TDC holder fast i proprietær IoT-standard - andre kører billig open source

Mens TDC udvikler på deres NB IoT-standard er flere danske kommuner, virksomheder og senest hele London begyndt at rulle tingenes internet ud på open source-standarden LoRaWan.

I Aarhus er man ved at rulle sin Smart City-infrastruktur ud for at lære byens træer at råbe efter vand, opdage brud på ledningerne i fjernvarmebrønde og sågar at gøre aarhusianerne opmærksomme på, når UV-strålingen kalder på en faktor 30.

I London kalder de deres lignende, om end mere storstilede projekt Things Connected, som blandt andet kan bryste sig ved at have verdens højest placerede IoT-basestation i det 180 meter høje BT Tower.

Tingenes internet er ikke længere små individuelle projekter, men store regionale udviklingsplaner, som teleselskaberne bør hakkes om for at få lov at levere infrastrukturen til.

Men fælles for London og Aarhus er, at de benytter sig af open source-teknologien LoRaWan, som er en protokol til trådløs kommunikation. Og dermed ikke en krone i kassen til teleselskaberne på den front, selvom de stadig tjener penge på at levere backend-servicen.

Billigere drift

For Mirko Alexander Presser, der er specialist i Smart City-området ved Alexandra Instituttet, har de forskellige løsninger hver sin force.

»Fra et teknologisk perspektiv er de ikke så forskellige. Jeg vil ikke sige, at nogen af dem er bedst, da de alle indeholder forskellige fordele og ulemper,« siger han og nævner også Sigfox og The Things Network som alternativer.

Modsat TDC’s ambitiøse Narrow Band IoT er LoRaWan ikke licenseret, og den er derfor også både nemmere og billigere at etablere, samtidig med at driftsomkostningerne er lavere.

Sigfox er en manage service, som lover at arbejde globalt i fremtiden, ligesom Narrow Band IoT allerede gør, men Sigfox klarer sig ikke så godt som forventet, mener Mirko Alexander Presser.

LoRa derimod er som et WiFi-access point. Du kan anvende den hvor som helst, hooke den op til en internetforbindelse, og så har du dækning i en radius op til 10 km.

NB IoT er mere sikkert

Ifølge Mirko Alexander Presser er det netop det globale aspekt, der er den store forskel i de to løsninger.

»Den primære forskel er, at hvis du er en organisation, der behøver out of the box-forbindelse globalt, skal du bruge Narrow Band IoT gennem forskellige teleoperatører eller Sigfox, hvis den dækker det område. Men hvis du kun behøver lokal dækning i for eksempel en kommune, så kan du internalisere det gennem et LoRa-netværk,« siger Mirko Alexander Presser.

Derudover er organisationerne med Narrow Band IoT også afhængig af TDC og betaler høje driftsomkostninger ved at bruge det. Men det er der også en vis sikkerhed i ifølge Anders P. Mynster, senior konsulent ved det uvildige GTS-institut Delta, som er en del af Force Technology.

»Narrow Band IoT forventes at skulle kommunikere i teleselskabernes licenserede bånd, og det betyder, at der er en større sikkerhed for, at kommunikationen kommer igennem. Fordi de har fuld kontrol over den del af spektret,« forklarer Anders P. Mynster.

Teleoperatørerne er vågnet op til dåd

Ifølge Anders P. Mynster er det en spændende udvikling, at ikke bare LoRaWan, men også den konkurrerende Sigfox er løbet med store markedsandele de seneste år. De går under betegnelsen Low Power Wide Area Networks,

»Det er super interessant, at LoRaWan og Sigfox har fået så meget vind i sejlene over de seneste to år. Teleselskaberne har jo udbudt machine for machine communication i mange år. Det har bare været forholdsvis dyrt. LoRaWan og Sigfox er gået ind og udfordret dem, på hvad det koster at have en generel internetopkobling i store områder,« forklarer Anders P. Mynster.

Han mener, at ikke bare TDC, men alle teleoperatørerne er vågnet op til dåd og føler sig anderledes nødsaget til at forbedre deres services på IoT-området.

»Det betyder at, 5G-standardiseringen er vågnet, og det har presset teleselskaberne til at være mere med på beatet i forhold til den kommunikationstype. Det er pludselig kommet i fokus som et globalt udviklingsmål,« forklarer Anders P. Mynster.

Overhales indenom

Teleoperatørerne skal ikke sidde på deres hænder i meget længere tid, mener Anders P. Mynster.

»Det er teleoperatørerne generelt. Men TDC er presset i den forstand, at hvis det tager dem for lang tid at udvikle Narrow Band IoT, så vinder LoRa og Sigfox for langt frem til, at de kan nå at indhente dem,« siger han.

Omvendt spår Alexandra Instituttets Mirko Alexander Presser Narrow Band IoT gode chancer af den simple grund, at globaliseringen kalder på den.

»Jeg tror, Narrow Band IoT har en lys fremtid, fordi den virker med alle andre operatørservices, og så er den global. Så særligt for logistikfirmaer er LoRa slet ikke mulighed,« siger Mirko Alexander Presser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (7)

Mikkel Kirkgaard Nielsen

Det er noget misvisende at snakke om at LoRa eller LoRaWAN er "open source". Man er i hvert fald nødt til at skelne hårdt mellem LoRa og LoRaWAN.

LoRa specificerer radiomodulationen i luften, og det er en proprietær teknologi udviklet af virksomheden Semtech, som både har varemærkebeskyttet og patenteret den (EPO-patent);

LoRa is a proprietary spread spectrum modulation scheme that is derivative of Chirp Spread Spectrum modulation (CSS)

Semtech AN1200.22, LoRa(TM) Modulation Basics (http://www.semtech.com/images/datasheet/an1200.22.pdf, afsnit 1)

LoRaWAN er en åben protokol der anvender LoRa som transmissionsmedie, men som yderligere definerer hvordan flere enheder der alle kan snakke LoRa kan fungere sammen i et netværk. Den specificeres af et samarbejde mellem mange interessenter i LoRa Alliance, herunder også Semtech.

