Open source sparer millioner i Sverige

Det svenske rigspoliti har sparet 200 millioner kroner på overgang til open source, og nu vil foreningen af open source-leverandører have de danske myndigheder til at se lyset med open source.

Foreningen af open source-leverandører i Danmark (OSL) afholder nu konference rettet mod det offentlige, så de lettere kan kaste sig over open source.

Baggrunden er blandt andet erfaringerne fra de øvrige nordiske lande, hvor eksempelvis det svenske rigspoliti har sparet 200 millioner kroner på at gå over på en åben platform. Og det vel og mærke uden at være gået på kompromis med drift og sikkerhed, oplyser foreningens formand Morten Kjærsgaard.

»Formålet er at reducere den usikkerhed, som mange har, når det gælder open source og åbne standarder,« siger han.

Han håber konferencen vil være med til at gøre det lettere for de offentlige it-ansvarlige at benytte sig af åbne teknologier.

Systemerne hænger ikke sammen

Konferencen finder sted midt i juletravleheden den 12. december i København, men Morten Kjærsgaard forventer dog betydelig interesse om konferencen.

Det skyldes ikke mindst, at de ffentlige institutioner fra første januar tager hul på et helt nyt open source-kapitel. Fra den dato skal de offentlige institutioner nemlig være i stand til at modtage dokumenter i blandt andet open source-formatet ODF, ligesom myndigheder i forbindelse med fremtidige indkøb skal sørge for at de nye it-systemer skal kunne håndtere ODF og det Microsoftstøttede OOXML.

»De offentlige it-systemer hænger ikke sammen i dag. De kan kun sjældent kommunikere med hinanden, og det koster os alle meget dyrt. Åbne standarder kan sikre en større sammenhængskraft i vores offentlige it. Og open source kan give den fleksibilitet og besparelse, som bevirker, at offentlige virksomheder i stigende grad vender blikket i retning mod de nye åbne teknologier,« siger Morten Kjærsgaard.

Den norske it-minister Heidi Grande Røys åbner konferencen med en tale om den nordiske vidensøkonomi, og Morten Kjærsgaard oplyser, at også den danske videnskabsminister Helge Sander er inviteret, men foreningen har endnu ikke fået svar på, om han kommer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Flemming Frandsen

OpenSource har det med at være lidt dyrre på meget kort sigt, det koster jo lidt at skifte og få lavet specialløsninger, så der er virksomheder der er langsomme til at skifte fordi deres økonomiske horisont er meget kort.

På lang sigt, derimod, vinder OSS altid på økonomi, netop langsigtede løsninger er noget som staten burde kunne se det smarte i.

Hvis staten besluttede at køre 100% OSS på al software der bliver udviklet til staten selv så ville man for det første undgå at være bundet til leverandøren for tid og evighed og for det andet ville man måske kunne dele omkostningerne med andre lande.

For staten burde det også være et argument at man ved at vælge OSS kan holde flere penge i landet i stedet for at sende det hele til en et udenlandsk firma som ikke betaler en krone i skat.

I det hele taget synes jeg det er en skandale af Amanda-lignende proportioner at man fumler vores penge og IT-fremtid væk på den måde som det sker idag.

Lad os håbe OSL får held med missionen.

  • 0
  • 0
#7 Jakob Damkjær

ODF må vel siges at være et åbent format (men en åben styregruppe) der er en ISO standart.

OOXML er et lukket dokumentformat der kontroleres udelukkende af ms, et format der forhåbentligt aldrig bliver en standart.

Er det ikke der diskussionen blev afsluttet da den rigtige beslutning blev taget i ISO blev taget, men det bliver sjovt at se hvordan de over 3522 komentare bliver håndteret.

Men nu ms har udgivet office2007 så bliver der nok ikke ændret så meget i dokumentformatet... ms strategi bliver nok noget i stil med at gå efter manden og ikke bolden som... med en springskalle ;)

  • 0
  • 0
#8 Jesper Lund Stocholm Blogger

Jarle,

Tjo - jeg var ansat ved Microsoft i et par år (1998-2000) imens jeg læste til ingeniør. Af pudsige, men dog uvisse, årsager har skæbnen gjort, at det firma jeg arbejder i nu (Ciber) ligger i samme bygning som Microsoft gjorde dengang. Det er Lautruphøj i Ballerup.

Det står også alt sammen på Facebook - det er det de unge vil ha' !

:o)

  • 0
  • 0
#9 Jesper Lund Stocholm Blogger

Dennis,

Hehe, det var nu ikke så meget OOXML vs. ODF her, mere at et format skulle være "open source"...

Problemet er jo lidt, at jeg/man selv er tilbøjelig til at benævne ODF som "Open Source dokumentformat" og OOXML som "Microsofts udgave af ODF" - i hvert fald, når jeg skal forklare det til folk, der ikke har processen så tæt inde på livet.

Ja - så sent som for et par timers tid siden ved V2s fødselsdag (super kage, i øvrigt!) skete det igen. Men hvis udtrykket "open source" skal reserveres sofware/formater, der er dækkede af en open source licens som GPL, så må man vel finde på noget andet at kalde ODF?

:o)

  • 0
  • 0
#10 Michael Rasmussen

Kunne man ikke blot kalde det det åbne dokument format, OOXML det halvåbne/halvlukkede*) dokument format samt DOC det lukkede dokument format?

*) Om det skal være det ene eller det andet, er et temperamentsspørgsmål:-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere