Operatører bag Bitcoin-byttecentral sigtet for hvidvaskning

1 kommentar.  Hop til debatten
To personer er sigtet for at sælge Bitcoins for over 1 million dollar til narkohandel.
28. januar 2014 kl. 08:07
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Manden bag Bitcoin-byttecentralen Bitinstant, Charlie Shrem, er anholdt og sigtet af de amerikanske myndigheder for hvidvask. Det skriver BBC.

Ifølge anklagen har Charlie Shrem solgt store mængder af den virtuelle valuta til Robert Faiella, med viden om at pengene skulle bruges til ulovlig narkohandel. Robert Faiella købte nemlig bitcoins for mere end 1 million dollar for at sælge dem videre til folk, der ønskede at købe narkotika anonymt online.

Det fik de amerikanske myndigheder til at anholde både Charlie Shrem og Robert Faiella henholdsvis søndag og mandag.

Ifølge anklagen har Charlie Shrem brudt Bank Secrecy Act, som forpligter de amerikanske banker til at advare myndighederne, hvis de har mistanke om hvidvaskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anholdelserne kommer i kølvandet på nedlukningen af Silk Road, som var en slags digital Pusherstreet, hvor der hovedsageligt blev handlet med ulovlig narkotika. Den foretrukne valuta på Silk Road var Bitcoin.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. januar 2014 kl. 09:53

Hvis det ikke er en valuta, gælder bankloven vel ikke for den ?