Opfordring til EU: Kommende tech-regulering bør også omfatte cloud-tjenester
Illustration: Nanna Skytte.
En ny undersøgelse udarbejdet for CISPE anbefaler, at Digital Markets Act-initiativet også skal gælde cloud-tjenester.
26. oktober 2021 kl. 10:13
Ældre end 30 dage
Kommende EU-regulering af tech-virksomheder bør også omfatte cloud-tjenester ifølge en ny undersøgelse udarbejdet for Cloud Infrastructure Services Providers in Europe (CISPE).
Det skriver Reuters.
CISPE er en handelsorganisation, der beskæftiger sig med cloud-tjenester, og Frederic Jenny, der har udarbejdet undersøgelsen for CISPE, udtaler, at konsekvenserne af manglende regulering kan være unfair prissætning og tekniske indretninger, der gør det svært at skifte leverandør.
Undersøgelsen er sammenfaldende med behandlingen af Digital Markets Act-initiativet (DMA), der skal sikre konkurrencen på de digitale markeder.
Artiklen fortsætter efter annoncen
DMA forventes stemt igennem af Parlamentet og Rådet i løbet af 2023.
