og uddyber:

»Politiet kendte gerningsmanden i forvejen og vidste, at han var farlig. Alligevel valgte han at gøre det her. Overvågningen skulle ellers netop være til for, at man kunne fange manden, før han gjorde det her.«

Gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, var allerede før terrorangrebet inden for PET’s radar. Desuden havde Kriminalforsorgen et 'særligt fokus' på ham på grund af hans ekstremistiske holdninger under et tidligere fængselsophold.

Ligeledes viser erfaringerne fra terrorangrebene i Paris og London, at de eksisterende overvågningsredskaber førte til hurtig indsats og effektiv efterforskning ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

»Det viser, at det man allerede har af overvågning har været tilstrækkeligt til at efterforske terror, og der er også eksempler på, angreb er blevet forhindret,« siger formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen.

Risiko for masseovervågning af befolkningen

Det er stadig uklart, præcis hvilke it-værktøjer politiet og efterretningstjenesterne får til rådighed, hvis terrorpakken bliver til lov.

Omkring 150 mio. kr. skal gå til PET og politiet og blandt andet bruges til et nyt it-baseret analysesystem, som kan ‘udnytte de betydelige datamængder’ til at imødegå terrortrusler. En del af initiativet består i at kunne analysere sociale medier for data, der kan medvirke til at identificere 'danske udenlandske krigere og andre militante ekstremister' samt opdage 'truende og mistænkelig adfærd'.

Dette og andre tiltag i terrorpakken indeholder dog en risiko for at blive til masseovervågning af befolkningen ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

»Så snart du samler elektroniske spor, som berører hele befolkningen, og de ikke giver samtykke, så er der tale om masseovervågning. Og det er ikke tilladt i et demokratisk samfund,« siger Birgitte Kofod Olsen og henviser til den EU-dom, der i foråret 2014 fastslog, at det europæiske logningsdirektiv stred imod den grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred, som beskrevet i blandt andet EU’s charter for grundlæggende rettigheder.

»Der er med terrorpakken nogle voldsomme udfordringer i forhold til at overholde grundrettighederne,« siger hun og fortsætter:

»Ud fra det der står i udspillet, vil man samle data og overvåge personer uden det krav om mistanke og indikation af, om man har deltaget i kriminalitet, som ellers stilles til politiets efterforskning. Det opfylder ikke krav om nødvendighed og en rimelig balance mellem mål og middel.«

Nogle it-overvågningsredskaber kan bruges til at indsamle ‘big data’ om en stor gruppe af mennesker på de sociale medier for at finde frem til profiler med mistænkelige mønstre. Det er blandt andet det, som virksomheden Chenope gør, når den sælger sine services til efterretningstjenester. Men det er problematisk, hvis politi og efterretningstjenester begynder på det i Danmark, mener Prosa:

»Man kan bruge værktøjerne til at efterforske en konkret mistanke. Men det generelle fiskeri tror jeg ikke på. Der er ikke noget til dato, der viser, at nogle efterretningstjenester har brugt redskaber til at opklare forbrydelser på den baggrund,« siger Niels Bertelsen.

Millioner afsat til dekryptering af ubrydelig kryptering

I terrorpakken er det også planen at afsætte 415 mio. kr. til Forsvarets Efterretningstjeneste, som blandt andet skal gå til at øge tjenestens kapacitet til dekryptering af krypteret kommunikation.

Selvom kriminelle tidligere har benyttet sig af svagere kryptering, der godt kunne brydes, så er virkeligheden i dag en anden ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

»Der kommer mere og mere kryptering, som er designet så godt, at den ikke kan brydes. Her er man nødt til at tage udgangspunkt i, at teknologien ikke er dekryptérbar - så hvorfor bruge penge på det?,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Tidligere lækager fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden har afsløret, at selv den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har problemer med at bryde selv ældre krypteringsstandarder som PGP. Efterretningstjenesten må også bøje under for filkrypteringssoftwaren Truecrypt eller kombinationen af Tor-netværket sammen med chatsystemet CSpace eller IP-telefonisoftwaren ZRTP, ifølge Snowden-afsløringerne.

Læs også: Disse krypteringsteknologier kan NSA ikke knække - andre er trivielle

»Vi mener, at man er nødt til at tænke terrorpakken igennem igen og vurdere, om man kan opnå resultaterne på en anden måde,« siger Birgitte Kofod Olsen og fortsætter:

»Kryptering er efterhånden så stærkt, at det ikke giver mening at tale om dekryptering.«

Hun roser dog samtidig forslaget om at lave et register for overvågningskameraer i Danmark. Politiet måtte under terrorangrebet i København ud på gaderne og lede efter overvågningskameraer, fordi betjentene ikke havde noget register over, hvor de kunne finde kameraerne.

Læs også: Politiet efter terrorangreb: Vi vil have register over overvågningskameraer

»Det er en fin idé. Hvis man kan se, at der er angreb og let kan finde ud af, hvor kameraerne er, og på den måde hurtigt pågribe en gerningsperson, giver det rigtig god mening. Det er ikke det samme som at give direkte adgang til indholdet på kameraerne,« siger hun.

Til gengæld er forslaget om at registrere køberne af taletidskort helt hen i vejret ifølge Prosa. Taletidskort er kendt for at blive brugt af kriminelle, som vil forblive anonyme, når de ringer.

»Det er omsonst at registrere taletidskort. Man kan jo bare købe det i udlandet, så forslaget har ingen effekt inden for nationale grænser,« siger Niels Bertelsen og fortsætter:

»Man kan misbruge oplysningerne, så hvorfor overhovedet samle dem, hvis de ikke har nogen effekt?«

Problematisk med udlevering af passagerlister

Almindelige lovlydige borgere bør bekymre sig om at blive overvåget, når de tager flyet på ferie, hvis terrorpakken bliver til lov.

Et af terrorpakkens forslag går ud på at lave et nationalt system, hvor flyselskabernes passagerlister bliver registreret. Det betyder, at efterretningstjenesten blandt andet vil have adgang til al information om, hvem der har rejst hvorhen og hvornår. Ifølge lovudspillet skal systemet om muligt samkøres med et tilsvarende europæisk system, så informationer om flypassagerer på tværs af de europæiske grænser kan deles.

Igen er der tale om unødvendig masseovervågning ifølge Prosa.

»Det er voldsomme oplysninger, man frigiver til flyselskaberne, og det giver risiko for misbrug,« siger Niels Bertelsen og fortsætter:

»Statsmagten får profileringer af sine borgere, som er ret unikke og langt over, hvad man normalt afgiver. Men fordi det er fly og terrorisme, kan man åbenbart blive tvunget til hvad som helst.«

Prosa foreslår i stedet, at efterretningstjenesterne kan udlevere navne på mistænkte til flyselskaberne, som så udleverer informationer om de konkrete personer i stedet for at give fri adgang til alle passagerlisterne.

»Det vil ikke have nogen gavnlig effekt at udvide apparatet omkring it-overvågning. Man skal i stedet fokusere mere på det forebyggende arbejde og på at øge bemandingen hos myndighederne i al almindelighed. Og så lade være med at masseovervåge danskerne,« siger Niels Bertelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Winther

Overvågning er som spam. Det kan godt være at kun 2 % eller 2 ‰ falder i, men så kan man bare sende flere spam mails eller øge overvågningen.

Hvis det er den tankegang der ligger bag er det svært at stoppe en øget overvågning. Så må der laves en business case med et bedre alternativ. Hvor er den?

  • 7
  • 0
Casper Paulsen

Hvorfor er det politikkerne er så glade for at slagte vores privatliv? Der må sgu være en skjult agenda bag. Kan simpelthen ikke se hvad de får ud af det, medmindre de er ved at bygge et alternativt samfund aka. politistat, men ønsker de virkelig at blive en del af sådan et samfund og hvad giver det dem? Det er der jo kun 4 år og så er der valg. Man ved jo "aldrig" hvem de næste bliver. De kunne jo udnytte det tiltag, der er lavet til at ramme oppositionen hårdt.

  • 26
  • 0
Jens Pedersen

Fordi tryghed og handlekraft sælger bedre end relismen. Befolkningen ønsker ikke at forholde sig til den virkelige verden - den er alt for kompliceret.

Hvis politikerne sælger idéen om at "vi skruer lige på dén her knap" (det kan være systemetisk overvågning) så har befolkningen fået deres tryghedsdope.

Jeg tror ikke på at der er et større konspiratorisk komplot i gang af mørke kræfter - det er en udvikling som befolkningen selv er med til at skabe i trangen til stadig større tryghed...

  • 15
  • 0
Allan S. Hansen

Fordi tryghed og handlekraft sælger bedre end relismen. Befolkningen ønsker ikke at forholde sig til den virkelige verden - den er alt for kompliceret.

Netop - det er stemmer fra et forholdsvis stort vælger segment.
Det er samme tromme som når Dansk Folkeparti ønsker grænsebomme, fordi det spiller på et værktøj der er nemt at forstå på et overordnet niveau; sat op mod en problemstilling der får meget medie tid.

Problemet er når man graver sig lidt ned i sådanne populistiske værktøj, så bliver de ofte mere ineffektive - men også sværrer at forstå, og så glider det af på vælgersegmentet.

Det er det samme her;
Terrorister -> onde mennesker vi er bange for.
Overvågning fanger terrorister -> postulat der nemt at forstå.
=> Overvågning er godt.

At virkeligheden så ikke er sådan er hvad vi jo så reelt skulle have politikere der forstod.
Men i en verden af professionelle politikere uden virkelig erfaring, samt et mere eller mindre ineffektivt embedsværk som også blot vil hytte egen taburetter ....
så er valg og stemmer alt der tæller og politik bliver let-fordøjelig skyttegravskrig om disse nemme stemmer.

  • 16
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

I flg. grundloven

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

Hvis folketinget vedtager en særlov så kan de aflytte os lige så meget som de vil.
Problemet vil nok være om den kan tåle en gennemgang ved højesteret.
Jeg tror ikke at det er nemt at få vedtaget en særlov, men er folketinget enig om at rigets sikkerhed er i fare så kan den vel vedtages.

Hvornår er rigets sikkerhed i fare er jo et godt spørgsmål, men det må vel være ved fare for rigets almene tilstand, det vil sige fare for konge, lovgivende og udøvende magt.

Vi er dog langt fra nogen af disse er i mere end almindelig fare, så den kan de vil ikke bruge?

  • 6
  • 0
Knud Larsen

Velskrevet indlæg. I dag får vi så endelig at vide, at der var 7 politi/sikkerhedsfolk i Krudttønden.
DE kunne altså ikke forhindre drabet. De klarede heller ikke at uskadeliggøre forbryderen, så han kunne uantastet fortsætte med at begå flere forbrydelser ved synagogen.
1 milliard som foreslået vil ikke kunne ændre på denne situation overhovedet.
PET var jo i øvrigt klar over trusselsbilledet. Men som sædvanlig er de administrative ikke operationelle og de er ikke flinke til at fortælle de operationelle noget.

De nye store udgifter afholdes udelukkende for at give falsk tryghed og så gør de jo arbejdet meget enklere for nogen af myndighederne herunder Skat. Skat har i forvejen 238 overtrædelser af Grundlov og andre retsbeskyttelseslove.
www.skat-uret.dk

For et år siden dræbte en patient på et hospital to ansatte. Det medførte ikke nogen ændringer af bestående regler!
Hvor er den sunde fornuft henne? Hvorfor er der ikke proportionalitet?
Man kan uden videre bruge en halv milliard for at genere almindelige bilister med fotovogne og bemandet af politi!

  • 10
  • 2
Allan S. Hansen

Man kan uden videre bruge en halv milliard for at genere almindelige bilister med fotovogne

Rettelse: Almindelige billister der også bryder loven ;)

Men man kan sige med henblik på fotovognene så giver de meget mere proportionelt mening, da de direkte påvirker folks fart og der tilsyneladende er en massiv mængde lovovertrædelser - mens i modsætning til en terrorlovgivning der blot vil øge en overvågning af uskyldige ikke gør, men hvor politikerne kan spille på frygt og terror kortene.

Jeg vil hellere politikerne bruger ½ milliard på fotovogne der har en direkte og målbar konsekvens, end 1 milliard på systematiseret overvågning af uskyldige mennesker på et tyndt og hypotetisk grundlag.

  • 9
  • 0
John Foley

Politikerne har spurgt Politiet, PET og FE om de vil have flere penge, ressourcer og beføjelser. Det ville være en sensation og en virkelig nyhed om de takkede nej. Hvis de samme instanser blev spurgt om den danske befolkning også skulle tvinges til at lade sig DNA registerere og have en chip sat ind i nakken, ville de såmænd også takke ja. Det vil jo lette opklaringsarbejdet ville begrundelsen være.

  • 10
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

It-redskaberne er dog spild af penge, hvis man skal tro forbundet af it-professionelle, Prosa, der ikke mener, at de vil have den ønskede effekt på terrorbekæmpelsen.

Findes der en beskrivelse af hvad "den önskede effekt" er? Hvis en sådan "önskede effekt" findes beskrevet et det så noget som "man" faktisk önsker eller er det i virkeligheden noget helt tredie? Hvem har bestilt opgaven?

Det er ganske underholdende men egentligt spild af tid at diskutere ting som helt tydeligt er forberedte i god tid og på forhånd afstemt med folketingets partier som egentligt bare venter på en anledning til at vedtage skidtet.

Jeg mener at det måske er vigtigere at se lidt på processen, at få belyst "Hvem" og "Hvorfor" snarere end "om det virker". Der ligger formodentligt mange andre lignende "initiativer" i skrivebordskuffen - klappet og klar til at blive aktiveret. Lidt offentlighed kan forhåbentligt stoppe de värste af dem?

  • 5
  • 0
Christian Kraft

Man kan vel egentligt kun konkludere at terroristerne langsomt men sikkert er ved at opnå hvad de ville - at gøre vores en gang frie og uovervågede samfund til totale overvågningsstater, der faktisk minder mig mere om Kina og det militærkuppede Thailand end at det minder om et demokrati med rettigheder som fx et privatliv (har netop levet i både Kina og Thailand).
At den øgede overvågning så oven i købet intet hjælper (med mindre man er en DUM psykopat eller terrorist) viser blot en stupiditet og populisme da alle intelligente terrorister jo sagtens kan finde vej uden om denne overvågning. Så vi opnår kun en falsk tryghed og endnu værre: Vi opnår en total overvågning af alle - som ville få Orwell til at vende sig i graven. Og hvis man så ser på de beløb der sendes efter dette (som sikkert vil ende som et andet offentligt IT system som aldrig kommer til at virke - man kan I dette tilfælde håbe): Så er der INGEN der har sat sig ned og tænkt hvordan pengene kunne bruges bedst. Vil mere overvågning hjælpe eller ville en milliard i andre tiltag virke langt bedre? Og ville det hjælpe hvis man bad de allerede placerede betjente ved Krudttønden lave deres arbejde istedet for at sidde og drikke kaffe med ryggen vendt mod angrebsmanden? Men nu får Politiet og tjenesterne så en milliard samt flere beføjelser for ikke at lave deres arbejde (når dette er sagt så mener jeg faktisk at politiet gjorde det ganske godt - og igen sammenligner jeg desværre med Thailand og Kina)
Er vi virkeligt klar til at give afkald på vores rettighed til privatliv (en menneskeret på lige fod med ytringsfriheden og forsamlingsfriheden)- alt sammen blot fordi uoplyste og "handlekraftige" politikere tror at det vil hjælpe til at vi kan finde de få psykopater som findes i ethvert samfund? Sikke da et offer - og vi ofrer det for noget som i (bedste) fald aldrig kommer til at virke og som i værste fald vil betyde total overvågning af alle!
Trist. Meget trist. Så pga to (meget tragiske) dødsfald fra en vanvittig drabsmand så er vi nu klar til opgive en menneskerettighed. Og dette gør vi med et argument som handler om at beskytte vores menneskerettigheder? Så er vi nu klar til opgive en af menneskerettighederne for at beholde andre? "Vi vil ikke lade os kue" med hensyn til menneskerettigheder sagde en del polikere - men det er nøjagtigt hvad vi gør... Måske det næste er at politikerne sætter prioritet på menneskerettighederne: hvilke er mest vigtige? Men dermed starter vi også en nedtur som vi aldrig kommer op fra igen... Enten holder vi fast i alle menneskerettigheder, eller også gør vi som terroristerne ønsker....

  • 12
  • 0
Mikael Ibsen

Problemet med §72 er den indbyggede kattelem i form af undtagelsen, kombineret med forståelsen af det i dag sjældent brugte ord "særegen".

Da gennemsnitsalderen i regering og folketing er temmelig lav, opfatter man formentlig ordet som "særlig" - altså en mild opfordring til at tænke sig lidt om, inden man blæser på §72. Det har så indtil nu resulteret i over 150 "særlige" undtagelser - som oftest etableret af rene bekvemmelighedsårsager - og dermed udvandet og frataget denne paragraf enhver betydning og respekt.

Det nærmeste man kommer ordet "særegen" på nudansk i street-versionen, må være noget i retning af "edder mame lissom på en måde enormt meget specialt" - og det er jo noget helt andet.

Grundlovens vise fædre har næppe forestillet sig, at der skulle være mere end en 4 - 5 særegne undtagelser på niveau med landsforæderi og kongemord - og ikke ubetalte fjernsynslicenser.

Højesteret har een gang før prøvet at korrigere en regerings vildfarelser, nemlig i anledning af Tvind-særlovene, men modtog så mange hug af den daværende regering for sin indsats, at man har dukket sig lige siden - og ignoreret sine forpligtelser som forfatningsvogter

I øvrigt er vi for tiden en krigsførende nation, så den siddende regering kan stort set gøre, hvad den vil uden hensyn til Grundloven - i ly heraf.

Så egentlig ville jeg synes, at det var mest korrekt at erklære den undtagelsestilstand, vi de facto befinder os i.

Men hvem har monstro lyst til det, når der snart står et valg for døren...

  • 14
  • 1
Karsten Strøbæk

Politikerne reagerer desværre forventeligt, men så meget desto mere grund til at råbe op. Man finder jo ikke en nål i en høstak, ved at smide mere hø på. Man bruger magnetiske handsker, eller med andre ord, det er ikke mængden af data, der er afgørende, men analysen af disse data.

Politikerne råber ligeledes op og kræver en forklaring på, hvorfor inden ”forbandt” punkterne inden angrebet, så det kunne forhindres. At forbinde punkterne kan enhver 3-årig gøre. En, to, tre og så har man en tiger eller en and. Hvis man ellers ved, hvad man leder efter, hvilket er problemet med terror. Det svarer til, at man har millioner af punkter fra lige så mange tegninger lagt oven på hinanden. At bruge tid på at forbinde disse punkter, vil i bedste fald kun være et spild af ressourcer.

At tro, at man kan bruge data-mining til at finde terrorister, vil netop være et umådeligt spild af ressourcer. Lad os regne lidt på det. Folk med blot en minimum kendskab til statistik vil vide, at disse systemer fejler på en af to måder: falske positive og falske negative. En falsk positiv er, når systemet udpeger et terrorplot, der i virkeligheden ikke er det. En falsk negativ er, når systemet ikke fanger en faktisk terrorhandling. For at gøre tingene værre og øge usikkerheden, så kender vi ikke profilen på det, som vi leder efter. Det vil betyde, at politiet vil bruge uanede ressourcer på at undersøge falske spor, ressourcer der faktisk kunne være blevet anvendt til noget fornuftigt.

  • 9
  • 0
Mikael Ibsen

men i praksis er det den eneste instans, som under de givne omstændigheder kan spille denne rolle, hvad man som nævnt også gjorde ved Tvind-særlovene - og fik sine skrammer.

Højesteret har imidlertid altid en helt legitim interesse i at holde lovgivningen inden for forfatningens grænser, idet Højesteret ellers kunne risikere at komme i en situation, hvor man skulle afsige en dom på grundlag af en forfatningsstridig lov.

Og det tror jeg landets højeste dommerpanel ville finde mildest talt utilfredsstillende - justitsministerium eller ej, geschæftig regering eller ej.

Der er derfor et indlysende behov for en egentlig forfatningsdomstol i Danmark - specielt med en så svagt formuleret og sparsomt udstyret forfatning, som Grundloven nu en gang er, men for nu at sige det diplomatisk, er en forfatningsdomstol vist ikke lige det højest prioriterede tema hos hverken justitsministeriet - eller den til en hver tid siddende regering.

Og det er en ny grundlov bestemt heller ikke !!!

Magtens tre-deling er ikke ganske uden komplikationer...

  • 6
  • 1
Christian Kraft

Indsigtsfulde ord - med en baggrund og analyse der (desværre) overstråler alle politikere i folketinget. Stadigt trist hvordan vi bevæger os væk fra tre-delingen af magten og trist hvordan vi tramper med undtagelser på vores forfædres grundlov og essensen af hvad de mente. Grundloven havde og har en mening som desværre er ved at blive udvandet. Måske burde man i protest - som da Echalon "rygterne" kom frem - lave en slags civil ulydighed - dvs ved sikre sig at man I alle telefonsamtaler, emails, chats etc inkluderer ord som "Bombe", "Jihad", "Islamisk stat", "Terrorisme" osv - blot for at spamme overvågningssamfundets systemer så det går i knæ. God løsning? Nej, men det ender måske med at være den eneste? Den ideelle løsning ville jo være at vores danske samfund selv ville prøve at overholde de menneskerettigheder som vi jo gerne går i krig for (altså med undtagelser, som fx at forsamlingsfriheden begrænser vi gerne hvis Dalai Lama er i byen (men OK, her var der jo PENGE på spil for Danmark - så meget for rettighederne - alt er til salg). Det er ikke nemt at se andre muligheder end civil ulydighed - mvh Christian Kraft - og mit navn fra nu af burde jo tilføjes bombe, københavn, jihad, cartonist osv - men hvor latterligt er det? Det er jo NETOP et udtryk for at vi allerede har opgivet vores menneskerettigheder. Men de sidstnævnte ord ville forhåbentligt gøre at vi spammer efterretningstjenesterne på samme måde som de spammer - og overvåger - os. Trist at man I Danmark igen skal til at kæmpe for basale rettigheder. Det er helt ok at tilsvine religioner men det er åbenbart helt fint med at støtte tortur (hvis de andre er de "slemme") og det er helt ok at overvåge alle - fordi en enkelt mand har slået to mennesker ihjel. Med samme argumentation burde vi forbyde familien - fordi de fleste mord i Danmark sker indenfor familien, og mange gange må børn lade livet også. Men familien er åbenbart "hellig" - på samme måde som nogle af vores medborgere ser andre åsom hellige - men dem må vi gerne svine til da ytringsfriheden åbenbart er langt vigtigere end andre menneskerettigheder (som fx retten til privatliv). Dobbeltmoral i værste klasse, og trist

