»Jeg kan skrive stilen i hovedet, men ikke få den ud gennem fingrene til tastaturet.«
Tor Soya studerer til datatekniker med speciale i programmering. I bagagen har han en uddannelse som webintegrator og en ordblindhed, der spænder ben, hver gang han skriver på dansk, og som gør, at hans stile bliver meget korte.
»Hvis jeg skal skrive en halv side, så ender jeg ofte med at skrive en enkelt linje. Det er et ordblindetræk,« forklarer han.
Skriveblokade er en almindelig følge af ordblindhed. Skriveriet kræver så meget energi, at det er nemmere at lade være. Med de vilkår ville mange måske spå smalle chancer for en ordblind på en uddannelse, som kræver en stærk forståelse for programmeringssprogets syntaks, og hvor et enkelt forkert semikolon sætter hele maskineriet i stå. Men tværtimod går programmering og ordblindhed godt i spænd for Tor Soya
»Det er helt anderledes, når jeg skriver kode. Det er en helt anden proces. Her gør det ikke noget, at jeg skriver meget præcist. Der er selvfølgelig regler, men de er ikke så strikse, som de er i grammatik på dansk, fordi der er flere måder at løse et problem på. Jeg føler mig helt klart bedre hjemme i kodeskrivningen end i almindeligt dansk,« forklarer Tor Soya.
Og den oplevelse er han ikke alene med.
Oplagt for ordblinde at programmere
21-årige Jesper Petersen, der er i gang med uddannelsen til webintegrator, har programmeret, siden han var 15 og har opbygget siden Ordklar.dk, som er en online portal for ordblinde. For det meste er hans ordblindhed ubetydelig i it-arbejdet.
»Jeg skal nogle gange have forklaret opgaven på en anden måde. Men når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem,« fortæller han.
Og det overrasker ikke professor Carsten Elbro, der forsker i læsevanskeligheder på Københavns Universitet.
»Det er et helt oplagt område at arbejde inden for, når det handler om programmering,« siger han.
Ordblindheden rammer ikke programmeringsevnerne på samme måde, som det rammer danskskriveriet, fordi der er tale om en meget afgrænset mængde ord, man skal huske.
»Der er et lukket ordforråd, når man skriver kode, hvor man ikke er i tvivl om stavemåden, og man bestemmer selv navne på funktioner og variabler. På samme måde er der en hel del ordblinde biokemikere, fordi der er et begrænset inventar af begreber og ikke som dansk, hvor sproget hele tiden får nye ord tilført,« forklarer Carsten Elbro.
Frygt ikke at tage en it-uddannelse
Ifølge professoren lider omkring syv procent af Danmarks befolkning af ordblindhed i en eller anden grad. Generelt søger de ordblinde hen mod studier og job, hvor handicappet giver dem få problemer.
»Der findes ordblinde jurister, men der er langt imellem dem. Der er langt flere ordblinde blandt bilmekanikere og jord- og betonarbejdere,« lyder det fra Carsten Elbro.
Men ordblindheden kan på it-studiet vendes til en fordel, mener Tor Soya.
»Jeg har altid knoklet med at forstå opgaverne, der blev udstukket i dansk, og det har jeg taget med mig i arbejdet med programmering. Jeg gennemtænker altid programmet eller funktionen, før jeg skriver den. Det hjælper mig med at lave den rigtigt første gang.«
Alligevel mener Tor Soya, at mange vælger et it-studie fra, fordi de er ordblinde. Og det er der ingen grund til, mener begge studerende.
»Jeg vil gerne opfordre til, at ordblinde ikke skal være bange for at tage en it-uddannelse,« siger Tor Soya.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
