Oracle anklager Google for at bygge skyggeprofiler med »hemmelige interesser«

Illustration: Google
I en rapport afleveret til den australske konkurrencemyndighed anklager Oracle Google for at bygge skyggeprofiler på brugere, som indeholder data, brugerne ikke selv har adgang til, inklusive hemmelige interesser.

Google samler store mængder data om deres brugere i såkaldte skyggeprofiler, som brugerne ikke selv har adgang til. Sådan lyder anklagen i en rapport indgivet af Oracle til den australske konkurrencemyndighed, Australian Competition and Consumer Commission (ACCC).

Rapporten indeholder et bilag, som går under navnet Googles skyggeprofil, hvor Oracle beskriver, hvordan Google indsamler store mængder data fra brugere uden at oplyse om det eller indhente tilladelse.

»En forbruger ser en reklame, som er foruroligende præcis. Den ser ud til at sigte mod informationer, der er så personlige og specifikke, at kun forbrugeren selv kunne kende til dem. Måske sigter reklamen til en hemmelig interesse eller hobby eller et specielt sted eller intime livsstilsdetaljer. Er mikrofonen slået til? Er kameraet aktiveret? Nej, men det kunne de lige så godt være,« skriver Oracle i rapporten.

Data, som ikke kan tilgås

En af de centrale anklager i rapporten er, at Google ikke gør de indsamlede data tilgængelige for brugerne. Google har en data takeout-side, hvor brugere kan downloade de data, Google har samlet om dem.

Men i rapporten anklager Google for at indsamle langt mere information, end virksomheden gør tilgængelige på deres Takeout-side, blandt andet nærliggende wifi-netværk, Bluetooth-signaler og barometrisk tryk.

Illustration: Oracle

Google i rivegilde

Oracle har udformet rapporten til ACCC i forbindelse med myndighedens Digital platforms inquiry som skal undersøge digitale platformes effekt på konkurrence på medie- og reklamemarkedet.

Og Oracle er ikke de eneste, der langer ud efter Google i den sammenhæng. Den australske mediekæmpe News Corp, som blandt andet ejer den amerikanske tv-station Fox News og den britiske tabloidavis The Sun, opfordrede i deres indberetning til ACCC, at Google har så meget magt, at de skal deles op.

Læs også: Mediegigant: Google skal adskille søgemaskine og annoncesalg

Den endelige rapport fra ACCC’s undersøgelse skal fremlægges 3. juni.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize