Ophavsretsforsker om EU-direktiv: Svært at forudsige konsekvenserne

Illustration: maxxyustas/Bigstock
Bølgerne går højt i debatten om den nye europæiske copyright-lov, og der er stor uenighed om, hvad konsekvenserne af loven vil blive. Og det er heller ikke nemt at vide, siger forsker.

På trods af stor debat fortsætter EU’s ophavsretsdirektiv ufortrødent gennem unionens snørklede gange. Tirsdag stemte EU’s retsudvalg med stort flertal for den seneste udgave af direktivet, som er kommet ud af de såkaldte trilogforhandlinger.

Læs også: EU’s copyright-direktiv går ind i næste fase: »Endnu værre end det oprindelige forslag«

Kritikere og fortalere for direktivet er fundamentalt uenige i, hvad konsekvenserne bliver, hvis direktivet bliver stemt igennem i Europa-Parlamentet. Og det er ikke så mærkeligt, forklarer Sebastian Schwemer, som er ph.d. og ErhvervsPostDoc ved Center for informations- og innovationsret (CIIR) på Københavns Universitet og som forsker i ophavsret.

Fordi ophavsretsdirektivet er et direktiv og ikke en forordning, skal det nemlig implementeres i medlemslandes egen lovgivning, og på grund af den måde direktivet er skrevet, er der mulighed for, at det kan implementeres på mange forskellige måder.

»Direktiver giver mulighed for at man kan tage hensyn til landespecifikke forhold. Dette direktiv er mange steder uklart og upræcist. Det betyder, at det er svært at sige, hvad de forskellige artikler i sidste ende vil bevirke,« siger Sebastian Felix Schwemer.

Uenighed om begreberne

Diskussionen om direktivet bærer præg af denne usikkerhed, hvilket specielt kommer til udtryk i uenigheden om, hvordan artiklerne i direktivet skal omtales.

Kritikere kalder artikel 11 for linkbeskatning og artikel 13 for uploadfiltre eller censurfiltre, mens fortalere betragter de betegnelser som misvisende i forhold til, hvad artiklerne faktisk indeholder.

Afgifter på nogle links, men ikke andre

Hos brancheorganisationen Danske Medier mener man ikke, at artikel 11 er udtryk for en linkskat, men derimod et tiltag, som skal beskytte medierne fra, at nyhedsaggregatorer bruger journalisters arbejde uden at betale for det.

»Hvis man laver en nyhedsaggregator som Google News eller andre, så skal man betale et vederlag for udnyttelse af mediernes indhold, hvis man bringer indhold der er længere end de her ganske korte snippets, som er undtaget,« siger chefjurist hos Danske Medier Holger Rosendal.

»Det er for mig at se helt oplagt, at selvfølgelig skal man betale for at udnytte mediernes indhold hvis man gengiver større dele af det. Vi har allerede i dag en ophavsretslov som siger, at hvis jeg gengiver din artikel i mit blad, så skal jeg selvfølgelig betale dig og Version2 for det.«

Kritikere af artikel 11 frygter, at det vil skade internettets sammenhængskraft. Links til hjemmesider fra tweets, Facebook-opslag og Google-søgninger inkluderer ofte et udklip af linkets destinationsside, så brugere får en ide om, hvad et link fører til, før de klikker på det. Den praksis kan udløse afgifter – den såkaldte linkbeskatning – under artikel 11.

Kritikere er også bekymrede for, hvad det vil sige for sider som Reddit, hvor brugerne kan dele og kommentere på nyheder. Holger Rosendal ville ikke forholde sig specifikt til, om Reddit skal omfattes af artikel 11, men pointerer, at artikel 11 ikke er rettet mod private brugeres brug af medier.

Læs også: Google: EU’s artikel 11 kan reducere søgetrafik til nyhedssider med 45 procent

»Der er ikke tale om, at en privatbruger som poster noget på Facebook, får problemer med bestemmelsen. Det er begrænset til kommerciel udnyttelse, som foretages af såkaldte information society service providers (begreb inden for EU-lov, som omfatter internetplatforme. Red.), så der skal noget til,« siger han.

»Hvis man laver en hjemmeside med rubrikker eller ganske korte uddrag, så giver det i mange tilfælde brugerne et overblik over nyhedsbilledet, som gør at man i en del tilfælde ikke klikker videre.«

Det store spørgsmål om artikel 11 er, hvor meget af teksten man må tage med, før man skal betale afgift til en nyhedsside. Hos Danske medier mener man, at den grænse skal sættes lavt, også gerne lavere end den er i den nuværende udgave af direktivet.

»Når man taler om nyhedsaggregatorer, så bruger man ganske korte uddrag. Og derfor mener vi sådan set at selv ganske korte uddrag – og måske også kortere end det, der nu bliver beskyttet – skal beskyttes,« siger Holger Rosendal.

»Det er problematisk at have et system, hvor en overskrift på fem ord sikkert ikke er omfattet, mens en overskrift på 12 ord, den er måske omfattet. Det skaber et problem i praksis, og derfor har vi agiteret for, når der er tale om kommercielle tjenester så bør også de ganske korte uddrag klart været omfattet af bestemmelsen. Det er så ikke tilfældet, sådan som den er landet. Der er et eller andet rum for at manøvrere, men vi mener ikke, at det rum bør være særligt stort.«

Uploadfiltre eller licensaftaler

Hos TDC støtter man også op om direktivet, og her er det specielt artikel 13, man mener, skal gøre konkurrencen blandt streamingtjenesterne mere rimelig.

TDC driver to musiktjenester, Yousee Musik og Telmore Musik, og her er der utilfredshed med, at Youtube betaler færre licenskroner til rettighedshavere end andre streamingtjenester, selv om det er verdens største streamingtjeneste.

I et skriftligt svar til Version2 skriver TDC’s manager for European Affairs, Jesper Packert Pedersen, at de ikke mener, at Artikel 13 kommer til at munde ud i udbredt brug af uploadfiltre.

»Vi tror på, at det praktiske resultat bliver indgåelse af licensaftaler. Det er hele formålet med ophavsrettighedsreformen, og det er en veletableret og velfungerende praksis,« skriver han.

Artikel 13 omfatter et krav om, at virksomheder skal gøre en best effort for at sikre sig, at uploadet materiale ikke bryder ophavsretten. Kritikere har påpeget, at Youtube i forvejen har et af verdens mest avancerede uploadfiltre med deres Content ID-system, og mener derfor at artikel 13 kan ende med slet ikke at ramme Google.

Det er Jasper Packert Pedersen ikke enig i.

»Copyright-reformen styrker incitamentet til indgåelse af licensaftaler, og det er den centrale "best effort", som tjenesterne kan anvende. Hvorvidt en given tjeneste vil anvende upload-filtre er en beslutning, de selv træffer. Reformen indeholder ikke noget påbud - uanset hvilket indtryk man måtte få fra den offentlige debat - om at anvendte upload-filtre,« skriver han til Version2.

Svært for platforme med brugergeneret indhold at undgå uploadfiltre

Mange platforme står dog i en noget anden situation end TDC’s streamingtjenester, som ikke accepterer brugeruploads. Sebastian Schwemer betragter det som meget sandsynligt, at den eneste måde disse tjenester kan leve op til artikel 13, er ved at implementere uploadfiltre.

Læs også: DI: Umuligt i praksis altid at sikre overholdelse af ophavsret

»Der står ikke noget direkte om uploadfiltre, indholdscensur osv. Men de facto betyder det, som jeg ser det, at den eneste måde platformene kan efterleve reglerne, er at bruge nogle tekniske løsninger. Og det der bliver talt om uploadfiltre i den kontekst,« siger han.

Læs også: Skæbnedag for kontroversiel copyright-reform: bliver censur-algoritmer et krav?

Fortalerne for copyrightdirektivet har de store amerikanske internetplatforme, specielt Google, i sigtekornet, og håber at lovgivningen kan hjælpe med, at skabe mere lige vilkår på internettet. Men det bliver ikke nødvendigvis resultatet.

»En potentiel fare ved artikel 13 er, at den styrker de store platforme. Det er vanskeligt og dyrt at udvikle de her teknologier, men Youtube har dem allerede, og har erfaring med det. Så det kunne styrke deres position på markedet,« siger Sebastian Schwemer.

»Det kommer meget an på den konkrete udformning i den nationale lovtekst, men jeg mener ikke, at for Youtube er artikel 13 nok ikke et stort problem at være compliant med.«

Rammer meget bredt

Ifølge Sebastian Schwemer er problemet med direktivet generelt, at det rammer meget bredt.

»Både artikel 11 og artikel 13 forsøger at løse et meget specifikt problem for et meget specifikt forretningsområde. Men samtidig prøver man at skrive en lov, som er fremtidssikret. Og så ser man som resultat en tekst der arbejder med nogle forholdsvis åbne formuleringer, og det skaber en vis retsusikkerhed, for eksempel i forhold til hvem det skal anvendes på. Det er næppe bare Google News, artikel 11 kommer til at ramme.« siger han.

Og selv om Sebastian Schwemer støtter op om ophavsretsdirektivets mål som han ser dem – at sikre en mere rimelig fordeling af indtægter på internettet og gøre EU’s ophavsretslove mere moderne, mener han ikke, direktivet lever op til dem.

»Det er et kæmpe tab, når vi tænker på det overordnede formål, som er at gøre ophavsretten fit for purpose i det digitale indre marked, skabe konkurrencedygtige vilkår for de kreative i Europa og styrke kulturindustrien i Europa og gøre den fremtidssikker. Og denne løsningsmodel og dens retsusikkerhed passer jo ikke sammen med de mål. Jeg stiller stort spørgsmålstegn ved, om man kan opnå de mål, der er,« siger han.

»Fornuften er gået ud af diskussionen. Det man skal fastholde er, at det er en rigtigt dårlig lovtekst. Det handler om at finde de rigtige løsninger på reelle problemstillinger, men det her er en dårlig løsning.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kjeld Flarup Christensen

For et par år siden slap Microsoft en AI bot løs på Twitter. Det gik helt galt, men det viser at paragraf 11 ikke behøver betyde noget for nyhedsaggregatorer.

Om få år, måske allrede nu, kan en AI omformulere en nyhedshistorie, så det ikke på nogen måde fremstår som en afskrift.

Så direktivet er allerede bagud.

Jonas Olsson

For et par år siden slap Microsoft en AI bot løs på Twitter. Det gik helt galt, men det viser at paragraf 11 ikke behøver betyde noget for nyhedsaggregatorer.

Jeg tror ikke helt at jeg forstår din sammenligning med Tay? Tays formål var, at interagere med folk, så man kunne "lære" hvordan personer kommunikerer på nettet. Det gik ret galt da interwebs er fyldt med trolls, der elsker at sende racistiske kommentarer til projekter som dette.

Om få år, måske allrede nu, kan en AI omformulere en nyhedshistorie, så det ikke på nogen måde fremstår som en afskrift.

Det sker på en måde allerede. De fleste større mediehuse i verden benytter i forvejen ML til at poste social media content ud fra den linkede artikel. Et rigtigt sjovt eksempel var Elon Musk, som re-tweetede en artikel omkring AI for et par år siden. Tweetet var skrevet af en af mediehusenes bots.

Men som du siger, så ja. Man kan jo bare kigge på OpenAI's text generator og så har du allerede news obfuscation :-) https://blog.openai.com/better-language-models/

Bjarne Nielsen

Jeg har undladt at kommentere på denne artikel, og det er bl.a. fordi, at jeg er helt enig med Sebastian Schwemer i, at der er tale om en værre omgang lovsjusk, ikke mindst når der så svært at se, at den vil kunne gøre en positiv forskel i forhold til det angivelige mål (jeg har de tre sidste afsnit i artiklen ovenfor i tankerne).

Men det har vi altsammen hørt før ... det er selvfølgelig rart at en person som Sebastian Schwemer deler det, men det tilføjer ikke rigtig noget nyt til debatten.

Til gengæld så er der for nyligt kommet en pressemeddelse med udtalelser fra Ulrich Kelber, som er Bundesbeauftragte für den Datenschutz und Informationsfreiheit: https://www.bfdi.bund.de/DE/Infothek/Pressemitteilungen/2019/10_Uploadfi...

Han påpeger for det første de konkurrencemæssige udfordringer med regelteksten, som vil skabe et oligopol for leverandører af uploadfiltre. Og - givet hans position - så er han bekymret over, at det vil betyde, at oplysninger om os og vores adfærd kommer på ganske få, centrale aktørers hænder.

Jeg vil anbefale at man læser den tyske version af pressemeddelelsen for dens præcision. En engelsk-sproget kommentar med udgangspunkt i pressemeddelsen kan findes her (hvis man finder tysk udfordrende): https://www.eff.org/deeplinks/2019/03/german-data-privacy-commissioner-s...

At direktivteksten vil understøtte de store amerikanske IT-giganter har været vendt flere gange. Men pointen om, at det også skaber et ny markedsmæssig magtkoncentration med nye privacy-udfordringer, føjer sig vist til den alt for lange liste af problemer med udkastet.

Finn Aarup Nielsen

Google News er ofte nævnt som målet for Artikel 11 (nu Artikel 15), men vil det reelt være det?

Går jeg ind på https://news.google.com ser jeg udelukkende titler, udgiver og ingen snippets, - og linkerne går til amerikanske kilder med setting Engelsk og USA. Sætter jeg settings til Norsk, Norge får jeg norske kilder men stadig blot med titel og ikke en snippet.

Det er uklart om titlen er omfattet af Artikel 11: "The protection granted under the first subparagraph shall not apply to acts of hyperlinking." ifølge https://juliareda.eu/wp-content/uploads/2019/02/Copyright_Final_compromi... Så man må godt hyperlinke, men omfatter hyperlinket ankerteksten som kunne være titlen?

Så medmindre Artikel 11 også forbyder for-profit brug af titlen ser jeg ikke hvordan Google News kan være omfattet af Artikel 11.

Log ind eller Opret konto for at kommentere