Open source-konkurrent til Facebook i problemer: Paypal fastfryser donationer

10 kommentarer.  Hop til debatten
Betalingstjenesten Paypal har valgt at lukke for det sociale netværk Diasporas konto og indefryse alle midler, fordi firmaet angiveligt ikke stoler på, at skaberne af Diaspora er dem, de udgiver sig for at være.
19. oktober 2011 kl. 09:36
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Diaspora skulle være modsvaret til Facebook. Stedet, hvor du har ejerskab over dine personlige oplysninger og billeder, alt sammen i et open source-miljø. Vejen har indtil videre ikke været helt ujævn, men nu er det sociale netværk Diaspora stødt ind i nye udfordringer. Paypal har nemlig valgt at blokere for donationer til Diaspora.

Tilbage i juni 2010 blev Diaspora startet med udspring i idéen om, at man skulle eje sine egne data. Dengang var der næsten 6.500, der støttede op om projektet på microfunding-hjemmesiden Kickstarter, og projektet rejste hele 1,1 millioner kroner. De penge ser nu ud til at være brugt, for for en uge siden, sendte Diaspora en mail til medlemmerne om, at de var i pengemangel. Det sociale netværk bad om donationer gennem Paypal, og nu er det altså ikke muligt.

Peter Schurman, der er en af initiativtagerne til Diaspora, fortæller, at han opdagede, at kontoen og midlerne var indefrosset, da han ville hæve nogle af de godt 250.000 kroner, der er blevet indsamlet via Paypal-kontoen. Det skriver hjemmesiden Launch, der har skrevet med Peter Schurman:

»Vi ringede med det samme til Paypal, hvor vi fik at vide, at der var brug for, at vi dokumenterede, at vi havde noget med Diaspora at gøre. Det gjorde vi, og det beviser, at vi er dem, vi siger, vi er,« skriver Peter Schurman i en mail til Launch og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Men i morges fik vi en email fra Paypal, hvor de skrev, at vores ”appel” havde fået et afslag, og at vores penge er fastfrosset i 180 dage (!). Vi ringede til dem igen, og fik at vide, at de nu har lukket for alle indkommende donationer.«

Det er langt fra første gang, Paypal har lukket for konti eller indefrosset penge. Wikileaks stødte i december ind i lignende problemer.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
19. oktober 2011 kl. 11:52

Ja, een af grundene er at Paypal driver bankvirksomhed, men at de ikke er underlagt samme krav til deres forretningsgang som de traditionelle banker.

Hvem lader iøvrigt 250kkr stå på en paypal-konto?

8
19. oktober 2011 kl. 12:59

Man får vel en notifikationsmail om at man har modtaget en donation, så de kan ikke påstå at det kom bag på dem, med mindre de ikke læser deres mail hver time (HVILKET MAN BØR!!!). De er selv udenom det. PayPal kan da umulig støtte en gratis og fri service! Det er jo komplet i modstridende ideologi.

Hitler var også nød til at sammenarbejde med Stalin kortvarigt, men uanset hvad, så var han overbevist om at Sovjetunionen og Stortyskland ikke kunne eksistere samtidigt. Lige indtil Operation Barborrosa, var det udelukkende for at få Frankrig på plads. Men nu hvor PayPal har fået taget hånd om Wikileaks, så kan de sagtens åbne en ny front mod Diaspora*.

10
20. oktober 2011 kl. 17:56

Ingen på Version2 har forstået konceptet 'humor'.

9
20. oktober 2011 kl. 15:51

Godwin's law! :-)

4
19. oktober 2011 kl. 11:04

Er der lusk i foretagendet?

3
19. oktober 2011 kl. 10:37

But why? Hvad er grunden, da de tydeligvis kan "bevise" at de er hvem de siger de er.

1
19. oktober 2011 kl. 10:12

Er der alternativer til Paypal?