Organisation: Politiet reagerer for langsomt når danskere krænkes seksuelt på nettet

Illustration: JJ-photo, Bigstock
Flere og flere oplever at få deres profiler på sociale medier hacket. Hackerne bruger billeder og samtaler til at afpresse profilens ejer til at sende krænkende billeder. Ifølge Digitalt Ansvar skal politiet reagere hurtigere.

Politiet reagerer for langsomt, når danskeres sociale konti hackes, og deres billeder, beskeder og vennelister bruges til at afpresse dem seksuelt på nettet.

Sådan lyder det fra Digitalt Ansvar, der arbejder med digitale krænkelser på nettet, fortæller DR.

Ofte er der tale om, at hackere skaffer sig adgang til ofrenes Facebook-konti som Version2 for eksempel illustrerede sidste år.

Det kan også ske med en række andre mere eller mindre digitale angreb, hvor ofrene snydes eller overtales til at opgive deres adgangskoder.

Læs også: Sådan udnytter svindlere teleselskaber til at hacke danskere

DR skriver også, at indholdet fra de hackede profiler af og til bliver solgt og offentliggjort på Snapchat.

Politiet: Vi må prioritere

Læs også: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar

Ifølge Digitalt Ansvar er politiets indsats blevet lidt bedre, men organisationene fortæller, at borgere stadig oplever, at retssystemet svigter.

Claus Birkelyng, leder af Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet (NC3), udtaler til DR, at der er kommet et øget fokus hos politiet på digitale overgreb.

Læs også: Hackere kan overtage mailkonti hos Google og Microsoft alene via et telefonnummer

Men han understreger også, at det altid ender med, at politiet i en travl hverdag må prioritere, hvad der er vigtigst.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Men han understreger også, at det altid ender med, at politiet i en travl hverdag må prioritere, hvad der er vigtigst.

Ja, hvad skal mon prioritere højest, at få mere overvågning vha kamera eller hjælpe borgerne.

Her skal ministeren være opmærksom på at flere kamera kræver at nogen også bruger data, dvs. der bliver endnu færre resurser til andre opgaver, herunder hjælpe borgere der er blevet krænket på internettet.

  • 5
  • 1
Ditlev Petersen

Det er jo ikke kun den enkelte mellemleder i politiet (den enkelte lus mellem to negle), der prioriterer. Det gør og bør politikerne. Her kunne jeg forestille mig (jeg er ikke strisser), at man kunne komme meget langt med noget efteruddannelse til en flok betjente rundt i landet. Efteruddannelse fulgt op med småkurser efterhånden som nye problemer opstår. Det her behøver jo ikke være den hårde kerne af it-specialister, de skal bare kunne trække på dem, hvis en logfil eller en ip-adresse skal spores og forklares.

Tror jeg.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere