Open source i næsten alle virksomheder

En ny Gartner-undersøgelse viser, at 85 procent af de adspurgte virksomheder over hele verden benytter open source-software. De sidste 15 procent planlægger at gøre det.

Open source er definitivt slået igennem i virksomheder i Europa, USA og Asien. Det viser en ny Gartner-undersøgelse.

85 procent af virksomhederne i undersøgelsen benytter open source-software, og de sidste 15 procent planlægger at tage det i brug indenfor det næste år.

Undersøgelsen omfatter 274 små, mellemstore og store virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher. Den blev foretaget i sommer. Det skriver The Register.

Anvendelsen finder sted både i virksomhedernes systemsoftware, i forbindelse med middleware og som hele programmer.

Undersøgelsen viser også, at open source benyttes i lige stort omfang, når det gælder forretingskritiske programmer, som når det gælder software, der ligger i periferien. Men de fleste anvendelser har stadig primært at gøre med hverdagsagtige ting som print- og filservere samt mail- og websystemer.

Knap 70 procent af firmaerne i undersøgelsen har en formel proces til bedømmelse af open source software.

Det er nu ikke fordi, open source er lig med gratis software.

»Bare fordi noget er gratis, så betyder det ikke, at der ikke er nogen omkostninger,« siger undersøgelsesdirektør Laurie Wurster fra Gartner til The Register.

»Firmaer må have en politik i forbindelse med anskaffelsen af open source-software, og beslutte, hvilke applikationer der skal understøttes of open source og identificere de risici, som der er i forbindelse med intellektuel ejendomsret eller risici i forbindelse med support. Når politikken er på plads, skal der være en styringsproces som gennemtvinger den,« lyder hendes vurdering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Mogensen Blogger

Denne artikel blander (som så mange andre) begreberne open source og gratis. Der findes masser af open-source programmer, som du skal betale for, og der findes masser af gratis programmer, som du ikke kan se kildeteksten til.

Det er korrekt, at nogle af de mest populære open-source licenser også indbefatter en klausul om fri og gratis kopiering, men det er ikke alle.

  • 0
  • 0
#3 Død Profil

»Bare fordi noget er gratis, så betyder det ikke, at der ikke er nogen omkostninger,«

Jeg vil tro det er denne, der gør, at det er uklart. Gratis betyder ingen omkostninger. Frit (som i Opensource) siger ikke noget om omkostninger. Det skulle nok have været "frit"? :-)

Fortsat god dag, Søren

  • 0
  • 0
#4 Kenneth Geisshirt

Tja, det er vel en klassiker med den om open source er gratis. Paragraf 1 i Open Source Definition omtaler hvordan open source software distribueres. Jeg har altid gratis-elementet sim en konsekvens af denne paragraf eftersom min konkurrent kan sætte prisen til det halve af min og han får alt salget. Derfor sætter jeg prisen til det halve af ham for at få salget - og så fremdeles ind vi ender på prisen 0.

Nu omhandler Open Source Definition ikke noget om tjenesteydelser - og det er her pengene tjenes (opdateringer, opsætninger, etc.).

Det interessante i artiklen er ikke prisen, men at 85% af virksomhederne bruger open source i mindre og større grad. Det glæder naturligvis en gammel open source geek som mig og freelance-konsulenten i mig ser frem til endnu flere opgaver :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere