Omstridt studiereform får studerende it-iværksættere til at droppe studier
Når ens idol hedder Esben Østergaard og netop har solgt sin virksomhed Universal Robots for knap to milliarder kroner, så kan ambitionerne ikke blive store nok.
I det boblende iværksætter- og innovationsmiljø omkring Syddansk Universitet (SDU) i Odense har to unge ingeniørstuderende truffet et valg, som de helst ville have undgået, men som de håber vil bringe deres nystartede virksomhed op i verdensklassen - ligesom Universal Robots.
»Jeg synes, det er inspirerende, at nogen kan skabe et produkt fra bunden af i de samme laboratorier, som vi laver vores systemer i, og så blive solgt for så mange penge,« siger Casper Harlev, der er studerende på SDU og har startet Internet of Things-virksomheden Sensohive blandt andet sammen med sin medstuderende Tobias Ejersbo.
De to studerende iværksættere har siden februar studeret på nedsat tid for at få tid til at drive virksomheden samtidig, men efter sommerferien er det slut. Her træder fremdriftsreformen i kraft for alle studerende på universiteterne, og det betyder, at Casper og Tobias skal læse på fuld tid, hvilket ikke ville kunne lade sig gøre uden at droppe virksomheden. Og det vil de to iværksættere ikke:
»Vi ville gerne gøre studiet færdig, men fordi vi er tvunget til at tage 30 ects-point, så er vi tvunget til at gå på orlov,« siger 25-årige Tobias Ejersbo og fortsætter:
»Realistisk set betyder det, at vi nok aldrig kommer til at færdiggøre vores kandidat. Hvis det fortsætter med at gå som nu, så sidder vi måske med 12 ansatte om et år, og så kan vi ikke gå i gang med at studere på fuld tid igen.«
Universiteter med mange iværksættere frygter reform
Fremdriftsreformen har til formål at nedbringe den gennemsnitlige studietid på universiteterne. Den har fået flere universiteter og studerende til at råbe op, fordi den blandt andet gør livet svært for studerende, som gerne vil forfølge en god idé i løbet af studietiden og gøre en virksomhed ud af det.
Også på DTU er der eksempler på ingeniørstuderende, som dropper ud af studiet efter sommerferien, fordi de ikke længere kan studere på deltid. Universitetet har ellers netop oplevet et frodigt år for iværksætteriet, hvor antallet af startups som de studerende og ansatte har etableret er steget fra 19 til 51 i perioden 2013-14. Men fremdriftsreformen kan være med til at true denne udvikling, frygter universitetets ledelse:
»Reformen kan få nogle til at droppe ud, mens andre vil lade være med at føre deres gode idéer ud i livet. Ingen af delene er gode,« siger koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab på DTU, Marianne Thellersen.
Dette synspunkt bakkes der op omkring på SDU, hvor der især på universitetets innovationslinjer er mange iværksættere:
»Iværksætter-aktiviteter som gør, at de studerende bliver færdige senere, kan fra en faglig synsvinkel gøre, at de bliver bedre studerende end ellers. Men det kan ikke længere lade sig gøre med reformen, hvilket vi synes er ærgerligt,« siger uddannelsesdirektør på SDU, Henning Andersen og fortsætter:
»Det, som jeg frygter, er, at de studerende ikke længere vil prøve ting af, som de kunne have gjort i en periode i trygge forhold, hvor de ikke er bundet til faste lønninger. Når de først har fået job, så hænger de i hverdagen som alle andre.«
Sensohive-opfindelse slår bluetooth med mange længder
Sensohive startede i forbindelse med nogle studieprojekter, hvor de studerende kom til at arbejde med trådløse lavenergi-teknologier.
»Vi blev fascineret af mulighederne for at flytte data trådløst over lange afstande uden rigtig at bruge noget strøm,« siger Tobias Ejersbo, der er teknisk direktør i virksomheden.
Han udviklede derfor virksomhedens helt egen sensor og kommunikationsprotokol. Den giver bluetooth kamp til stregen ved at have en rækkevidde på over én km med nogenlunde samme strømforbrug ifølge stifterne af Sensohive.
Sensorerne kan masseproduceres billigt og dermed foretage tusindvis af målinger af eksempelvis temperatur og luftfugtighed i drivhuse, hvor klimastyring er et vigtigt element.
»Vi er nogle af de eneste, der kan håndtere en abnormt stor mængde af sensorer - over 50.000 på én sendeboks,« siger Tobias Ejersbo.
Opfindelsen har vakt industriens interesse, og Sensohive blev også for nylig udvalgt som en af finalisterne i iværksætterkonkurrencen Venture Cup. Samtidig er de også en del af iværksætterpilotordningen, som giver løn på dagpenge-niveau til dimitterede iværksættere med særligt udvalgte projekter. Men de to ingeniørstuderende er kun kommet dertil ved at arbejde mange timer om ugen - også i weekenderne:
»Når du har en tech-startup, så arbejder du på en kæmpestor opgave med et stort mål. Hvis du kun arbejder 10 timer om ugen og så går et par dage uden at se på projektet, så glemmer du hurtigt, hvad du var i gang med at løse sidst. Det kræver mange timer til opgaverne, og det kan ofte tage flere dage at løse et problem,« siger Tobias Ejersbo, der derfor ser et deltidsstudium som den eneste mulighed for at kombinere virksomhed og uddannelse.
»Vi kommer til at mangle kompetencer«
Sensohive-stifterne er allerede ved at kigge uden for det danske marked og ligger i forhandlinger med andre spillere i Skandinavien.
En del af det at skulle udvide produktionen og strukturere en global forsyningskæde, er dog ikke noget, man bare lige gør. Derfor læser Tobias Ejersbo global supply chain management på studiet for netop at få de rette kompetencer, der kan få virksomheden til at vokse internationalt.
»Der er netop de kompetencer, som jeg kommer til at mangle i virksomheden om lidt. Derfor ville det være en kæmpe force, hvis jeg kunne have deltaget i studiet på halv tid eller lignende,« siger han.
Konkurrence kommer der ellers til at være nok af. Internet of Things bliver af mange spået som den næste digitale slagmark, hvor nye bølger af innovative teknologier vil vælte ind over os og forandre den måde, verden er forbundet på.
Spørger man rektor på IT-Universitetet i København, der har en af landets højeste iværksætterfrekvenser blandt de studerende, så er det dog slet ikke en god idé, at vove sig ud på den slagmark som studerende.
»Fremdriftsreformen er ikke så slem. Jeg kan godt forstå, at de studerende står og tripper i skoene og gerne vil i gang med at starte virksomhed, men min reaktion er at sige til dem: Se at få gjort jeres studier færdige først. I får et større vid, som I kan bruge til at differentiere jer i virksomhederne bagefter,« siger rektor for IT-Universitetet i København, Mads Tofte.
Ser man på nogle af de tidligere ikoner inden for teknologi-verdenen som Bill Gates, Mark Zuckerberg og Michael Dell, så har de dog det tilfælles, at de netop droppede ud af universitetet for at få tid til at forfølge deres idéer. Og den følelse af påtrængende nødvendighed kan Sensohive-iværksætterne nikke genkendende til.
»Det er svært for mig at være studerende, hvis jeg ikke må være iværksætter. Jeg ville ikke kunne sidde med en idé og vente, til jeg blev færdig med studiet. Når man har en idé, så må man bare afsted,« siger Tobias Ejersbo og fortsætter:
»Det er bare ærgerligt, at reformen gør, at der kan være tunge konsekvenser ved vores valg. Vi kan risikere at have spildte nogle år af vores liv på at skabe en virksomhed, men står samtidig også dårligere kvalificeret uddannelsesmæssigt. Der skal ikke herske tvivl om, at vi havde forestillet os at gøre studiet færdigt.«
Både Casper og Tobias fik 12 i deres bacheloropgave, og deres virksomhed bliver fulgt med interesse fra universitetet. Derfor ærgrer det også uddannelseskoordinator på SDU Søren Jensen, at de to initiativrige studerende ender med at forlade studiet.
»Man er ikke studerende, hvis man bare følger den slagne vej. Der skal også være plads til at finde egne interesser, og det er der ikke plads til i det nye system,« siger han.
Uddannelsesminister overvejer dispensationsmulighed
Fremdriftsreformen blev vedtaget i april 2013 af alle partier på nær Enhedslisten og har som mål at bringe den gennemsnitlige studietid på universiteterne ned med 4,3 måneder. Reformen trådte i kraft for nye studerende i efteråret 2014, mens den fra dette efterår vil møde samtlige af landets studerende med de skærpede krav til at læse på fuld tid.
Derfor er det endnu for tidligt, at sige noget om konsekvenserne af reformen ifølge uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), som vil vente med at foretage sig noget, til reformen har været fuldt implementeret i et stykke tid. Alligevel overvejer hun allerede muligheden for at dispensere for reglerne:
»Jeg synes, at deltid er en spændende mulighed for de studerende, hvis man kan dokumentere, at man bruger den til at starte egen virksomhed,« siger hun og fortsætter:
»Det vil jeg kigge nærmere på. Men det må ikke blive sådan, at man for evig er deltidsstuderende, bare fordi man har cvr-nummer.«
Venstre, der selv var med til at vedtage reformen, er siden vendt på en tallerken. Partiet ønsker nu helt at afskaffe kravet om, at de studerende skal være tilmeldt 30 ects-point pr. semester. Kravet til universiteterne om at nedsætte den gennemsnitlige studietid er der stadig, men det skal være op til universiteterne selv at bestemme, hvordan de opnår målet.
»Hvis universiteterne vurderer, at her er en gruppe af studerende, som det giver mening at give noget rummelighed i studierne, så vil vi gerne drøfte det med dem,« siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).
Dette er dog ikke nok for Enhedslisten, som helt ønsker at afskaffe fremdriftsreformen.
»Reformen er en klods om benet på studerende, som har fået en god idé og vil føre den ud i livet. Jeg kan godt forstå, hvis de studerende er forvirrede, for det er meget modsatrettede krav, der stilles,« siger uddannelsesordfører Rosa Lund (EL).
Også studerende iværksættere på DTU dropper ud af studierne efter sommerferien på grund af fremdriftsreformen. Det kan du læse mere om hos vores søstermedie Ingeniøren.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.