Omstridt databeskyttelseslov vedtaget i Folketinget uden én nej-stemme

17. maj 2018 kl. 10:3615
Omstridt databeskyttelseslov vedtaget i Folketinget uden én nej-stemme
Illustration: Folketinget TV.
Folketinget har i dag vedtaget den nye databeskyttelseslov, der skal implementere GDPR i Danmark.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) omdiskuterede databeskyttelseslov er nu en realitet, da den i dag er vedtaget i Folketinget uden én eneste nej-stemme.

Loven har til formål at implementere den europæiske persondataforordning i dansk lov, og ingen stemte imod, da den i dag var på dagsordenen i Folketinget.

Databeskyttelsesloven har mødt massiv kritik fra flere kanter, fordi den giver offentlige myndigheder lov til at bruge data om private borgere til andre formål, end de oprindeligt er indsamlet til.

Den kritik er dog blevet delvist imødegået i form af en ny demokratisk konstruktion, hvor to fagrelevante udvalg i Folketinget skal godkende det, hver gang et ministerium vil bruge borgerdata til noget nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgeren får dog intet at vide om det.

55 folketingsmedlemmer stemte i dag for, mens 46 trykkede på den gule knap og erklærede sig »hverken for eller imod«.

Enhedslisten og Alternativet kritiserede begge lovforslaget inden afstemningen, men ingen af dem stemte imod, og loven er nu vedtaget.

Persondataforordningen, GDPR, træder i kraft om otte dage, den 25. maj.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
18. maj 2018 kl. 11:42

"Persondataforordningen, GDPR, træder i kraft om otte dage, den 25. maj."

Nej, GDPR trådte i kraft for 2 år siden, men den får retsvirkning i Danmark d. 25. maj i år.

Alle har derfor i princippet haft 2 år til at gøre sig klar, men når vejledningerne fra DIGST og tilpasningen af national lovgivning først er klar i 11. time, så har det gjort det unødigt vanskeligt for mange (især mindre virksomheder) at vide hvordan de skulle forholde sig og prioritere implementeringen.

14
18. maj 2018 kl. 08:30

Mjoeh.. har været ungdomspolitiker og må bare blankt erkende at den leg de voksne leger, hvor det drejer sig om deres personlige gevinst eks ved at få en kommunes opgaver til sit firma, ikke lige er min kop te.

Kigger man på det politiske spektrum, er ingen af de gamle partier bemandet med personer der helhjertet går ind for partiets egentlig formål (enkelte undtaget, med Søren Pinds afgang er der een mindre), og det er netop på de yderste fløje at den egentlige reelle politik forsøges ført.

Så at starte noget nyt eller selv gå ind i politik... har været der, alt for mange usympatiske og egenglade personer til min smag - det er jeg opdraget for godt til :-)

13
18. maj 2018 kl. 07:26

du kan bare stille op. du kan bare gå ind i politik.

man ser tydeligt i denne sag at det hele er aftalt spil og at politikernes udtalelser snarere er stemmefiskeri og konsolidering af den faste vælgerskare. paradise hotel for levebrødspolitikere, det er hvad vores demokrati har udviklet sig til. med embedsmænd som overdommere og spindoktorer som producere.

ærlig talt! hvem har lyst til at være en del af det freakshow? jeg har det med de folkevalgte som jeg har det med daesh. jeg har satme ikke lyst til at være som dem.

12
17. maj 2018 kl. 22:34

Nej den er for simpel.. samfundsudviklingen har for dig og mig op gennem sidste halvdel af 1900-tallet og til nu ændret sig meget og hastigt[1]. Hvorimod både partier/partiprogrammer samt den enkelte politiker er meget tunge i måsen[1] mht. omstilling.

De omstiller ikke sig selv.

Deltagelse i partiernes foreninger giver muligheden for, og retten til, at påvirke omstilingshastighed og retning.

Det er ikke de andres skyld.

De som ikke deltager, har afgivet deres mulighed for at bestemme til de som vil.

11
17. maj 2018 kl. 20:16

Vi har endnu en stor faktadøv og historieblind klan i befolkningen, der her i 2018 tror på vold og revolution/masseovervågning/statsmagt, og som er utroligt misundelig på næstens kone og næstens værdier

Det var ellers grove ord mod vor folkevalgte regering, men nok ikke helt forkerte. Med Danmarks deltagelse i rigeligt med krige gennem øget oprustning og nye kampfly, kan jeg da godt se, at lysten til at vælte regimer med vold har taget overhånd.

Heldigvis er der jo stadig en del mindre partier, der ofte stemmer mod den nævnte galskab - senest her med en vis modstand mod den ny dataudnyttelseslov. Men når partier får regeringsmagt, plejer de jo tossedumt at ligne hinanden til forveksling.

10
17. maj 2018 kl. 19:31

Vi ligger som vi har redt.

Nej den er for simpel.. samfundsudviklingen har for dig og mig op gennem sidste halvdel af 1900-tallet og til nu ændret sig meget og hastigt[1]. Hvorimod både partier/partiprogrammer samt den enkelte politiker er meget tunge i måsen[1] mht. omstilling.

Så hvis man selv har læst 3 bøger mere end naboen, både kan læse og skrive, også indad, så er tjansen som politiker ikke indlysende for de fleste.

Hvis man har en faglig kompetence, for det meste et godt job eller et arbejde at stikke næsen ned i, så er nedgangen til lav respekt og et elendigt renomme som politiker jo for pokker et udtryk for manglende selvrespekt.

[1] ..Vi har endnu en stor faktadøv og historieblind klan i befolkningen, der her i 2018 tror på vold og revolution/masseovervågning/statsmagt, og som er utroligt misundelig på næstens kone og næstens værdier ;)

Den politik er afprøvet under mange navne gennem generationer. Mia. af klodens befolkning har deltaget, xxx mio. levende mennesker blev ombragt eller gik til i eksperimenter, der alle endte/ender i råddenskab.

9
17. maj 2018 kl. 17:58

så er der ikke meget du kan gøre udover at gå i åben kamp mod vores "demokratiske" system ved selv at starte et parti eller starte en revolution.

Den bedste løsning er at melde sig ind i et af de partier, som har indflydelse, og dermed få indflydelse på partiets linie og de opstillede kandidater.

Før fjernsyn blev et heldagsprogram, var der ca. 600.000 medlemmer af de politiske partier, i dag næppe 60.000, hvoraf højst 5.000 deltager aktivt.

Jeg har ikke tid!

Det havde man, dengang arbejdsugen var 48 eller 60 timer med 2 ugers ferie.

Vi ligger som vi har redt.

8
17. maj 2018 kl. 15:40

Næsten alle afstemninger i folketingssalen er klappet af på forhånd og der er lavet aftaler om, hvem fra de forskellige partier, der skal møde op for at stemme. Behandlingen af de forskellige lovforslag foregår i udvalg, hvor ordførerne fra de forskellige partier forhandler sig frem til et ønskeligt resultat. Dette fungerer fint i praksis, og medfører, at de enkelte mf'ere kan fokusere på deres kerneområder i stedet for at sidde i folketingssalen og trykke på de knapper de skal, for at gennemføre det nogle andre har forhandlet sig frem til, uden at ane en bjælde om indholdet.

Nogle gange bliver det en anelse mere komplekst, når nogle stemmer ud fra deres samvittighed (hvilket alle mf'ere har ret til, selv om den nuværende formand synes det er noget rod).

I denne sag forstår jeg ikke hvorfor A og EL ikke stemte imod, selv om det ikke ville ændre noget.

7
17. maj 2018 kl. 14:03

I øvrigt tragisk at vi har et folketing hvor medlemmerne ikke passer deres arbejde, således at et forslag kan vedtages med kun godt en fjerdedel af det samlede antal stemmer i folketinget.

Tragisk er nok lidt hårdt banket op. På min opfordring(!) er der sat et fast punkt under alle afstemninger på ft.dk, hvor fravær og clearing begrundes. Jeg har fuld forståelse for, at kun det absolut nødtvungne antal møder frem med fingeren klar som stemmekvæg, og at resten bruger tiden fornuftigere.

Til gengæld synes jeg det er tragisk, at folketingsarbejdet i salen er reduceret til en sådan symbolsk deltagelse, hvor kravet til alle de frempiskede undtagen ordføreren er, at hjernen er slået helt fra om det aktuelle emne. Eventuel debat tages fortrinsvist internt bag lukkede døre, hvor på partilinjen knaldes diktatorisk igennem på landsplan.

6
17. maj 2018 kl. 13:56

Jeg er ikke helt enig i karakteriseringen af at der ikke var nogen modstand. Selv om det selvfølgelig er korrekt at der blev stemt blankt og ikke 'imod' så tror jeg nærmere det skal forstås som en symbolsk erklæring om at regeringen kunne have haft alles opbakning hvis de havde valgt at gå åbenhedens vej og implementeret ændringsforslaget om informering af borgerne, men at de havde valgt at indføre en regressiv version med et spinkelt flertal.

Mon ikke de gule havde stemt 'imod' såfremt de faktisk havde flertallet til det?

5
17. maj 2018 kl. 13:33

Det er den eneste løsning udover revolution (uha).

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor Enhedslisten og Alternativet ikke stemte imod.

Er der nogen der kan forklare deres bevæggrunde?

Afstemningsresultatet var sådan her:

Vedtaget 55 stemmer for forslaget (S, V, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 46 stemmer hverken for eller imod forslaget (DF, EL, ALT, RV, SF)

Dvs. ikke et eneste parti har stemt imod - det er godt nok skræmmende.

I øvrigt tragisk at vi har et folketing hvor medlemmerne ikke passer deres arbejde, således at et forslag kan vedtages med kun godt en fjerdedel af det samlede antal stemmer i folketinget.

Vores demokrati er stærkt på vej til at blive demonteret.

4
17. maj 2018 kl. 13:10

Knap halvdelen af Folketinget stemte hverken for eller imod forslaget, hvilket var partierne ALT, DF, EL, RV og SF. Og et tilsvarende spinkelt flertal (KF, LA, S og V) stemte for. Alle fulgte partilinjen, men det er yderst sjældent, at så mange stemmer blankt. Om der ligger en studehandel bag er uklart, men kønt er det ikke i sådan en sag, hvor der er rigeligt at kritisere.

3
17. maj 2018 kl. 11:54

Hvem skal jeg så stemme på?

Hvis du ikke er inden for det spektrum af politik de partier vi har i landet står for, så er der ikke meget du kan gøre udover at gå i åben kamp mod vores "demokratiske" system ved selv at starte et parti eller starte en revolution.

At stemme på andet end de yderste fløj-partier har cirka samme effekt som at tisse i bukserne eller skyde sig selv i foden, så jeg ville personligt vælge at stemme helt ude på fløjen, uanset om jeg er 100% enige med partiet. Det er den eneste løsning udover revolution (uha).

2
17. maj 2018 kl. 11:12

Hvem skal jeg så stemme på? Det her er fuldkommen umuligt for mig at bakke op om. Det er principielt ikke acceptabelt, fuldkommen på lige fod med offentlighedsloven.

1
17. maj 2018 kl. 11:06

medmindre det drejer sig statssikkerhed så skal borgeren underrettes hvergang vores data deles. i det mindste burde man kunne se den slags på borger.dk.

sådan som de folkevalgte har råbt op omkring Facebook og Cambridgre burde de kræve maksimal åbenhed omkring borgernes data.

og der mistede jeg al respekt for Ø og Å. de er kritiske og de er modstandere men stemte ikke imod.

hykleri og dobbeltmoral er alt man kan forvente fra Danske politikere... desværre.