Omstridt databeskyttelseslov vedtaget i Folketinget uden én nej-stemme

Illustration: Folketinget TV
Folketinget har i dag vedtaget den nye databeskyttelseslov, der skal implementere GDPR i Danmark.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) omdiskuterede databeskyttelseslov er nu en realitet, da den i dag er vedtaget i Folketinget uden én eneste nej-stemme.

Loven har til formål at implementere den europæiske persondataforordning i dansk lov, og ingen stemte imod, da den i dag var på dagsordenen i Folketinget.

Databeskyttelsesloven har mødt massiv kritik fra flere kanter, fordi den giver offentlige myndigheder lov til at bruge data om private borgere til andre formål, end de oprindeligt er indsamlet til.

Den kritik er dog blevet delvist imødegået i form af en ny demokratisk konstruktion, hvor to fagrelevante udvalg i Folketinget skal godkende det, hver gang et ministerium vil bruge borgerdata til noget nyt.

Læs også: Kompromis om datalov: Regeringen tvinges til demokratisk kontrol med datadeling

Borgeren får dog intet at vide om det.

55 folketingsmedlemmer stemte i dag for, mens 46 trykkede på den gule knap og erklærede sig »hverken for eller imod«.

Enhedslisten og Alternativet kritiserede begge lovforslaget inden afstemningen, men ingen af dem stemte imod, og loven er nu vedtaget.

Læs også: Databeskyttelseslov: Bagdøre i Papes 'oplysningspligt' til borgerne

Persondataforordningen, GDPR, træder i kraft om otte dage, den 25. maj.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

medmindre det drejer sig statssikkerhed så skal borgeren underrettes hvergang vores data deles. i det mindste burde man kunne se den slags på borger.dk.

sådan som de folkevalgte har råbt op omkring Facebook og Cambridgre burde de kræve maksimal åbenhed omkring borgernes data.

og der mistede jeg al respekt for Ø og Å. de er kritiske og de er modstandere men stemte ikke imod.

hykleri og dobbeltmoral er alt man kan forvente fra Danske politikere... desværre.

Thomas Toft

Hvem skal jeg så stemme på?

Hvis du ikke er inden for det spektrum af politik de partier vi har i landet står for, så er der ikke meget du kan gøre udover at gå i åben kamp mod vores "demokratiske" system ved selv at starte et parti eller starte en revolution.

At stemme på andet end de yderste fløj-partier har cirka samme effekt som at tisse i bukserne eller skyde sig selv i foden, så jeg ville personligt vælge at stemme helt ude på fløjen, uanset om jeg er 100% enige med partiet. Det er den eneste løsning udover revolution (uha).

Tom Paamand

Knap halvdelen af Folketinget stemte hverken for eller imod forslaget, hvilket var partierne ALT, DF, EL, RV og SF. Og et tilsvarende spinkelt flertal (KF, LA, S og V) stemte for. Alle fulgte partilinjen, men det er yderst sjældent, at så mange stemmer blankt. Om der ligger en studehandel bag er uklart, men kønt er det ikke i sådan en sag, hvor der er rigeligt at kritisere.

Christian Nobel

Det er den eneste løsning udover revolution (uha).

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor Enhedslisten og Alternativet ikke stemte imod.

Er der nogen der kan forklare deres bevæggrunde?

Afstemningsresultatet var sådan her:

Vedtaget 55 stemmer for forslaget (S, V, LA, KF)
0 stemmer imod forslaget
46 stemmer hverken for eller imod forslaget (DF, EL, ALT, RV, SF)

Dvs. ikke et eneste parti har stemt imod - det er godt nok skræmmende.

I øvrigt tragisk at vi har et folketing hvor medlemmerne ikke passer deres arbejde, således at et forslag kan vedtages med kun godt en fjerdedel af det samlede antal stemmer i folketinget.

Vores demokrati er stærkt på vej til at blive demonteret.

Matthias Smed Larsen

Jeg er ikke helt enig i karakteriseringen af at der ikke var nogen modstand. Selv om det selvfølgelig er korrekt at der blev stemt blankt og ikke 'imod' så tror jeg nærmere det skal forstås som en symbolsk erklæring om at regeringen kunne have haft alles opbakning hvis de havde valgt at gå åbenhedens vej og implementeret ændringsforslaget om informering af borgerne, men at de havde valgt at indføre en regressiv version med et spinkelt flertal.

Mon ikke de gule havde stemt 'imod' såfremt de faktisk havde flertallet til det?

Tom Paamand

I øvrigt tragisk at vi har et folketing hvor medlemmerne ikke passer deres arbejde, således at et forslag kan vedtages med kun godt en fjerdedel af det samlede antal stemmer i folketinget.

Tragisk er nok lidt hårdt banket op. På min opfordring(!) er der sat et fast punkt under alle afstemninger på ft.dk, hvor fravær og clearing begrundes. Jeg har fuld forståelse for, at kun det absolut nødtvungne antal møder frem med fingeren klar som stemmekvæg, og at resten bruger tiden fornuftigere.

Til gengæld synes jeg det er tragisk, at folketingsarbejdet i salen er reduceret til en sådan symbolsk deltagelse, hvor kravet til alle de frempiskede undtagen ordføreren er, at hjernen er slået helt fra om det aktuelle emne. Eventuel debat tages fortrinsvist internt bag lukkede døre, hvor på partilinjen knaldes diktatorisk igennem på landsplan.

Michael T. Jensen

Næsten alle afstemninger i folketingssalen er klappet af på forhånd og der er lavet aftaler om, hvem fra de forskellige partier, der skal møde op for at stemme. Behandlingen af de forskellige lovforslag foregår i udvalg, hvor ordførerne fra de forskellige partier forhandler sig frem til et ønskeligt resultat. Dette fungerer fint i praksis, og medfører, at de enkelte mf'ere kan fokusere på deres kerneområder i stedet for at sidde i folketingssalen og trykke på de knapper de skal, for at gennemføre det nogle andre har forhandlet sig frem til, uden at ane en bjælde om indholdet.

Nogle gange bliver det en anelse mere komplekst, når nogle stemmer ud fra deres samvittighed (hvilket alle mf'ere har ret til, selv om den nuværende formand synes det er noget rod).

I denne sag forstår jeg ikke hvorfor A og EL ikke stemte imod, selv om det ikke ville ændre noget.

Albert Nielsen

så er der ikke meget du kan gøre udover at gå i åben kamp mod vores "demokratiske" system ved selv at starte et parti eller starte en revolution.

Den bedste løsning er at melde sig ind i et af de partier, som har indflydelse, og dermed få indflydelse på partiets linie og de opstillede kandidater.

Før fjernsyn blev et heldagsprogram, var der ca. 600.000 medlemmer af de politiske partier, i dag næppe 60.000, hvoraf højst 5.000 deltager aktivt.

Jeg har ikke tid!

Det havde man, dengang arbejdsugen var 48 eller 60 timer med 2 ugers ferie.

Vi ligger som vi har redt.

Finn Christensen

Vi ligger som vi har redt.

Nej den er for simpel.. samfundsudviklingen har for dig og mig op gennem sidste halvdel af 1900-tallet og til nu ændret sig meget og hastigt[1]. Hvorimod både partier/partiprogrammer samt den enkelte politiker er meget tunge i måsen[1] mht. omstilling.

Så hvis man selv har læst 3 bøger mere end naboen, både kan læse og skrive, også indad, så er tjansen som politiker ikke indlysende for de fleste.

Hvis man har en faglig kompetence, for det meste et godt job eller et arbejde at stikke næsen ned i, så er nedgangen til lav respekt og et elendigt renomme som politiker jo for pokker et udtryk for manglende selvrespekt.

[1] ..Vi har endnu en stor faktadøv og historieblind klan i befolkningen, der her i 2018 tror på vold og revolution/masseovervågning/statsmagt, og som er utroligt misundelig på næstens kone og næstens værdier ;)

Den politik er afprøvet under mange navne gennem generationer. Mia. af klodens befolkning har deltaget, xxx mio. levende mennesker blev ombragt eller gik til i eksperimenter, der alle endte/ender i råddenskab.

Tom Paamand

Vi har endnu en stor faktadøv og historieblind klan i befolkningen, der her i 2018 tror på vold og revolution/masseovervågning/statsmagt, og som er utroligt misundelig på næstens kone og næstens værdier

Det var ellers grove ord mod vor folkevalgte regering, men nok ikke helt forkerte. Med Danmarks deltagelse i rigeligt med krige gennem øget oprustning og nye kampfly, kan jeg da godt se, at lysten til at vælte regimer med vold har taget overhånd.

Heldigvis er der jo stadig en del mindre partier, der ofte stemmer mod den nævnte galskab - senest her med en vis modstand mod den ny dataudnyttelseslov. Men når partier får regeringsmagt, plejer de jo tossedumt at ligne hinanden til forveksling.

Albert Nielsen

Nej den er for simpel.. samfundsudviklingen har for dig og mig op gennem sidste halvdel af 1900-tallet og til nu ændret sig meget og hastigt[1]. Hvorimod både partier/partiprogrammer samt den enkelte politiker er meget tunge i måsen[1] mht. omstilling.

De omstiller ikke sig selv.

Deltagelse i partiernes foreninger giver muligheden for, og retten til, at påvirke omstilingshastighed og retning.

Det er ikke de andres skyld.

De som ikke deltager, har afgivet deres mulighed for at bestemme til de som vil.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

du kan bare stille op. du kan bare gå ind i politik.

man ser tydeligt i denne sag at det hele er aftalt spil og at politikernes udtalelser snarere er stemmefiskeri og konsolidering af den faste vælgerskare. paradise hotel for levebrødspolitikere, det er hvad vores demokrati har udviklet sig til. med embedsmænd som overdommere og spindoktorer som producere.

ærlig talt! hvem har lyst til at være en del af det freakshow? jeg har det med de folkevalgte som jeg har det med daesh. jeg har satme ikke lyst til at være som dem.

Denny Christensen

Mjoeh.. har været ungdomspolitiker og må bare blankt erkende at den leg de voksne leger, hvor det drejer sig om deres personlige gevinst eks ved at få en kommunes opgaver til sit firma, ikke lige er min kop te.

Kigger man på det politiske spektrum, er ingen af de gamle partier bemandet med personer der helhjertet går ind for partiets egentlig formål (enkelte undtaget, med Søren Pinds afgang er der een mindre), og det er netop på de yderste fløje at den egentlige reelle politik forsøges ført.

Så at starte noget nyt eller selv gå ind i politik... har været der, alt for mange usympatiske og egenglade personer til min smag - det er jeg opdraget for godt til :-)

Ditlev Schwann

"Persondataforordningen, GDPR, træder i kraft om otte dage, den 25. maj."

Nej, GDPR trådte i kraft for 2 år siden, men den får retsvirkning i Danmark d. 25. maj i år.

Alle har derfor i princippet haft 2 år til at gøre sig klar, men når vejledningerne fra DIGST og tilpasningen af national lovgivning først er klar i 11. time, så har det gjort det unødigt vanskeligt for mange (især mindre virksomheder) at vide hvordan de skulle forholde sig og prioritere implementeringen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder