OpenOffice klar i version 2.4

Kontorpakken OpenOffice.org er klar i en ny version, som primært indeholder en række mindre ændringer.

Open source kontorpakken OpenOffice.org er nu klar i version 2.4. Efter at have foretaget en række større ændringer i de tre første udgaver af anden generation af kontorpakken, så er ændringerne i den nye version mindre synlige.

Fra version 2.0 til 2.3 var der stadig tale om tilføjelse af helt nye funktioner, men denne gang er der hovedsageligt tale om en finpudsning.

I tekstbehandlingsprogrammet Writer er der således tilføjet en genvej i bunden af vinduet, som gør det lettere at skifte mellem flere sprog i en tekst. Det er en funktion, som også findes i Microsofts Office 2007, og som er nyttig for brugere, der arbejder med flere sprog som eksempelvis dansk og engelsk i deres arbejde.

Derudover er der generelt i OpenOffice 2.4 rettet op på dialogbokse og problemer omkring udskrift og eksport af dokumenter til PDF. OpenOffice 2.4 har også fået tilføjet understøttelse af nye formater, så databaseprogrammet Base eksempelvis nu understøtter Microsoft Access 2007.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Eskild Nielsen

Så vidt jeg kan se, så er regressionsanalyse blevet bedre, og muligheden for at dele data op i kolonner direkte er også kommet - man skal så ikke længere først eksportere dem til en textfil og så genimportere med forudgående og efterfølgende hekserier.
/esni

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize