Omringet af data: Kan virtual reality give bedre data-forståelse?
Virtual reality og analytics. Det lyder måske lidt som et sammenstød på hype-motorvejen. Men der er gode argumenter og sågar en business case for såkaldt immersive analytics, mener Marty Resnick, der er senior director analyst hos Gartner.
Artiklen her er fra DataTech, et nyt PRO-medie fra Ingeniøren om data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik.DataTech
Følg med på pro.ing.dk/datatech
»Ideen med immersive analytics er at være nedsunket i data. Det er en helt ny måde at visualisere data på og en helt ny måde at lave storytelling på,« siger han på analyselskabets Data & Analytics Summit, der fandt sted i London for nylig.
»Vi har en tendens til at have flere og flere skærme. Der er så mange datapunkter, vi gerne vil se, at vi bare udvider med skærm efter skærm.«
Med immersive analytics er du ikke begrænset af arealet af din skærm eller de to dimensioner, den viser. I stedet træder du virtuelt ind i datasættet - som regel sammen med andre - for at se datasættet fra en helt ny vinkel og for eksempel betragte ikke bare x- og y-aksen, men også z-aksen i et datasæt.
Immersive analytics kan gøre brug af virtual reality og augmented reality såvel som mixed reality. Hovedsagen er, at man bruger teknologien til at understøtte »data exploration, decision making, and collaboration«, hedder det i Gartners definition.
Datadrevet historiefortælling
Og det kan der være flere gode grunde til, mener Marty Resnick. Ifølge ham er et af målene med immersive analytics at sikre, at modtageren af den datadrevne fortælling hører efter.
»Jeg kan fortælle en bedre datahistorie, hvis du er engageret og opmærksom. Det er det, vi gerne vil opnå med immersive analytics,« forklarer han.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.