  • 3
  • 0
Kevin Johansen

Vores grundlov er da genial! Og heldigvis har vi ikke en forfatningsdomstol.

Vores grundlov bygger på at folk og konge (folketing og regering i praksis) udviser fornuft og vilje til at indgå kompromis.

Så nej, vi har IKKE brug for en ny grundlov.
Vi har brug for at DU kommer op af stolen, stemmer blankt ved næste valg (jeg hører gerne om seriøse partier at stemme på), og ellers råber højt til de VALGTE politikere og de ansatte ministre om, at her i landet udviser vi respekt og fornuft for hinanden (even in the face of death) og at vi her i landet ikke længere accepterer, at politik er et "spil".

For der vil altid være røvhuller som de nuværende der vil omgå reglerne og lege diktator. Det vil en forfatningsdomstol ikke ændre på.

Christian Kraft sagde:
Trist at man I Danmark igen skal til at kæmpe for basale rettigheder.

Du skal altid kæmpe...for som nævnt er "diktator-genet" stærkt i mennesker, og er lige så universelt som tyngdekraften; så hvis man ikke som borger kontinuerligt forsøger at opnå escape velocity, så vil du ende som undertrykt.

  • 4
  • 3
Christian Kraft

Måske burde man kigge i en hel anden retning...
Det er en generel trend at "samfundet" gerne vil kontrollere stort set alt hvad du gør. Inden længe vil det blive ulovligt at ryge i dit eget hjem. Det vil muligvist blive ulovligt for en (mandlig) børnehavepædagog at give et kram til en pige der græder - i al fald ikke uden anklager. Vi lever i et samfund som gerne vil kontrollere ALT hvad vi gør - og vil tillader det. Vi bruger selv undtagelserne til at acceptere at fragive vores menneskerettigheder. Og det sidste er essentielt.
Vi lever i et samfund hvor alt hvad vi beslutter er pga undtagelserne. Dvs, hvis der er 0.01% af befolkningen som kan være terrorister, så lader vi gerne hele samfundet og alle vores samtaler og Facebook overvåges. Hvis een børnehavepædagog laver et overfald på et barn, så forbyder vi gerne ALLE (mandlige) pædagoger at give et kram til et barn som har slået sig. Hvis en ud af en million kører over vores danske grænse med henblik på terrorisme så laver vi meget gerne en grænsebom igen overfor tyskland, sverige osv - som stopper og checker os alle. Og hvis en eller få ud af 6 millioner facebook brugere i Danmark eller alle mobiltelefonbrugere sender en besked der kan virke stødende, så bruger vi gerne en milliard på dette - og vi giver samtidigt afkald på en af menneskerettighederne: Retten til privatliv. Og, min konklusion lige nu er at: Vi har stadigt retten til at tegne Obama, Merkel, gud eller en tilfældig guddom som et svin. Men vi kan ikke længere have ret til en anden menneskeret som hedder: retten til privatliv. Vi har opgivet een menneskeret for en anden! Danmark er på et seriøst skråplan. Vi accepterer retten til at svine andre mennesker til mere end at vi ønsker vores egen rettighed til et privatliv.
Blot til information: Jeg er "super dansker" - eller hvad det nu hedder når man nedgørende og kategoriserende siger at "han var anden generationsinvandrer", han var "født i en Ghetto" etc. Og mest af alt: hvorfor skulle det have en forskel at jeg I (mindst) 12 generationer er fra Danmark? Jeg føler mig flov over at blive nødt til at skrive det sidste....

  • 2
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

Har nu fået kigget lidt videre på § 72 i grundloven og er blevet rystet i min grundvold.

"Grundloven betegner boligen som ukrænkelig, dog kan Folketinget tillade at myndigheder krænker boligen (§ 72). Folketinget har vedtaget over 150 love, der muliggør kontrol af boliger uden en dommerkendelse, så grundlovens garanti reelt er tom."

Det betyder reelt at staten kan gøre lige hvad de med hensyn til at krænke min ret som dansk statsborger selv om jeg burde være beskyttet i flg. Grundloven.

Nedenfor findes 3 argumenter for Rockerloven som også er en del af undtagelserne for § 72.

"Loven er en naturlig følge af et enkelt folkeligt krav om beskyttelse mod rockerkrigen. Det argumenterer daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for i Information den 4. oktober 1996 ifølge Faklen nr. 4/1997 (4,8)."

Hvordan viste man at der var et folkeligt krav? Hvor mange ønskede denne ændring til vores Grundlov? Er der et folkeligt krav for at lave endnu en undtagelse fra vores Grundlov og som krænker alle danske statsborgere?

"Loven er et klart signal om, hvad den danske stat vil acceptere, og hvor grænserne går for anormal adfærd. Dette argument fremføres af chefkriminalinspektør Per Larsen på en offentlig høring om særlove, fremgår det af artiklen "Rockerlov, rockerforbud og retssikkerhed" (4,3)."

Skal anormal adfærd fra enkle borgere være nok til at lave ændringer til vores Grundlov? Her tænker jeg på at der er jo ikke særlig mange Rockere og skal få individer kunne være til ændre vores Grundlov?

"Loven er - selv om det ikke står i lovteksten - tænkt som et redskab til at ramme rockerne, men ikke befolkningen generelt. Den vil derfor ikke gå ud over almindelige menneskers retssikkerhed. Det argument fremførte justistminister Frank Jensen (S) i juni 1997 (4,3)."

Rockerloven var for at kunne stoppe nogle enkle kendte individer og ville derfor ikke ramme alle borgere som terrorloven ligger op til.

Man kan selvfølelig sige at det er enkle individer som man også går efter her, men de er ikke kendte.

Det vil sige at man faktisk jager indvider som ikke vides hvem er og hvornår de vil slå til.

Det er jo lige præcist § 72 i Grundloven skulle beskytte os mod.

Staten må ikke overvåge os systematisk uden at have en retskendelse med begrundet mistanke.

Nu ønskes en lov som overvåger min aktivitet uden at have en begrundet mistanke.

For mig at se er den lov som skulle sikre mig som borger i Danmark ikke det papir værd som den er skrev på.

Staten kan gøre lige hvad den vil og den gør det.

Det der ryster mig mest er, at jeg derved fuldkommen har mistet min retssikkerhed.

For mig at se er der helt klart brug for en ny grundlov når retssikkerhed ikke findes.

Jeg kan kun anbefale at have en VPN forbindelse til et ikke EU land og ikke have elektroniske dimser i nærheden når du skal tale fortroligt.

  • 6
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Hvor mange ønskede denne ændring til vores Grundlov? Er der et folkeligt krav for at lave endnu en undtagelse fra vores Grundlov og som krænker alle danske statsborgere?

Sikkert ret mange - det er jo ikke "os" der bliver ramt.

Vi der ikke har noget at skjule har jo heller ikke noget at frygte (sarkasme slut).

Det er jo også næsten halvdelen af befolkningen der ønsker flere overvågningskameraer i gadebilledet (http://nyhederne.tv2.dk/2015-02-18-maaling-hver-anden-dansker-vil-have-m...)

Der vil desværre nok altid være en meget stor del af befolkningen der støtter de enkelte love - dermed ikke sagt at det er den samme mængde af befolkningen hver gang.

Modstandere at sort arbejde synes det er ok at SKAT sniger sig rundt på folks private grunde. Dem der ikke henter læssevis at varer i Tyskland synes også det er ok at tjekke en masse biler. Dem der ikke har en udenomsaffære, snyder chefen, eller afgiver sexuelt i kraftig grad har heller ikke noget mod overvågning internettet.

Så der vil altid være stor opbakning til overvågning fordi folk ser kun den enkelte sag hver gang --- den eneste undtagelse jeg kan komme på er politiets overvågning af fartsyndere, hvor der nok er for mange med for tung speederfod til at fotofælderne bliver populære :-)

  • 2
  • 0
Gert Madsen

" de direkte påvirker folks fart"
Psst.
Det er faktisk ikke et mål i sig selv at sænke farten.
Det er et mål at mindske antallet af tilskadekomne i trafikken.
Og fotovogne er næppe det mest effektive middel.

Men politikerne forsøger at italesætte noget som man tror man kan lave success på. På samme vis forsøger man at italesætte overvågning som noget positivt, for det kan man indføre. Så kan de jo håbe på at vælgerne glemmer at man ikke kunne holde øje med dem der allerede var identificeret som en trussel.
Og det er meget svært at se, hvad det skulle hjælpe at finde flere, som man heller ikke kan holde øje med. Suk.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Nåda - kan vi lige få en reference til den lov?

Det er teleloven, hvorefter telenet skal sikres mod uautoriseret adgang til trafik og teleoplysninger.

Og det er også forbudt og strafbart at skaffe sig adgang til denne information uden dommerkendelse.

Hverken politi eller FE må eller kan gøre det inden for dansk jurisdiktion.

Men teleselskaberne kan for politiet iværksætte aflytning af enkeltpersoner og udlevering af teleoplysninger for enkeltpersoner efter dommerkendelse. Men kun for de personer, der er omfattet af kendelsen. Man får ikke adgang til al mulig anden trafik

Men FE's overvågning og aflytninger er noget helt andet.

Kabelanlæg og transmissionsudstyr, der forbinder DK med udlandet eller går igennem Danmark anses for at være uden for dansk jurisdiktion, selv om det står på dansk muld.

Derfor kan FE aflytte alt på disse forbindelser - også når det er trafik mellem danskere i Danmark, der bare smutter frem og tilbage over grænsen.

Det er uden for dansk lovs rækkevidde, og tilsvarende fortolkninger i andre lande bruges af deres efterretningstjenester, f. eks. NSA og FRA i Sverige.

Men samtidigt har alle efterretningstjenester hidtil respekteret - i hvert fald offentligt - at de ikke udnytter spor af kommunikation mellem egne borgere. For det er jo en de facto total underminering af det nationale retssystem.

Derfor var Obamas første reaktion efter Snowdons afsløringer: "Bare rolig. Dette gælder ikke amerikanske statsborgere, som stadig er sikret gennem krav om retskendelse".

Men det beroligede jo ikke ligefrem resten af verden.

Åbenbart er det denne sikring af det nationale område, som DK nu vil ophæve i et eller andet omfang.

Det udbredte krav om dommerkendelse er forståeligt og sympatisk.

Men det er også helt misforstået.

En dansk domstol kan aldrig give lov til en form for masseaflytning med efterfølgende sortering uden for dansk jurisdiktion, når denne operation er forbudt i Danmark.

Husk også, at FE i virkeligheden samarbejder og udveksler rådata med andre landes tjenester. For det er jo ikke al interessant trafik fra en dansker i udlandet, der passerer grænsen til Danmark. Så man må nødvendigvis supplere med med andres oplysninger om target.

Så en en dansk dommerkendelse til FE vil i virkeligheden også være en dommerkendelse til indgreb andre steder på kloden af fremmede efterretningstjenester.

Hele sagen er forkvaklet i debatten.

Det er den fordi regeringen ikke afslører de metoder, som FE vil anvende til aflytning i udlandet. Selv om andre lande er mere åbne om deres virksomhed.

  • 7
  • 0
Mogens Ritsholm

I Sverige er det FRA, som bedriver den signalindsamling, der i Danmark foretages af FE uden for hhv. svensk og dansk jurisdiktion.

http://www.fra.se/

FRA har et budget på 800 mio. sv. kr. om året, og de er den hurtigst voksende institution i Sverige nogensinde.

Og nu lægger de op til mere:

http://www.svd.se/nyheter/inrikes/fra-breddar-sin-spaning_4360941.svd

Det er den udvikling vi nu også har gang i Danmark - men uden offentlighedens og Folketingets indsigt.

Læg mærke til, at Säpo i Sverige (svarer til PET) kan give FRA mandat til at undersøge noget. Men de får ikke adgang til aflytninger og andre spor, der indgår i FRAs undersøgelse.

For man kan ikke sammenblande det nationale retsområde med FRAs virksomhed, der er mandatbaseret uden for svensk jurisdiktion.

Men så langt er vi slet ikke kommet med forståelse og demokratisk kontrol med FE i Danmark, fordi vi prøver at undgå alle kritiske spørgsmål ved at hemmeligholde FEs virksomhed.

Men inden længe vil vi også bruge 500 mio. på det med flere hundrede ansatte.

Så Regeringen bør bruge lejligheden til at belyse FEs virksomhed. Kun da kan der skabes holdbare rammer uden at det ender i en stor skandale.

Når de kan gøre det i Sverige, kan vi vel også i Danmark.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere