Webbrowseren Opera får indbygget VPN

Det skal fremover være nemmere at værne om sit privatliv, når der surfes på internettet med den norske webbrowser Opera.

Det er et år siden, norske Opera opkøbte VPN-tjenesten SurfEasy – den mellemliggende periode er blandt andet blevet brugt på at videreudvikle tjenesten, så den nu er indbygget direkte i udviklerudgaven af Opera-browseren. Det skriver webmediet TechCrunch.

Ud over at VPN-funktionen selvfølgelig kan bruges til at tilgå indhold på for eksempel Netflix’ amerikanske udgave, så er det fra Operas side også tanken, at deres brugere for eksempel kan benytte VPN, når de tilkobler sig nettet via en offentligt tilgængelig wifi-forbindelse.

Læs også: Netflix-CEO: Vi er ligeglade med IP-grænseoverløbere

»Alle har ret til at forblive private, når de er online, hvis det er det, de gerne vil. Ved at indbygge en gratis, ubegrænset VPN-tjeneste i browseren er der hverken brug for yderligere downloads eller udvidelser fra en ukendt tredjepart,« udtaler Operas vicedirektør, Krystian Kolondra.

Operas indbyggede VPN-funktion tildeler brugeren en virtuel IP-adresse, så det bliver sværere at spore, hvor denne befinder sig geografisk. I øjeblikket kan brugerne vælge mellem tre virtuelle placeringer i henholdsvis USA, Canada og Tyskland. Men ifølge Opera vil der komme flere til, når funktionen udrulles i standardudgaven af browseren.

Modsat den fulde version af SurfEasy så vedrører den indbyggede VPN i Opera selvfølgelig kun den datatrafik, der går via browseren, og ikke anden kommunikation, som computeren måtte have med internettet.

Læs også: Webbrowseren Opera får indbygget adblocker - for mere fart

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund Stocholm Blogger
Log ind eller Opret konto for at kommentere