Brugen af CPR-data i den offentlige forvaltning er med den stigende digitalisering steget markant de seneste årtier. Det har betydet, at det nuværende centrale CPR-register under Social- og Indenrigsministeriet ikke kan følge med i forhold til at levere data hurtigt og pålideligt nok.
Det har ført til, at en lang række ministerier, kommunerne og leverandører har etableret deres egen kopi af CPR. Men udgifterne til udvikling, drift, vedligehold og opdatering af disse kopier er langt større, end hvis f.eks. alle landets kommuner havde én samlet kopi.
Kommunerne bruger med andre ord i dag rigtigt mange penge til kopiregistre.
KL's it-projektorganisation, Kombit, tager nu livtag med fænomenet. I løbet af efteråret har Kombit gennemført en proces, hvor kommunerne er blevet spurgt, om de er interesseret i at tilslutte sig et nyt fælles CPR-register. Tanken er, at alle oplysninger om personer og virksomheder så vidt muligt bliver samlet i autoritative grunddataregistre for henholdsvis personer og virksomheder: CPR og CVR.
Offentlig datafordeler skal sikre hurtig adgang til CPR-data
Som følge heraf vil vedligeholdelsen af CPR og CVR i kopiregistre bortfalde, idet de kommunale fagsystemer fremover, via en fælles offentlig datafordeler, kan hente grunddata ved kilden.
Samtlige 98 kommuner har nu tilsluttet sig, skriver Kombit i en nyhed på deres web, og CPR-/CVR-projektet har derfor fået mandat fra kommunerne til at foretage de nødvendige analyser og forhandle aftaler på plads om reducering af betalingen for kopiregistre.
For en måneds tid siden offentliggjorde Kombit en drejebog, hvor de tilsluttede kommuner kan finde de nødvendige analyser og vejledninger, bl.a. til hvordan man kommer i gang med at reducere betalingen af kopiregistre i egne systemer.
