Ordblind it-studerende: Jeg føler mig mere hjemme i kode end i dansk

To ordblinde it-studerende har fundet sig til rette i kodeskrivningen. Programmering er et oplagt arbejde for ordblinde, lyder det fra professor.

»Jeg kan skrive stilen i hovedet, men ikke få den ud gennem fingrene til tastaturet.«

Ordblindhed kan på it-studiet vendes til en fordel, siger Tor Soya

Tor Soya studerer til datatekniker med speciale i programmering. I bagagen har han en uddannelse som webintegrator og en ordblindhed, der spænder ben, hver gang han skriver på dansk, og som gør, at hans stile bliver meget korte.

»Hvis jeg skal skrive en halv side, så ender jeg ofte med at skrive en enkelt linje. Det er et ordblindetræk,« forklarer han.

Skriveblokade er en almindelig følge af ordblindhed. Skriveriet kræver så meget energi, at det er nemmere at lade være. Med de vilkår ville mange måske spå smalle chancer for en ordblind på en uddannelse, som kræver en stærk forståelse for programmeringssprogets syntaks, og hvor et enkelt forkert semikolon sætter hele maskineriet i stå. Men tværtimod går programmering og ordblindhed godt i spænd for Tor Soya

»Det er helt anderledes, når jeg skriver kode. Det er en helt anden proces. Her gør det ikke noget, at jeg skriver meget præcist. Der er selvfølgelig regler, men de er ikke så strikse, som de er i grammatik på dansk, fordi der er flere måder at løse et problem på. Jeg føler mig helt klart bedre hjemme i kodeskrivningen end i almindeligt dansk,« forklarer Tor Soya.

Og den oplevelse er han ikke alene med.

Oplagt for ordblinde at programmere

21-årige Jesper Petersen, der er i gang med uddannelsen til webintegrator, har programmeret, siden han var 15 og har opbygget siden Ordklar.dk, som er en online portal for ordblinde. For det meste er hans ordblindhed ubetydelig i it-arbejdet.

Når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem, siger Jesper Petersen

»Jeg skal nogle gange have forklaret opgaven på en anden måde. Men når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem,« fortæller han.

Og det overrasker ikke professor Carsten Elbro, der forsker i læsevanskeligheder på Københavns Universitet.

»Det er et helt oplagt område at arbejde inden for, når det handler om programmering,« siger han.

Ordblindheden rammer ikke programmeringsevnerne på samme måde, som det rammer danskskriveriet, fordi der er tale om en meget afgrænset mængde ord, man skal huske.

»Der er et lukket ordforråd, når man skriver kode, hvor man ikke er i tvivl om stavemåden, og man bestemmer selv navne på funktioner og variabler. På samme måde er der en hel del ordblinde biokemikere, fordi der er et begrænset inventar af begreber og ikke som dansk, hvor sproget hele tiden får nye ord tilført,« forklarer Carsten Elbro.

Frygt ikke at tage en it-uddannelse

Ifølge professoren lider omkring syv procent af Danmarks befolkning af ordblindhed i en eller anden grad. Generelt søger de ordblinde hen mod studier og job, hvor handicappet giver dem få problemer.

»Der findes ordblinde jurister, men der er langt imellem dem. Der er langt flere ordblinde blandt bilmekanikere og jord- og betonarbejdere,« lyder det fra Carsten Elbro.

Men ordblindheden kan på it-studiet vendes til en fordel, mener Tor Soya.

»Jeg har altid knoklet med at forstå opgaverne, der blev udstukket i dansk, og det har jeg taget med mig i arbejdet med programmering. Jeg gennemtænker altid programmet eller funktionen, før jeg skriver den. Det hjælper mig med at lave den rigtigt første gang.«

Alligevel mener Tor Soya, at mange vælger et it-studie fra, fordi de er ordblinde. Og det er der ingen grund til, mener begge studerende.

»Jeg vil gerne opfordre til, at ordblinde ikke skal være bange for at tage en it-uddannelse,« siger Tor Soya.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (7)

Troels Henriksen

Jeg har også kendt til ordblinde dataloger, og jeg synes stadigvæk det er interessant, at programmering tilsyneladende bruger andre dele af hjernen.

Men i betragtning af hvor meget programmering der omhandler skrivning af teknisk dokumentation og anden kommunikation, så skal man som ordblind programmør nok stadigvæk være påpasselig med hvilke opgaver man påtager sig.

Ejvind Andersen Christensen

Taleevnen kan være stort set forsvundet, men ofte kan de hviske elle råbe ordene korrekt, eventuelt synge.
Med andre ord er det et bestemt område af hjernen der er ramt. Mit spørgsmål må derfor være om problemet for ordblinde kan forklares og løses tilsvarende.

Lars Lundin

Hvis man som f.eks. ordblind IT-studerende bekymrer sig for hvordan man kommer igennem nåleøjet med at skrive en god ansøgning, så er der et tip her:
1) Find et open-source projekt, der interesserer dig, og som kan bruge en ekstra hånd (det kan de omtrent alle sammen).
2) Begynd at bidrage til projektet, måske med et par simple fejl-rapporter, meget gerne med patches.
3) Når du bliver anerkendt som en nyttig og kompetent bidrager til projektet, så kan du foreslå og kode ny funktionalitet.
4) Når du skal søge job, så kan du henvise til projektet. Enhver, også din kommende arbejdsgiver kan gå ind og se hvordan du håndterer tekniske diskussioner, hvordan du i det hele taget begår dig i et software-projekt, og hvordan du faktisk og helt konkret koder dine løsninger. Det giver en potentiel arbejdsgiver en sjældent lav risiko for at fejlvurdere en kandidat til en stilling.

Jørgen Henningsen

Men i betragtning af hvor meget programmering der omhandler skrivning af teknisk dokumentation og anden kommunikation, så skal man som ordblind programmør nok stadigvæk være påpasselig med hvilke opgaver man påtager sig.


Jeg kan ikke at jeg kan betegnes som ordblind, men alligevel har jeg ikke haft nemt ved at skrive stile i skolen og derfor har det netop taget mig lang tid at komme efter det med at skrive teknisk dokumentation.
Det sætter fokus på behovet for at gentænke undervisningen i dansk. I folkeskolen bruges 95% af dansktimerne på at analysere, forstå og skrive om skønlitteratur. Når det kommer til på skrift at beskrive faktuelle ting præcist og forståeligt, så er det min påstand at folkeskolen dumper. Jeg er underviser på gymnasieniveauet, så det har jeg lidt erfaring med. Jeg synes man skulle opdele dansk i to fag:
Kom/IT hvor man lærer at kommunikere og skrivekunst (på linje med billedkunst) hvor man lærer om skønlitteratur.
For netop en ordblind må det næsten være uoverkommeligt at lære begge ting i et fag, men jeg er sikker på at det generelt vil løfte elevernes evne til at kommunikere hvis man begynder at træne det mere målrettet.

Christian Andersen

Ordblindhed er en dysfunktion i hjernen altså en funktion som ikke fungerer eller sagt på en anden måde funktionen er der ikke. Derfor kan funktionen altså ikke repareres, men man kan kompenserer for sit handicap.

Den ene måde er hjælpemidler, den anden er at opøve læse og skrive strategier. Ingen af delene er "nemt" selv om jeg har brugt hjælpemidler i mange år tager det stadig længere tid end hvis det ikke var nødvendigt :-)

En af de metoder ALLE bruger, ordblinde som ikke ordblinde, til at læse med er at genkende ordbilleder. Det vil sige at man husker hvordan ordet ser ud, lige som man kan kende forskel på formen på et æble og en gullerod, man behøver ikke at smage/stave på/til æble – blot ved at se på formen ved man at det er et æble. Problemet er at man ikke kan "huske" alle ordbilleder i verden, så tit husker man forkert og dermed "staver" man forkert – grunden til at jeg skriver staver i gåseøjne er at man netop ikke har stavet ordet men husket ordet.

Her er en lille kort video med Hjerne-Madsen http://ing.dk/artikel/hjerne-madsen-svarer-sadan-opstar-ordblindhed-132078

og en længere udsendelse fra DR om ordblindhed http://www.dr.dk/arkivP1/Hjernekassen/Udsendelser/2013/10/01100831.htm

Med venlig hilsen Christian Bach Andersen
VAOB – Vestsjællands Aktive Ordblinde

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer