Oppositionen griller minister over smartphone-skat

23. november 2012 kl. 09:1613
Venstre og Dansk Folkeparti afkræver skatteministeren svar om den nye smartphone-skat, som ifølge nye tal ikke fungerer bedre end forgængeren, multimedieskatten.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) tvinges nu til tasterne for at svare på kritiske spørgsmål fra oppositionen om den omstridte, såkaldte smartphone-skat.

Det sker på baggrund af nye tal fra E-indkomstregisteret, som viser, at cirka 420.000 danskere fortsat betaler skat af deres firmamobil.

Det sker uagtet forgængeren multimedieskatten, gik bort ved årsskiftet. Dermed lever den udskældte forgænger i praksis i bedste velgående, mener kritikerne.

»Hvad er ministerens holdning til, at det ser ud til, at langt flere danskere kommer til at betale den nye smartphone-skat, end regeringen havde forudsat, og mener ministeren, at forholdene for danske virksomheder egentlig er blevet forbedret siden afskaffelsen af den fra alle sider udskældte multimedieskat,« lyder spørgsmålet fra Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, afkræver ministeren et svar.

»Er ministeren enig i, at der er tale om 420.000 danskere, der betaler skat for fri telefon?,« lyder spørgsmålet fra skatteordføreren i Venstre.

Smartphone-skatten beskatter samlet set den ansatte af 2.500 kroner om året af arbejdsgiverbetalt telefon, som er stillet til rådighed for privat brug og/eller internetforbindelse uden adgang til netværket på arbejdspladsen, oplyser Skat på sin hjemmeside.

Forgængeren, den nu skrottede multimedieskat, beskattede medarbejderen af 3.000 kroner om året.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
27. november 2012 kl. 20:47

Da multimedieskatten blev afskaffet slap vi for at blive beskattet af arbejdsværktøjer, der kunne bruges privat. Her var der ingen mulighed for at på tro og love, at slippe for den beskatning.

Det er der nu[1]! Kontrollen er minimal, så arbejdsgiverne må simpelthen få fingeren ud, omkostningerne er minimale for den kontrol.

Hvis man ønsker at benytte telefonen privat, så skal det selvfølgelig beskattes, da det svarer til en indtægt (om beløbet er fair er en helt anden diskusion).

Tro og loveerklæringen omhandler ikke andet end brugen af telefonen, så muligheden for at tage den med sig hjem, eksistere stadig hvis det behov skulle være der.

[1] http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=44197

11
27. november 2012 kl. 15:51

Du kan nemt komme uden om smartphone skatten - bare lade være med at arbejde. Helt æreligt, hvis skatteværdien af 2500,- kan få en op af stolen, og skal have så meget tid i medierne som det får, så syntes jeg man skal gå til sin arbejdsgiver og snakke løn i stedet.

13
3. december 2012 kl. 16:25

Sådan noget sludder at fyre af, det handler om principper, hvis man ikke har mulighed for at fravælge sin telefon, en situation jeg ved at flere tusinder står i, og disse menesker for eksempel ikke har en arbejdsgiver som er interesseret i at "administrere" at deres telefon er en arbejdstelefon pga. de regler en tro og love erklæring ville medføre og staten på den anden side blot siger hmmm. jamen det vil vi ikke blande os I, så handler det da ikke om hvorvidt du får nok i løn, det handler om hvad er fair. Det er ikke fair at beskatte for muligheder for at kunne noget, skal noget beskattes må det være selve det at man gør noget. I øvrigt heller ikke en model som er ok. Nej lad os tale god gammeldags gemen skat på arbejde, ingen fradrag, faste procentsatser ikke noget med misundelsesskatter og mere eller mindre fantasifulde afgifter. Hvad ville det betyde tja = mindre administation = mindre statsapparat = mindre udgifter for skatteborgeren = potentielt mindre krav for lønstigninger = bedre konkurrencedygtighed = bedre landsøkonomi = et smartere, mere smidigt og veldrevet samfund.

Drop nu den MultiSmartViSkalHavePengePåEnEllerAndenMåde Skat og skab et mere effektivt samfund med mindre administration og mere frihed!

1
23. november 2012 kl. 11:14

...det er slemt når det bedre kan betale sig at vælge firmamobilen fra fordi teleselskaberne tilbyder rimelige abonnementer til 99 kr om måneden og mobil-skatten er på ca. 200 kr om måneden (for mig).

Staten må lige følge med i prisudviklingen. Sænk skatten til 100 kr om måneden. Medarbejderne skal jo også betale licens pga den telefon da en smartphone har adgang til internettet. Groft set koster en smartphone gennem firmaet en medarbejder 400 kr om måneden! Hele beløbet går til offentlige instanser.

2
23. november 2012 kl. 12:33

Ikke så slemt, mit private mobilforbrug er ca 0dkk om året - faktisk med M1 abonnomentet gratis 50/50 har jeg faktisk ikke haft et forbrug på 0dkk i over 2 år - men jeg er tvunget af min arbejdsplads til at havde en smartphone, fordi jeg har vagter jeg skal køre og de kræver af og til en smartphone funktionalitet..

Men jeg SKAL betale skat af 2500 dkk eller ca 833 dkk for et forbrug på 0dkk..

Desværre er det så administrativt tungt at undtage folk fra at skulle betale skat af den "frie telefon" at mange ender up med at betale, selvom de reelt ikke brugere, eller må bruge den privat.

Loven stinker...

10
27. november 2012 kl. 14:54

Beklager, men det er din arbejdsgiver og ikke loven der "stinker". Han/hun/den burde betale, så du ingen udgifter har pga. loven.

3
23. november 2012 kl. 18:43

Så lad telefon bliver på arbejde, nå du ikke har vagt. Så har du også helt fri.

mvh

4
25. november 2012 kl. 17:25

Jeg læser Michaels indlæg som om at hans arbejde skal kunne ringe til ham, når han har vagt - og altså ikke nødvendigvis er på arbejdet. Dette ville fint kunne forklare de 0kr for udgående opkald.

5
25. november 2012 kl. 18:19

Mener der er kommet en EU dom for det Hvis du er på vagt også på tilkalde, er du på arbejde, og skal have penge for det.Så når han ikke er på vagt, og ikke bliver betalt for det, skal han bare lade telefon blive på arbejdet. Hvis arbejdsgiveren vil kunne tilkalde ham uden for arbejdstid, og hvis det er en udgift for en, må arbejdsgiveren vel være indstillet på at betale skatten, eller lave arbejdet med at gennemgå opkald, så det ikke skal beskattes.

6
25. november 2012 kl. 21:30

Har du link til denne dom? Har da hørt en del i min omgangskreds, der godt kunne bruge den..

Uanset hvad, så er det lidt uretfærdigt, at blive beskattet med de 250kr af ens løn, for en ydelse man ikke benytter sig af. Men sådan er multimedieskatten jo også... Afstrafning af at have muligheden, uanset om man bruger den eller ej.

7
26. november 2012 kl. 23:17

Men alle jeg kender som har rådighedsvagt bliver betalt for det, det beløb bør jo også kunne dække udgiften til telefon. Men hvis man ikke har rådighedsvagt, mener jeg stadig at man skal lade sin arbejdstelefon blive på arbejde, eller slukke den. Ellers har man jo ikke fri. Kender mange som ikke vil have at arbejdsgiveren kender deres privat nummer, men kun mail, det at skulle være tilstede konstant virker stresende.

Men angående lov og link, det er ikke helt som jeg husker det, men det er jo også over 10 år siden at jeg læste om det. Fandt dette link som omhandler den lov.

http://www.brandfolkene.dk/hviletid-contra-arbejdstid/" Hviletid i rådighedsvagt fra vagtværelse Dommen fastslår, at "arbejdstid" defineres som "det tidsrum, hvor arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver, og at dette begreb skal forstås som modsætning til hvileperiode, idet disse to begreber udelukker hinanden". Det betyder, at rådighedsvagt fra vagtværelse ikke kan indeholde hviletid, men kun arbejdstid. Dette er tilfældet uanset omfanget af det arbejde, arbejdstageren faktisk udfører. "

8
27. november 2012 kl. 02:04

Takker mange gange!