Q: What is LoRaWAN(TM)?
A: The LoRa modulation is the pshysical layer (PHY), and LoRaWAN is a MAC protocol for a high capacity, long range star network that the LoRa Alliance is standardizing for Low Power Wide Area Networks (LPWAN).

Semtech LoRa® FAQ (http://www.semtech.com/wireless-rf/lora/LoRa-FAQs.pdf, spgm. 3)

En mere teknisk beskrivelse kan findes her. LoRaWAN-specifikationen selv er næsten frit tilgængelig, det er kun folk med offentlige email-adresser der ikke må få den.

For mig ser det dog ud som om Semtech og LoRa Alliance helt bevidst mudrer sondringen mellem LoRa og LoRaWAN, og synes det lugter af at det udelukkende er Semtech der kan og må producere silicium der implementerer LoRa. Selvom jeg ikke har kunnet finde steder det bliver sagt helt eksplicit.

Microchip og andre har produkter der snakker LoRa, men Semtech ser ud til altid at være med inde over, så jeg vil tro det stadig er en chip fra deres fabrik der ligger til grund for LoRa-funktionaliteten.

Der er dog folk der har kigget i sprækkerne på LoRa;

Spændende hvad der sker på dette felt. En mere fri og uafhængig infrastruktur i åbne licensbånd skal da være så velkommen.

Mikkel

Chris Bagge

Godt indlæg Mikkel

Det det hele drejer sig om er at tjene penge. Teleselskaberne har tjent rigtigt meget på at levere M-2-M forbindelser i Europa typisk baseret på GSM. Så er der pludseligt kommet nogle licensfrie bånd samt standarder i disse bånd. Hov ... hvad var det der skete? Nu forsøger teleselskaberne så at komme med ind i kampen. De vil have en del af kagen, kunderne forsøger at slippe.

Den modulation der benyttes til LoRa er som skrevet ovenfor patenteret. Det gør man for at tjene penge. Den enkelte må godt bruge teknologien til sig selv selv, men enhver der vil sælge noget, vil skulle have licens hos patentindehaveren. Så kan den ovenover liggende protokol og software nok så meget 'open source' . Det hjælper ikke for de kommercielle brugere. Hvis de er flere der leverer chips så betaler de sikker alle sammen licens til patentindehaveren.

Herudover er det vigtigt at huske at der er meget forskellige 'spilleregler' for radio i USA og i Europa. I USA er det FCC der bestemmer, i Europa er det CEPT der definerer 'spillereglerne'. Det begrænser fordelene ved spread spectrum transmission i Europa.

De frekvensbånd der specificeres for Europa, 433 MHz og 868 MHz, bruges i forvejen til en masse andet. Det store problem er at kunne få sin trafik igennem når alle andre også er der. Tænk over hvordan et af forsyningsselskaberne i f.eks. Paris eller London skal få aflæst alle sine el- gas- og vand-målere?

Teleselskaberne 'garanti' for forbindelse er også lidt flosset i kanten. Masser af virksomheder har brugt GSM/GPRS til deres Machine to Machine, M-2-M forbindelser. Nu begynder AT&T i USA imidlertid at nedlægge deres GSM/GPRS net. Hvad skal brugerne så gøre. Industrielle systemer er designet til at være i drift i 10 år +. Derfor er det et problem når tjenester pludseligt forsvinder.

Vi er måske blevet vandt til at skifte telefon og computer med 3 - 5 års mellemrum. Denne levetid er helt uacceptabel for professionelle systemer da en meget væsentlig del af den samlede omkostning er opsætningen af selve nettet. Tænk f.eks. på prisen på en vandmåler sammenlignet med prisen for at nogen kommer ud og sætter den op. En af de nyeste anvendelser af denne slags netværk er styring af gadebelysning. Hvor ofte skifter men lysmaster og gadelamper?

Disclaimer: jeg er involveret i europæisk standardisering på dette område.

Chris Bagge

Når vi ser på 'de store Internet' så er det gået fra at være et område med frihed og muligheder til et hvor trusler og cyber warfare er dominerende ord. I de seneste DDoS angreb ser det ud til at IoT har været et væsentligt 'våben'.
I artiklen tales der stadigvæk om alle mulighederne men i hvor høj er det ønskværdigt med de 'åbne grænser' og i hvor høj grad bliver det nødvendigt at beskytte sig og lave 'lukkede dele' for at kunne bruge det. Allerede nu er privacy ved at være et stort problem.

Gert Jürgensen

Lidt et side spor, da artiklen omhandler IoT protokol standarder, og ikke beskyttelse/sikkerhed/privacy.
Mange af de regler og standarder der laves vedr. IoT tilhører sidste århundrede, og de virksomheder som leverer disse enheder bør holdes ansvarlige for hvor nemt de kan misbruges.
Privacy delen er jo en så stor joke, at man kun kan græde over hvor ligeglade eller "IT-dumme" de fleste folk er, det skal bare være nemt, så må vi tage de problemer som kommer hen ad vejen.

Eks.
Åben telnet er bandlyst hos de fleste virksomheder, hvorfor er SSH med Certifikat/Bruger-ID/Kodeord ikke et krav, som man automatisk tvinges igennem under først opsætning.
Hvorfor er det ikke standard at begrænse fra hvilke IP adresser der kan udføres fjernstyring.
Hvorfor er Sikkerhed & Privacy altid noget som der måske tages hensyn til når varen er på vej ud, og ikke noget man starter med at tænke på.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017