Oracle: Dobbelt nederlag til Microsoft

Microsoft prøver at forklejne deres nederlag i ISO-afstemningen, lyder meldingen fra konkurrenten Oracle.

Der var ikke tale om bare et nederlag til Microsoft, i afstemningen om OOXML skal gøres til international standard under ISO, men hele to, påpeger konkurrenten Oracle.

»Vi er meget tilfredse med, at Microsoft og ECMA løb ind i et dobbelt nederlag - de nåede ikke 2/3 approve-stemmer, og flere end 25 procent stemte disapprove. Nu kører den videre proces i ISO-regi, og Microsoft må så vise, at der er realiteter bag deres intentioner,« siger administrerende direktør i Oracle Danmark, Thomas Honoré.

Han peger desuden på, at Microsoft ikke har haft held med deres aggressive ja-politik.

»Resultatet er godt nyt for åbne standarder, og for brugerne, som ønsker åbenhed. Microsofts postulat om en åben standard er blevet afvist over en bred kam, og brugerne viser, at de ikke lader sig koste rundt af dominerende spillere,« siger Oracle-direktøren.

Han ønsker nu politikerne på banen i forhold til dobbeltdokumentbeslutningen i forlængelse af beslutningsforslag B103 om anvendelse af åbne standarder i det offentlige, der netop ophøjer OOXML til et af de to åbne dokumentformater, som det offentlige fra næste år skal kunne håndtere.

»I Danmark understreger det, at forsøgene vedrørende interoperabilitet mellem ODF og OOXML skal følges tæt og på en måde, så det bliver klart, hvilke problemer der skyldes standarden, og hvilke problemer der er applikationsspecifikke. Jeg mener også, at danske politikere på baggrund af den meget udbredte skepsis i ISO-processen bør tage en fornyet drøftelse af kravene til åbne standarder,« siger Thomas Honoré.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Leif Lodahl

Hvis Microsoft virkelig mener at de vil ændre OOXML, så de kommentarer der er kommet (bl.a. fra Danmark), bliver de nødsaget til at ændre i Microsoft Office. Så bliver interoperalitetsproblemet pludselig ganget med faktor to, idet vi skal installere endnu flere plug-ins og converters.

Hvor længe skal vi blive ved ?
...Med to (nej nu tre) standarder, så er det for tid og evighed.

Med venlig hilsen

Leif Lodahl

  • 0
  • 0
Kim Schulz

Indtil videre er der da kun ét (som i 1) dokument ISO standard for Office dokumenter og det er ODF. OOXML er ikke og har aldrig været en ISO standard (og bliver det forhåbenligt aldrig)

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Man må sige at begge sider er gode til at spinne...

MS gør nederlaget til en sejr.
Oracle gør lige-ved-og-næsten sejren til en sikker sejr.

Firmaer er sjove :D

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize