Oracle lugter blod: Vil kræve milliarder af Google for Java i Android

Et dokument fra sagen mellem Oracle og Google afslører, at Oracle går efter en enorm erstatning fra Google, som kan overstige Googles indtægter fra Android.

Oracles sagsanlæg mod Google for at bruge patentbeskyttet Java-teknologi i Android kan komme til at gøre rigtig ondt på Google.

Det vurderer Florian Mueller, en kendt modstander af softwarepatenter, efter at have tygget sig igennem de dokumenter, der nu er blevet offentliggjort fra sagen.

På trods af sorte bjælker over de mest spændende tekststykker kan han konkludere, at Oracle vil tage sig rigtig godt betalt i et eventuelt forlig. Oracle føler sig tilsyneladende sikker i sin sag, og vil ikke gå fra søgsmålet med småbeløb fra Google. Ifølge Florian Mueller taler vi om milliarder af dollars.

Nægter Google at indgå et forlig før retssagen, risikerer firmaet, at Oracle kan nedlægge forbud på at Android bruges i sin nuværende form, hvis altså dommerne giver Oracle medhold i anklagen om brud på patentet.

En mulig erstatning, hvis Oracle vinder sagen, kan gå hen at blive på hele 150 procent af alt, hvad Google har tjent på Android indtil nu, inklusive indtægter fra søgning og reklamer på mobilplatformen.

Google argumenterer omvendt, at den slags indirekte indtægter fra Android ikke kan være omfattet, men det mener Florian Mueller er et håbløst forsøg fra Googles side.

Men bliver Google tvunget til at betale den erstatning, er det kun fortiden, der er bragt i orden. Skal Google fortsætte med at bruge Android i sin nuværende form, vil firmaet også skulle have en licensaftale med Oracle ? hvis altså Oracle vinder sagen.

Den licensbetaling pr. Android-enhed vil nok blive så dyr for Google, at firmaet må ændre på forretningsmodellen og begynde at opkræve betaling fra producenterne, modsat i dag hvor Android bliver givet væk gratis.

En anden mulighed er, at Google ændrer så meget i Android, at der ikke kan være en smule mistanke tilbage om brugen af Java-kode. Det kan meget vel betyde, at alle applikationer til Android så efterfølgende også skal skrives om, vurderer Florian Mueller.

Status på sagen lige nu er, at Google og Oracle står 'lysår' fra hinanden, og at en eventuel retssag vil kunne begynde om fem måneder.

Stridens kerne er Androids virtuelle maskine Dalvik, for ifølge Oracle er der her blevet brugt direkte kopi af store mængder Java-kode, uden at Google har købt licens til det.

Faktisk var Google i forhandlinger med Sun om en licensaftale, før Sun blev købt af Oracle. Men Google sagde nej til Suns vilkår, hvilket kan vise sig at være den dummeste enkeltstående beslutning i hele Googles 13-årige levetid, skriver Florian Mueller.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Frandsen

Desværre har Florian Mueller i de sidste år vist sig at være noget af en trold som er helt vild med at male fanden på væggen når det gælder Google og generelt er han glad for at sprede FUD i Open Source kredse, så han er ikke en gode kilde til noget som helst.

Med alle de skøre ting han går og siger skulle det ikke undre nogen hvis det viste sig at han var betalt af en af de mere beskidte spillere i software branchen.

Mogens Hansen

Det er utroligt, som Florian Mueller kan blive ved med at komme i pressen med hans udtalelser.

Jeg har arbejdet personligt med manden ved en konference, på et tidspunkt hvor han var ansat af MySQL og et par andre firmaer til at lave noget F(L)OSS lobby arbejde i EU.

Manden var ganske enkelt utrolig. Ikke blot skulle han skoles i helt basale koncepter selv flere måneder inden i forløbet. Det som skurrede mest var dog, at han blev ved med at tage æren for mange andre menneskers slid. Det skabte utroligt meget splid inden for den gruppe som havde ansat ham, og få måneder senere var samarbejdet faldet til jorden.

Jakob Damkjær

Det rigtig vigtige ved Oracles sag mod Google er at det er en COPYRIGHT sag.

Det er ikke at Google har anvendt Oracles teknologi til Android, det er derimod at Google har anvendt Oracles kode der er COPYRIGHT beskyttet.

DVS. at hvis Oracle vinder deres retssag mod Google så er centrale dele af Android ikke Googles Android så er det faktisk Oracles Android.

Derfor kan Oracle fuldstændigt bestemme prisen på deres ejendom og alle der har fulgt med i timen ved at Oracle er rigtig gode til at ta en ret pæn pris for deres produkter.

At Version2 har så dårligt styr på forskellene mellen forskellige typer af brugsrets og varemærke beskyttelse på immaterielle goder er bare pinligt specielt fordi Version2 er en udgivelse der også udgiver materiale der beskyttes af copyright...

Hvad ville Version2 gøre hvis de fandt ud af at der var en site der kaldte sig "Version3.dk" som i næsten fuldstændighed kopierede alle artikler og andet originalt materiale fra Version2.dk og havde gjort det i et par år ?

De ville med det samme ta halskæden af deres mest modbydelige advokat i deres sold og pege ham/hende i retning af "version3.dk" med første trin ville være et fogdeforbud mod udgivelsen af "version3.dk" og derefter en retssag hvor de vil fastslå hvilken bod "Version3.dk" skulle betale for at ha misbrugt det materiale der er dækket af Version2.dk copyright.

Peter Mogensen

Det rigtig vigtige ved Oracles sag mod Google er at det er en COPYRIGHT sag.
....
At Version2 har så dårligt styr på forskellene mellen forskellige typer af brugsrets og varemærke beskyttelse på immaterielle goder er bare pinligt

Jeg har ikke sat mig ind i sagen, men hvis det er som du siger, så er det desværre langtfra første gang et IT-medie (inkl. version2) er gået totalt galt i byen ang. forskellen på ophavsret og patenter. Det er nærmest reglen mere end undtagelsen.
Har man fulgt med i softwarepatent-debatten vil man have opdaget at også en del politikere roder rundt i det, så politisk argumentation ofte støder imod en mur af forvirring. - og netop derfor er det så ærgeligt at IT-journalister ikke tager sig selv lidt i kraven og sikrer sig at de har styr på så basale begreber. Hvordan skal politikerne forstå problemstillingerne, når journalisterne ikke gør?

Henrik Størner

En ting er hvad Oracle synes de vil have. Noget helt andet er hvad de rent faktisk kan få. Lidt ligesom danske politikeres 2020-planer.

Google synes at Oracle's ekspert-vurdering af hvad der skal betales er så langt ude, at de har bedt om lov til at fortælle dommeren hvorfor de synes denne "ekspert" helt skal diskvalificeres, og hans vurdering arkiveres lodret. Og det har dommeren såmænd givet dem lov til, så han vurderer åbenbart at der muligvis er noget om det Google siger.

Flere detaljer på Groklaw - http://www.groklaw.net/article.php?story=20110607223038471 - som burde være obligatorisk fakta-tjek sted for journalister der videregiver Florian Mueller's selvpromoverende udgydelser.

Henrik

Torsten Holtse

uanset hvor stor en klovn Florian Mueller er, så er beskrivelsen af mulige efterfølgende scenarier vel ikke helt ude i skoven. Nok ret bombastiske, men dømmes Google er der vel ingen tvivl om, at de først skal erstatte for al den eksisterende brug, og dernæst finde en løsning på fremtidig brug.

jeg synes efterhånden det virker mere end almindeligt usandsynligt hvis Google ikke bliver straffet på en eller anden måde. Hvis de tidligere har været i forhandlinger med SUN om en licensaftale. Google har jo i hvertfald selv været opmærkesomme på problemet, når de er gået i forhandlinger. At de ikke har fået en licensaftale af den ene eller den anden grund fritager dem vel ikke fra at de burde have haft en.

Jesper Kildebogaard

Hej Jakob Damkjær

Du tager fejl (og har vist fået det forkerte ben ud af sengen).

Sagen mellem Oracle og Google handler både om patenter og om ophavsret. Oracle har fundet syv Java-patenter i Suns skattekiste som ammunition i sagen.

Derfor bliver sagen generelt omtalt i de udenlandske medier som en patent-tvist, selvom det altså både drejer sig om ophavsret til koden og patent på Java-teknologi.

Og jo tak, jeg kender godt som journalist til begrebet ophavsret.

vh.

Jesper
Version2

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Torsten,

Jeg synes efterhånden det virker mere end almindeligt usandsynligt hvis Google ikke bliver straffet på en eller anden måde. Hvis de tidligere har været i forhandlinger med SUN om en licensaftale. Google har jo i hvertfald selv været opmærkesomme på problemet, når de er gået i forhandlinger.

Ja, jeg er i hvert fald overrasket over denne udmelding om deres forhandlinger med Sun, og uanset hvad Florian ellers fabulerer om, så er jeg enig med ham i, at deres afvisning af betingelser fra Sun i et tidligere forhandlingsforløb er en mega bommert for Google.

... og så synes jeg det er morsomt at høre Google sige, at "indirekte indtægter fra Android" (reklamer etc) ikke er relevante - al den stund at Googles services som "søgning", "dokumenter", "email" etc jo blot er værktøjer for eksponering af brugerne til Googles kerneforretning - nemlig reklamer.

Men én ting er jo hvad det kommer til at betyde for Google - hvad med alle OEM-producenterne?

Nikolaj Brinch Jørgensen

Google skred vel fra licensforhandlingerne med SUN, da de fandt ud af at de skulle betale for en licens.

Det gør Google vist nok ikke (derfor også en masse konkurrerende formater til video, browsere osv. fra deres side). Derimod går de i NIH mode og laver det selv. Den går bare ikke når man så ikke laver den selv, men kopiere andres.

Det må man ikke. Der er da også en hel del Google ansatte der skulle vide noget om hvordan Java er lavet (de har jo hele SUNs Java slæng ansat efterhånden).

Jeg synes bestemt ikke om Oracle, men hvis Google har gjort hvad der påstås skal de selvfølgelig straffes.

Apple og Microsoft+Nokia "synes godt om".

Anders Hessellund Jensen

Det kræver ikke nogen licens at lave en clean-room implementation af noget software, hvis man tager udgangspunkt i ophavsretten. I så fald ville eksempelvis WINE, SAMBA og mange bryde ophavsretten. Det udelukker selvfølgelig ikke at Google bryder ophavsretten, det kan godt tænkes at der er stjålet kildekode fra Oracle i forbindelse med Android, men det vil jeg personligt anse for ekstremt usansynligt. Begge er open source med kildekoden frit tilgængeligt på nettet, og hvis der var tale om nogen kopiering af betydning, så ville der være masser af tilgængelige beviser.

Licensprobematikken er en anden sag. Det kan naturligivs sagtens tænkes at der er JAVA-patenter som Oracle ejer, og som Google bryder. I så fald er GNU Classpath, Apache Harmony og andre som laver implementationer af JAVA-stakken også ramt.

Jakob Damkjær

sammenlignet med patent brud der er copyright brud billige...

årsagen til at det her kan komme til at koste Google mere end håndøre er at det der er copyright blandet ind i sagen...

Ja der er også patent lov involveret men hvis det bare havde været en patentretssag så ville Google langt fra skide helt så grønne grise som de gør over det her for Oracle har fremlagt beviser der viser at google i et par tilfælde bare fjernede copyright headersne i coden og så brugte den.

Om det er rigtigt eller ej vil retten vise.

/Jakob

Nikolaj Brinch Jørgensen

Licensprobematikken er en anden sag. Det kan naturligivs sagtens tænkes at der er JAVA-patenter som Oracle ejer, og som Google bryder. I så fald er GNU Classpath, Apache Harmony og andre som laver implementationer af JAVA-stakken også ramt.

Er det givet? Desuden ser det ud til at Apache Harmony vil dø langsomt efter IBM har trukket sig ud af projektet og nu støtter Oracle i OpenJDK.

Casper Bang

Licensprobematikken er en anden sag. Det kan naturligivs sagtens tænkes at der er JAVA-patenter som Oracle ejer, og som Google bryder. I så fald er GNU Classpath, Apache Harmony og andre som laver implementationer af JAVA-stakken også ramt.

Det stikker faktisk endnu dybere. Oracle's patenter er så generelle og brede, at de også vil dække CLR og til dels LLVM. Så gad vide om ikke Microsoft følger med fra sidelinien, de har jo før måtte have store summer op af lommen til Sun (selv om det dengang ikke var over patenter).

Log ind eller Opret konto for at kommentere