Organisation advarer: 700 millioner Linkedin-brugeres data sælges på nettet

Illustration: digitalista/Bigstock
Oplysninger om 700 millioner LinkedIn-brugere bliver ifølge organisationen Privacy Restore solgt på nettet.

Endnu engang er det lykkedes hackere at få adgang til data om mange millioner Linkedin-brugere.

Det skriver Interesting Engineering.

De mere end 700 millioner brugeres data bliver nu solgt på nettet, hvor det blev opdaget af organisationen Privacy Restore.

»Baseret på vores analyse og krydstjek med andre offentligt tilgængelige informationer, ser det ud til, at det er autentiske data, som er forbundet til rigtige brugere. Desuden ser datasættet ud til at være opdateret med informationer fra 2020 og 2021,« skriver Privacy Restore i en pressemeddelelse.

Datasættet indeholder oplysninger om navne, køn, profession, telefonnummer og adresser. Ifølge Privacy Restore er der dog ingen kodeord.

Det er ikke første gang, at brugerdata fra Linkedin bliver solgt på nettet. I april måned blev data om 500 millioner LinkedIn-brugere sat til salg i hackerforummer på nettet. Datasættet, som Privacy Restore har fundet, er formentlig en opdateret version af datasættet fra april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere