Omstridt lovforslag om øgede beføjelser til Center for Cybersikkerhed i høring i ny udgave

3 kommentarer.  Hop til debatten
Omstridt lovforslag om øgede beføjelser til Center for Cybersikkerhed i høring i ny udgave
Illustration: iStockphoto.com.
CFCS får med et lovforslag beføjelse til at gennemse teleoperatørers forretningslokaler uden dommerkendelse. En væsentlig privacy-knast er dog ryddet af vejen i forhold til en tidligere udgave af samme lovforslag, mener IT-Politisk Forening.
23. april 2015 kl. 10:39
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Forslag til lov om net- og informationssikkerhed er sendt i høring. Lovforslaget, der har til formål at fremme net- og informationssikkerheden i samfundet, giver Center for Cybersikkerhed (CFCS) øgede beføjelser i forhold til teleoperatørerne.

Lovforslaget har i en tidligere udgave været lækket af Version2-blogger Poul-Henning Kamp, hvor det gav anledning til en del debat.

Blandt andet, fordi det af lovforslaget, i den ordlyd, Poul-Henning Kamp offentliggjorde, fremgik, at CFCS alene ved fremvisning af legitimation - og altså uden retskendelse - skulle have adgang til udbyderes lokaliteter med henblik på indsamling af oplysninger.

Endvidere fremgik det af det lækkede udkast, at udbyderen skal sikre, at CFCS efter anmodning kan få adgang til teleinfrastrukturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge dele gav blandt andet næstformand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, anledning til bekymring for, at borgerne på den måde kunne overvåges uden retskendelse via teleoperatørernes infrastruktur.

I udkastet, der nu er sendt til høring, hedder det ikke længere, at CFCS skal have adgang til udbyderes lokaliteter med henblik på indsamling af oplysninger. I stedet er formuleringen, at CFCS mod behørig legitimation får adgang til udbyderes forretningslokaler med henblik på at påse overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Og samtidig er det nu specificeret, at CFCS ikke i forbindelse med adgang til forretningslokaler kan tilgå kommunikation til, fra eller mellem udbyderens kunder.

En væsentlig ændring

Og det glæder umiddelbart Jesper Lund.

»Der er sket en ret væsentlig ændring i lovforslaget, fordi det er præciseret, at Center for Cybersikkerhed ikke på noget tidspunkt vil kunne få adgang til kunders telekommunikation,« siger han.

»Det bliver ikke en hjemmel til at gå ud til teleselskaberne og skaffe sig adgang til kundernes kommunikation.«

Jakob Willer, direktør i teleoperatørernes brancheorganisation, Teleindustrien, har også været ude med riven i forbindelse med det lækkede lovudkast. Både i det lækkede udkast og i det nuværende kan det kræves, at CFCS får adgang til teleoperatørernes faciliteter, der nu er specificeret som forretningslokaler, uden en retskendelse.

I det nuværende forslag står der, at CFCS kan få adgang til det, der kaldes forretningslokaler, med henblik på 'at påse overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven'. Samme adgang kan kræves til teleoperatørernes samarbejdspartnere, leverandører eller underleverandører. I begge tilfælde skal det ske på baggrund af et varsel på mindst syv arbejdsdage. I det lækkede udkast var der ikke angivet et varslingstidsrum.

Derudver lægger lovforslaget op til, at CFCS kan kræve at skulle godkende aftaler mellem operatører og leverandører.

Til Version2 oplyser Jakob Willer, at han har et møde med medlemmerne af teleindustrien her til eftermiddag, og at han først vil udtale sig om det nuværende lovforslag, når dette møde har fundet sted.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
24. april 2015 kl. 11:40

.. har Center For CyberUsikkerhed (CFCU) ikke bare nogle kinesere på lønningslisten, eller laver en samarbejdsaftale med Huawei, så er de jo diskret tilsikret sig fri adgang til hele kagedåsen.

1
23. april 2015 kl. 22:59

Hvorfor skal sådan noget totalitærstatspis i høring?

Det skal da stoppes længe før det når det niveau.

Ophavsmændene til lovforslaget skal direkte i fængsel for landsskadelig virksomhed.