OOXML får øget tilgængelighed

Microsoft har udviklet et plug-in til OOXML, der skal gøre det lettere for blinde at få læst indholdet af det åbne dokumentformat.

Det bliver nu lettere for handicappede som eksempelvis blinde at få læst indhold fra OOXML-dokumenter op.

Det sker ved hjælp af en ny plug-in, som Microsoft netop har udviklet.

Dermed imødekommer verdens største softwareselskab et udbredt ønske fra blandt andet handicaporganisationer om, at OOXML også skulle leve op til gældende standarder for tilgængelighed.

Den nye plug-in konverterer det åbne dokumentformat OOXML til DAISY XML, der kan læses af de fornødne ekstraudstyr, som syns- og læsehandicappede har behov for for at kunne navigere i eksempelvis Officepakkedokumenter og hjemmesider.

DAISY (Digital Accessible Information System) er den organisation, som har været med til at udvikle den nye software i samarbejde med Microsoft.

Den nye plug-in er kaldt "Save as DAISY", og gør det muligt at gemme dokumenter fra Word XP, Word 2003 og Word 2007 DAISY XML-formatet.

Softwaren bliver stillet frit til rådighed via SourceForges hjemmeside i begyndelsen af 2008.

Samarbejdet mellem DAISY og Microsoft er et åbent projekt, hvilket blandt andet betyder, at der er fri adgang til kildekoden, som alle vil kunne anvende til egne formål og interesser. Det gælder eksempelvis også implementering på en Linux-platform, oplyser Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Janus Heide

Er pointen med et "åbent" dokument format ikke at det er så "åbent" at flere (i dette tilfælde - andre end MS) kan implementere dette og dermed overflødiggøre diverse converter programmer og gem som .xxx format?

Synes Microsoft's penge/tid havde været bedre brugt på at hjælpe DAISY med at supportere OOXML direkte istedet.

Ellers fint at MS tænker på dem der er lidt anderledes :)

Jasper Bojsen

@Janus

DAISY er et fundamentalt andet format end f.eks. Open XML og det er skabt til et helt andet formål. Det giver således ringe mening at tale om ”at understøtte DAISY i Open XML”.

Derimod viser DAISY konverteren at Open XML indeholde væsentlig tilgængelighedsfunktionalitet (ligesom f.eks. ODF version 1.1 også gør det), som gør det muligt at konvertere over fra Open XML til DAISY.

Jeg har skrevet mere om emnet her: http://blog.hvorom.dk

Open XML er i øvrigt et åbent format. Prøv evt. at tage et kik på en lignende dialog som kørte på Computerworld mellem jul og nytår under tråden ”Hvem understøtter hvad?”: http://www.computerworld.dk/art/43408/

Janus Heide

@Jasper

"Det giver således ringe mening at tale om ”at understøtte DAISY i Open XML”." - jamen så er det da heldigt at jeg aldrig talte om det.

"Derimod viser DAISY konverteren at Open XML indeholde væsentlig tilgængelighedsfunktionalitet (ligesom f.eks. ODF version 1.1 også gør det), som gør det muligt at konvertere over fra Open XML til DAISY."
Dette siger jo intet om hvorvidt formattet er åbent eller ej. Det skulle jo være meget underligt hvis 2 virksomheder der har udviklet et format hver, ikke var istand til i fællesskab at lave et program der kan konvertere fra det ene til det andet format.

Hvorfor er det smart at konvertere fra Open XML til Daisy XML, fremfor at understøtte Open XML direkte i DAISY-programmet?

Min pointe var primært at hvis OOXML/Open XML/WordML var/er åbent burde der ikke være noget behov for en converter... Om det så virkelig er åbent eller ej tror jeg der er andre end mig der bedre kan vurdere, der er ihvertfald mange der har en mening om det :)

Jasper Bojsen

@Janus

Ja, det er korrekt der mange der har en mening om åbne dokumentformatter :-)

Open XML er et format til kontorpakke dokumenter. DAISY er et format som er specielt udviklet til at understøtte bl.a. ”talende bøger”. http://en.wikipedia.org/wiki/DAISY.

Der findes rigtig mange programmer som understøtter DAISY allerede i dag. Disse programmer er optimeret til funktionalitet som er meget forskellig fra den funktionalitet man finder i kontorpakker og i f.eks. tekstbehandling. Ved at skabe en konverter fra Open XML til DAISY har man ”med et trylleslag” bygget en bro mellem dokumenter i Open XML og DAISY og derved alle de programmer, som allerede understøtter DAISY.

Der er i praksis, som du foreslår, ikke noget som forhindrer at alle de programmer, som i dag understøtter DAISY også kunne understøtte Open XML eller ODF eller noget helt tredje i morgen. Jeg ved blot ikke om det er en særlig effektiv fremgangsmåde. Det er i virkeligheden nok nærmere en god illustration på hvorfor der findes forskellige formater for forskellige domæner, ligesom det f.eks. er tilfældet med digitale billedeformater.

Det er dog værd at bemærke at DAISY konverteren til Open XML udvikles som Open Source, hvorfor det f.eks. ville være muligt at et hvilket som helt program at implementere konverteren.

Som sagt har jeg skrevet lidt mere om emnet på min blog: http://blog.hvorom.dk

Janus Heide

@Jasper

Fornuftigt, men så forskellige kan formaterne vel heller ikke være... konverteren kan jo dårligt gemme information i DAISY XML, som ikke også var tilstede i Open XML documentet...

Billedformat området er for mig et eksempel på hvorfor det ikke er praktisk at have for "mange" formater der kan det samme - jeg har ihvertfald hyppigt problemer når jeg skal inkludere billeder i textdokumenter. Hvor "mange" formater der så er for mange er jo et åbent spørgsmål, men det kommer jo selvfølgelig også meget an på om man mener at f.eks. Open XML og ODF forsøger at udfylde det samme behov (hvilket jeg mener at kan læse ud fra din blog at du ikke gør).

Fordi programmet er frigivet under en åben standard er det jo ikke ensbetydende med at det let kan anvendes af andre. Koden kan jo sagtens være uforståelig/dårligt dokumenteret og være frigivet under en åben licens (det er desværre alt for almindeligt) - Dette er rent generelt og ikke myntet på denne specifikke kode.
Men C# var måske ikke det mest oplagte valg hvis kombatibilitet er en vigtig faktor.

Line Meyer

Jeg vil lige henlede jeres opmærksomhed på den dokumentformat-gruppe som en række brugere har startet i Version2's nye gruppeunivers.

De beskriver formålet med gruppen således:
"I takt med kravet om anvendelse af åbne dokumentformater i den offentlige sektor stiger også behovet for viden om den tekniske og praktiske erfaring med disse formater. Det er derfor tanken med denne gruppe, at den kan fungere som vidensbase og udveksling af erfaring med implementering af de åbne formater. Som udgangspunkt er oplagte emner OpenDocument Format (IS 26300), Office OpenXml (DIS 29500) samt PDF (IS 32000) men andre kan naturligvis følge senere.

Dette er IKKE en gruppe for politiske kommentarer og diskussioner!"

Du kan finde gruppen her: http://www.version2.dk/grupper/dokumentformater/

Mvh Line Meyer, Community Builder, Version2

Log ind eller Opret konto for at kommentere