Opråb: Nye skatteregler for it-udstyr er alt for gammeldags

25. november 2011 kl. 10:406
Dansk IT vil have justeret de kommende skatteregler for arbejdscomputer og telefon, så de følger med tiden. For eksempel er 2.500 kroner alt for høj en pris for telefoni i dag, lyder vurderingen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er fint, at multimedieskatten er på vej i graven. Men de nye regler, som regeringen har præsenteret i et lovforslag, skal justeres og gøres billigere for borgerne, før Dansk IT kan vende tommelfingeren opad.

Sådan lyder det i et høringssvar fra Dansk IT, hvor kritikken generelt går på, at skattereglerne ikke er fuldt med udviklingen.

For eksempel er det et krav, at den bærbare computer fra arbejdsgiveren kan kobles på firmaets netværk hjemmefra, hvis computeren og internetforbindelsen ikke skal beskattes. Og det er skudt ved siden af, mener Dansk IT.

»Der ser ikke ud til at være taget hensyn til, at den teknologiske udvikling med blandt andet cloud-tjenester har flyttet mange funktioner væk fra arbejdsgiverens netværk og over på eksterne servere. Med webmail, Google Docs, Podio og et utal af andre tjenester er der således ganske meget arbejde, der kan udføres uden decideret adgang til ’arbejdsgiverens netværk’,« skriver organisationen i høringssvaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet bør reglerne ændres, så kravet blot lyder, at man kan udføre ’væsentlige arbejdsfunktioner’ hjemmefra, foreslår Dansk IT.

Også det beløb, man skal beskattes af, hvis man har arbejdsgiverbetalt telefon, er forkert, mener Dansk IT.

I lovforslaget er taksten sat til 2.500 kroners ekstra beskatning, altså i praksis omkring hundrede kroner mindre ind på bankkontoen hver måned. Men i dag er det så billigt at få et telefonabonnement, at 2.500 kroner er alt for højt, lyder vurderingen.

De typiske udgifter for et telefonabonnement til en medarbejder er mellem 1.200 og 1.800 kroner om året, skriver Dansk IT, og den private snak står ikke for mere end 1.000 kroner af den regning.

Problemet med en for høj beskatning er, at danskerne vil se den som uretfærdig og helt som med multimedieskatten vil begynde at sige nej til en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, mener Dansk IT.

»Det går ud over fleksibiliteten og produktiviteten på arbejdsmarkedet,« skriver Dansk IT.

Hvis beskatningen i stedet blev sat ned til 1.000 kroner, og man fjerner al administrationsbøvl, vil resultatet være langt bedre, mener organisationen. Og det vil stadig give staten de forventede indtægter.

»Tillad os at understrege, at det er vores klare opfattelse, at det ønskede provenu på 75 mio. kr. uden problemer vil blive opnået, hvis beskatningsbeløbet ændres til 1.000 kr. pr. år og ordningen indføres administrativt meget nemt. Det kræver alene, at der betales skat for fri telefon af ca. 150.000 personer, hvilket der utvivlsomt vil blive – under forudsætning af, at skatten ikke opleves som urimelig og den frie telefon derfor fravælges,« skriver Dansk IT.

Lovforslaget om de nye skatteregler blev fremsat mandag den 21. november og har været til lynhøring i løbet af ugen.

Remote video URL

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
25. november 2011 kl. 12:18

Decideret adgang til ’arbejdsgiverens netværk’, må da forståes bredt, idet at hvis arbejdsgiveren har valgt at placere sit 'netværk' i skyen, så må arbejdsgiverens del af skyen være arbejdsgiverens netværk og så er det blot nemmere at opfylde kravet til: decideret adgang til ’arbejdsgiverens netværk’.

2
25. november 2011 kl. 11:19

Det var sgu ikke meget. Bruger min vagttelefon dagligt til arbejde og mit forbrug er omkring 1200kr i måneden. Det må da være meget begrænset brug folk har hvis de kan gøre det for 1800kr årligt og ja så vil jeg vove at påstå at telefonen ikke er specielt nødvendig for udførelsen af sit arbejde. Jeg er meget glad for de nye gamle regler. Men ja der kunne nok laves lidt om mht Cloud.

6
28. november 2011 kl. 19:55

se, nu har vi f.eks. gratis intern tale mellem telefoner på arbejdet.. og jeg ringer ikke til ret mange eksternt... den der tdc erhvervsaftale koster så naturligvis noget mere i abonnement end jeg nogensinde ville betale for mit eget forbrug... mit private forbrug (hvis vi lægger det reelle privatforbrug fra firmatelefonen sammen med det for min private mobil) vil nok være et sted under 500 kr årligt - heraf ligger nok de 400 på firmatelefonen, primært fordi jeg ikke har følt behov for at have en smartphone til mig selv og derfor ikke har brug for at have dataabonnement... at skulle smide 1000 kr til skattefar som beskatning af noget der er langt mindre værd huer mig da ikke synderligt...

1
25. november 2011 kl. 11:07

Prisen er ikke den eneste udfordring - mobiler er i dag i højere grad erstattet af smartphones, der reelt er små computere. De bidrager i den grad til at øge effektiviteten, når man kan udføre arbejdsopgaver på devicet. Ikke bare mails, men også i mit tilfælde opgavestyring, videndeling mv.

Der var noget med 12 minutter mere - dem klarer jeg snildt på min telefon, men jeg bliver sgu ramt på skatten af det. Om igen!