Oracle dropper udskældt Ask Toolbar under Java-opdatering - læs her, hvad de i stedet fandt på

Kritikken haglede ned over Oracle for at snige en Ask Toolbar ind under brugernes opdateringer af Java-software - og fjerne toolbaren. Men pludselig indgik Oracle partnerskab med en anden stor søgemaskine-aktør.

Der har de seneste uger været virak om en Ask Toolbar, som bliver installeret samtidig med opdatering af Oracle Java-software - medmindre man aktivt valgte det fra.

Faktisk klassificerede Microsoft søgeværktøjet som malware, specielt de versioner, som havde en indbygget begrænsning, der forhindrede brugeren i at tilpasse søgeindstillingerne. Og netop dette åbnede op for, at Windows Defender Anti-Malware-programmet kunne fjerne toolbaren.

Læs også: EU vil også kigge søgeresultater fra Bing og Yahoo efter i sømmene

Om Microsofts udrensning af Ask Toolbar har haft en indflydelse, melder historien ikke noget om, men pludselig i denne uge røg den ud til fordel for Yahoo!, som Oracle har indgået et partnerskab med. Partnerskabet mellem Yahoo! og Oracle blev offentliggjort på Yahoo!s årlige aktionærmøde for kort tid siden. Med udviklingen lægger Oracle Yahoo!s søgemaskine ind som standardsøgemaskine under Java-opdateringen.

Og ikke nok med det. Som det kan ses på billedet nedenfor, kræver det nu et aktivt fravalg af brugeren, hvis man vil undgå, at ens standardindstillinger i browseren bliver ændret.

Kommentatorer på nettet bifalder, at man nu undgår den angiveligt ikke særligt brugervenlige Ask Toolbar, men slår fast, at Oracle burde arbejde med et aktivt tilvalg af søgemaskinetilføjelser frem for et aktivt fravalg.

Desværre ved Oracle og Yahoo! godt, at de fleste bare trykker hurtigt videre under opdateringer og ofte ikke opdager, hvad der ryger med under installationen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

Men hvorfor er det så ikke lige så irriterende at Chrome og eller Chrome toolbar bliver forsøgt instaleret hver gang man opdatere flash på en Windows maskine med IE ?

Så rart at man ikke har det pis på OS X... Der er java og flash bare opdateret uden reklamer og optout crapware...

  • 5
  • 5
Peter Tagesen

Aktivt fravalg af Java

Det er heldigvis ved at være en reel mulighed, og vil sende et tydeligt signal til Oracle om, at crapware (eller hvad det nu kaldes) ikke accepteres.  


Det er rigtigt. Men når NemID engang ikke længere findes til en java-platform, vil hr og fru jensen stadig installere og opdatere java i meget lang tid fremover fordi de har fået banket ind i rygmarven i mange år, at de skal have Java liggende.

  • 7
  • 2
Palle Meinert

Så rart at man ikke har det pis på OS X... Der er java og flash bare opdateret uden reklamer og optout crapware...


Så har du ikke fulgt med. Det er en gammel nyhed at Java også er inficeret med ASK på OS X:
http://www.macrumors.com/2015/03/05/ask-adware-java-mac/

Det med Chrome og flash på windows er der heller ingen der siger er ok (hvis det er rigtig, da jeg selv køre mac og ikke ved det). Men two wrongs don't make a right.

  • 3
  • 0
Henrik Madsen

"Skift til NemID med nøglekort, og fjern Java. Nemt :)"

Så med andre ord er løsningen at betale for en kodeviser ?

Hvad gør du for resten når du skal bestille en ny kodeviser hvis den gamle bliver defekt ?

Ja for uden Java installeret så kommer du da ikke langt så vidt jeg har forstået.

  • 1
  • 1
Jonas Finnemann Jensen

Jeg kan virkelig ikke se, hvordan taktikken med opt-out bundles skulle hjælpe på omdømmet for et givent firma. I dette tilfælde Yahoo! og Ask.


Problemet er vel Oracle. Personligt synes jeg det er en meget kort sigtet strategi, da adware some det her gør java til i useriøs platform uden fremtid. Typisk starter virksomheder uden moral denne slags bondefangeri, når de er blevet desparate og klemmer citronen istedet investere og tro på at deres produkt/platform har en fremtid.

Men, når ja... Skift til Linux og stol på din distribution, de fleste af dem er gode til at holde adware ude af de officielle repositories. Den model har mange fordele - selvom man godt kunne ønske den mere fleksibel.

  • 2
  • 0
Erik Jensen

Det er heldigvis længe siden nu at jeg har haft Java installeret på min computer. Og jeg kan endda bruge nemid igen nu da de også har droppet Java.
Jeg kører også uden Flash og det har heller ikke givet mig anledning til problemer. Der er vist et site hist og her der kræver at jeg har Flash for at jeg kan bruge det. Men der går uger imellem og jeg vil hellere undvære Flash på computeren. :D

  • 1
  • 0
Martin Clemmensen

Hvis man ikke kan undgå java på sin windows maskine kan nedenstående pastes ind i en .reg fil og køres.

Windows Registry Editor Version 5.00  
   
[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\JavaSoft]  
“SPONSORS”=”DISABLE”  
   
[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Wow6432Node\JavaSoft]  
“SPONSORS”=”DISABLE”

Det skulle gerne fjerne "sponsor" delen under install/update af java. Det virkede da de havde ask.com som "sponsor", vil gå ud fra det stadig virker selvom de er skiftet til yahoo.

  • 4
  • 0
Ditlev Petersen

Jeg skal bruge NemIDs nøglefil, så jeg er stadig nødt til at køre Java. Der er også andre opgaver, som kræver Java. Men jeg kan da sige mit job op, så kan jeg nok helt slippe for Java. :-)

Jeg synes stadig, jeg føler mig som en gås, der skal fedes op til foie gras, når jeg opdaterer Java og Flash. Efter min mening falder det ind under begrebet bondefangeri, så man burde kunne anmelde de to firmaer. Hvis man tør.

Hvad er det for øvrigt for et script, der siger "Hi" her på siden?

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere