One.com i oprør over Microsofts nye cloud-navn

Den danskstiftede hosting-service one.com protesterer mod Mirosofts navngivning af sin cloud-service, som de netop har omdøbt til OneDrive.

Microsofts kamp for et navn til sin cloud-service ser endnu ikke ud til at være helt ovre. I juli sidste år måtte Microsoft bøje sig og gå med til at ændre navnet fra SkyDrive, efter det britiske medie-imperie BSkyB sagsøgte softwarefirmaet for at bruge ordet ‘Sky’.

Mandag kunne Microsoft efter et halvt års grundig tænkepause så præsentere sin cloud-service under det spritnye navn OneDrive. Men det nye navn har igen sat sindene i kog - denne gang i Danmark, hvor hosting-firmaet one.com netop har udsendt en pressemeddelelse, der fordømmer det nye navn.

»Jeg blev meget overrasket over, at Microsoft har besluttet at navngive deres cloud-service OneDrive. For mig er det vigtigt at beskytte vores brand og firmanavn, og jeg forventede, at en stor virksomhed som Microsoft, ville have foretaget en mere grundig research, før de offentliggjorde deres nye navn,« udtaler One.com’s COO og talsmand Thomas Darré Medard Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge Thomas Medard Frederiksen er navnet ‘OneDrive’ for beslægtet med one.com’s egen cloud-service, hvilket vil skabe en forvirring blandt brugerne, der kan være skadelig.

»Vi har samme produkt, og vores navn er one.com - det giver en forvirring blandt de brugere, vi har. Det er vi selvfølgelig nødt til at tage alvorligt, og det er så det, vi vil tilkendegive over for vores kunder, at vi gør,« siger Thomas Darré Medard Frederiksen til Version2.

Da Version2 henvendte sig for at høre nærmere om det videre forløb, kunne han dog ikke løfte sløret for, hvordan navne-stridighederne mellem software-giganten og det danskstiftede one.com skal løse sig.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg synes, at det er på kanten af det rimelige, når BSkyB sagsøger nogen for at bruge ordet "Sky" i deres navn. Det er jo trods alt et almindeligt ord, som man ikke nødvendigvis forbinder med BSkyB. Dertil kommer, at BSkyB ikke (mig bekendt) har en cloudtjeneste. Det er lidt anderledes med One.com, da de har en cloudtjeneste, men som Erik skriver, så hedder den ikke noget med "One". Men de har vel, trods alt, en bedre sag end BSkyB. Men de mangler nok pengepungen til at bruge det til noget.

Men grundlæggende mener jeg ikke, at firmaer burde have eneret til brug af enkelte, almindelige ord, selv i en specifik brugskontekst. Som minimum bør det (efter min mening) være enten en ualmindelig kombination af almindelige ord (f.eks. "micro" og "soft" eller "sky" og "drive") eller et ualmindeligt ord, og i givet fald begrænset til en forholdsvis smal brugskontekst. Hvis firmaer vælger et almindeligt ord som firma- eller produktnavne, så burde de ikke kunne forvente, at udelukke andre fra at bruge ordet. De kan sikre sig ved at få trademark til et logo, der bruger ordet, men i givet fald burde det kun være logoets specifikke grafik, der er beskyttet, og ikke ordet i sig selv.

Men desværre er der en lang præcedens for, at store firmaer får de-facto eneret til almindelige ord. Og så længe der er store økonomiske interesser i at bevare denne praksis, bliver den næppe lavet om.

Martin Bøgelund

Jeg synes, at det er på kanten af det rimelige,

Skal vi ikke hellere diskutere de faktuelle lovgivninger, i stedet for synsninger, og subjektive anskuelser af "rimelighed"?

Den danske varemærkelov siger jo blandt andet:
"* § 8. En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro, og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år.*

§ 9. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke.

§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere:
[...]
4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller som uhjemlet indeholder særegent navn på eller afbildning af en andens faste ejendom."

Så one.com er nødt til at reagere prompte, uanset hvad, for overhovedet at kunne håndhæve sit varemærke.

I sidste ende kommer det jo alle til gode, at man kan udbyde varer og tjenester, uden at forbrugere narres til at købe noget andet, blot pga navnesammenfald.

Microsoft frygtede iøvrigt at Windows var for generisk til at de kunne håndhæve det som varemærke, og måtte indgå forlig med Lindows i sin tid - for en pæn sum penge.

Så vidt jeg ved yder dansk varemærkelovgivning ikke beskyttelse af generiske termer heller - men da "One" ikke er et dansk ord, kan one.com sagtens påberåbe sig at det ikke er generisk:
"§ 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.
2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen."

Tænk endvidere på Unix blyanter og Linux vaskemiddel - der er ingen fare for at jeg forveksler en blyant eller et vaskemiddel med et OS, og derfor kan varemærker i den ene kategori ikke spærre for anvendelsen i en anden - mere urimeligt er systemet altså heller ikke.

Der var også ballade med Apple Records dengang Apple begyndte at distribuere musik i iTunes. Men computerne kunne sagtens hedde Apple.

Så dine synsninger om rimelighed ser ud til at være opfyldt, trods alt.

Venligst Slet Min Bruger

One.com har vel "kun" et varemærke, der hedder One.Com (og et par andre obskure). Hverken "One.Com Cloud Drive" eller "Cloud Drive".

At MS skulle få problemer med at kalde et produkt for OneDrive (på baggrund af ovenstående) virker, efter min bedste overbevisning, usandsynligt.

Erik Hougaard

OK. Men du kan ikke bruge danske tal til at bedømme den størrelse virksomheder. De har virksomhed i Dubai og salgsafdelinger i flere andre europæiske lande.

Ifølge de offentlige databaser, så har de datterselskaber i Indien og i England. Men begge er 100% ejet af det danske selskab, og da pengene løber op af i den slags konstruktioner, mener jeg godt de to nøgletal jeg henviser til, kan anvendes.

One.com A/S er ejer af Locuples ApS (som eneste datterselskab) der i sidste regnskabsår havde et underskud på 3,5 mill.

Så jeg mener stadigvæk, at hvis man sidder i Seattle og risiko-afdækker, så er One.com en ubetydelig knast..

Hvorfor har One.com forøvrigt ikke klaget over OneNote (eksisteret siden 2003) eller XBox One ?

Jimmy Frydkær Dürr

endnu et bevis for at Microsoft høre til blandt den del af markedet som udelukkende befolkes af fantasiforladte genier?

MS må leve med at være blevet sejlet agterud på de helt store teknologier, smartphones, pads og tablets. Lige som det heller ikke huer MS at Cloud Computing ikke skyldes noget dé har skabt.

Enhver med blot en smule kendskab til IT-historie har en del morskab over forsøget på at tryne One.com. Deres ageren i denne sag vækker minder om tider, hvor MS tvang konkurrenter til at rette ind.

Det er usigelig arrogant offentligt at udtale, at MS jo bare kan købe skidtet og smide det i havnen. En sådan udtalelse vidner om, at man går "all in" for MS. Fint nok, Erik Hougaard. Leg du bare videre i din stenalder-verden, så kan vi andre gå videre med teknologi, som betyder noget, a.k.a. ikke-MS-relateret.

Martin Nielsen

Når jeg Googler Cloud Drive, som er produktnanvet på One.com, er det første resultat Amazon Cloud Drive. Ud af de syv første resultater, er de fem relateret til Amazon. Det ene er relateret til One.com og det sidste er noget tredje.

Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor One.com ikke tidligere har sat sig på "one drive". Det er lidt mærkeligt, at de har sat sig på Cloud Drive - hvis de i virkligheden gerne vil være kendte som One Drive.

Martin Bøgelund

One.com har vel "kun" et varemærke, der hedder One.Com (og et par andre obskure). Hverken "One.Com Cloud Drive" eller "Cloud Drive".

At MS skulle få problemer med at kalde et produkt for OneDrive (på baggrund af ovenstående) virker, efter min bedste overbevisning, usandsynligt.

Hvis vi atter en gang gør forsøget at tage udgangspunkt i faktuel lovgivning, fremfor synsninger og overbevisninger, så vil jeg atter en gang henvise til den danske varemærkelov, som jeg allerede har gjort tidligere:

§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere:
[...]
4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst,

Da One.com udbyder et lignende produkt, kan jeg sagtens forstå at de gør opmærksom på en mulig overtrædelse af varemærkeloven, i det mindste i DK.

Venligst Slet Min Bruger

Hvis vi atter en gang gør forsøget at tage udgangspunkt i faktuel lovgivning, fremfor synsninger og overbevisninger, så vil jeg atter en gang henvise til den danske varemærkelov, som jeg allerede har gjort tidligere:

Det er fint du kan henvise til paragraffer. Den er dog bare ikke relevant i dette tilfælde. Men det ved du jo også, siden du går mere op i at fremstå intelligent end rent faktisk at argumentere for din sag.

Da One.com udbyder et lignende produkt, kan jeg sagtens forstå at de gør opmærksom på en mulig overtrædelse af varemærkeloven, i det mindste i DK.

Det kan jeg såmænd også. Men det bør være tydeligt, at det primært er et PR-stunt.

Men nu er MS jo involveret - så kommer de sædvanlige typer jo frem med høtyvene :)

Jarle Knudsen

Der er underlig at Microsoft med så kæmpe pengetank ikke kan finde på et bedre navn. Det er mange at vælge blandt.

På den anden side innovation og kreativitet var aldrig Microsofts stærke side (på nær Microsoft Bob). De er snarere kopi-/"me too"-virksomhed.

Men nu er MS jo involveret - så kommer de sædvanlige typer jo frem med høtyvene :)


Helt enig. Kommer der den mindste kritik af Microsoft/Nokia så er Thomas op på barikaderne :O)

Venligst Slet Min Bruger

Der er underlig at Microsoft med så kæmpe pengetank ikke kan finde på et bedre navn. Det er mange at vælge blandt.

Det er der. Men navnet passer fint ind i deres "One Microsoft"-filosofi. At et mindre obskurt hosting-firma (set fra MS' øjne) fra Danmark kan score lidt gratis PR og goodwill hos anti-MS folket overlever de nok.

På den anden side innovation og kreativitet var aldrig Microsofts stærke side (på nær Microsoft Bob). De er snarere kopi-/"me too"-virksomhed.

Man får lyst til at banke hovedet ind i væggen, når man læser den slags uvidende kommentarer. At MS (ligesom alle andre virksomheder) kopierer fra andre virksomheder er der ingen tvivl om, men at påstå, at de hverken kan innovere eller være kreative er på grænsen til tåbeligt.

Helt enig. Kommer der den mindste kritik af Microsoft/Nokia så er Thomas op på barikaderne :O)

Det er sjovt du hellere vil prikke til mig end at komme med noget substans. Jeg tager det som en kompliment, at du er så træt af mig, at du med alverdens vold og magt prøver at miskreditere min person istedet for at gå efter det jeg skriver :)

Men igen - en klassisk Jarle-taktik. Lidt leflen for anti-MS folket og så en personlig sviner.

Jarle Knudsen

Ikke MS: HTC One


Heh :O)

De kunne tage skridet fuldt ud:

Microsoft Windows = oneWindows
Microsoft Office = oneOffice
Windows Phone = onePhone (lyder som OnPhone?)
XBox One = oneXbox
Server 2008 R2 = oneServer R2
SQL Server = oneSQL
Bing = oneBing
MSNBC = oneNBC
Surface = oneSurface

... lyder ikke lige så sejt som iProdukter meeen... ;O) :o)

Ellers er det kun tale om vision uden egentlig handling af en man der er allerede på vej ud.

(ironi kunne have forekommet)

Venligst Slet Min Bruger

Ellers er det kun tale om vision uden egentlig handling af en man der er allerede på vej ud.

Du har ikke læst hvad der stod på siden vel? Det ser ikke sådan ud, når du tror det drejer sig om navne.

Personligt ville jeg nok passe lidt på med at lancere en storstilet énsretning, ved at promovere den med gentagelse af "one".

Det er kun på version2.dk at folk er tåbelige nok til at sammenligne en vision for et firma med et nazistisk slogan.

Jeg har sgu ondt af dig, Martin.

Martin Bøgelund

Det er kun på version2.dk at folk er tåbelige nok til at sammenligne en vision for et firma med et nazistisk slogan.

Atter en gang må jeg så fange dig i, ikke at tjekke med realiteterne, før du kommer med personangreb.

Folk der har fulgt lidt med, ved godt at der var optræk til præcis det samme tilbage i 2002 - og ikke på Version2, som du fejlagtigt påstår.

Ligesom vi så med Muhammed-krisen, kan man løbe ind i en folkestemning som koger op og løber af sporet. Det var jo ikke fordi det var nyt at afbilde profeten, ej heller at latterliggøre ham i afbildninger. Men som sagt ramte det lige ned i en folkestemning, og så brød det ud i lys lue.

Så nej, Thomas, pak din stråmand ned til alle de andre som jeg har afsløret dig i at fremstille; jeg sammenligner ikke Microsofts vision med nazister. Jeg fortæller at hvis nogle vil bruge disse uheldige associationer, så risikerer Microsoft at få PR-mæssige stryg.

Måske husker du sagen om laserlys langs vestkysten, hvor danske modstandsfolk kom i oprør over associationen mellem laserlys, og de lyskastere som de gemte sig for under besættelsen. På overfladen er laserlys uskyldigt, men det lykkedes altså at fjerne opmærksomheden fra kunstværket, og spore det hele over i en PR-fadæse. Og det var der ingen der vandt noget på.

Og ingen kaldte nogensinde Elle-Mie Ejdrup Hansen for nazist.

Hvorfor du pludselig føler behov for at spore snakken derover, kan jeg så kun gisne om.

Jeg har sgu ondt af dig, Martin.

Du kommer bare ind i kampen med seriøse indlæg når du er klar til det...

Jan Ulrich Jensen

Imens en postserver hos one.com var offline i 24 timer pga. hardwarefejl, søgte jeg efter en forklaring (havde jo god tid). Blandt andet på Twitter, hvor de har travlt med at få folk til at spamme med et tilbud om ekstra 3 GB.

Firmaet er selv på gyngende grund mht. navnet, som var noget med b-one, dengang jeg blev kunde. Nu har de bare sat sig på domænet one.com, som sikkert ikke har været ledigt - men til salg. I virkeligheden er der masser af andre firmaer, som ville være mere oplagte ejere til både domæne og Twitter-ID.

Fx http://pompeyonecom.co.uk/ - der sponsorerer en fodboldklub http://t.co/7H5BQruD2B

http://www.trustpilot.com/review/one.com/en har One.com i øjeblikket 3 ud af 5 stjerner, men på deres egen hjemmeside er der et falsk billede af 4 ud af 4 stjerner og teksten "Great service".

Jeg hører gerne, om nogen kan anbefale en driftsikker hostingservice til et dansk domæne.

Venligst Slet Min Bruger

Folk der har fulgt lidt med, ved godt at der var optræk til præcis det samme tilbage i 2002 - og ikke på Version2, som du fejlagtigt påstår.

Så det er ikke kun på Version2.dk at folk er tåbelige nok til at sammenligne et firma med nazister.

Det gør ikke just tingene bedre.

Jeg havde faktisk regnet dig som en rimelig intelligent mand. Det er du jo nok stadig, men filmen knækker sgu lidt for dig her.

jeg sammenligner ikke Microsofts vision med nazister. Jeg fortæller at hvis nogle vil bruge disse uheldige associationer, så risikerer Microsoft at få PR-mæssige stryg.

Jo, du gør. Det svarer til at skrive, at Apples politik giver associationer til fascisme, og så bagefter desperate skrige op om, at det altså ikke var DIN holdning - men bare sådan en generel observation.

Så jeg holder fast i det jeg skrev - jeg har virkelig ondt af dig, når du har så ondt i røven over et amerikansk firma, at du er nødt til at sammenligne deres vision med en nazitisk vision.

Log ind eller Opret konto for at kommentere