Omlægning af netværkstrafik hos KMD sendte fire kommuner offline

Illustration: KMD
En fejl hos KMD betød i går, at fire danske kommuner mistede internetforbindelsen og adgangen til visse KMD-systemer.

Det var en fejl i forbindelse med omlægning af netværkstrafik og udskiftning af kabler hos KMD, der onsdag betød, at fire danske kommuner mistede internetforbindelsen.

Det oplyser kommunikationschef ved KMD, Christoffer Hellmann, i en skriftlig kommentar til Version2.

»Fejlen opstod i forbindelse med en omlægning af netværkstrafik, hvor der blev foretaget en nedlukning og udskiftning af nogle kabler, der indeholder kommunikationslinjer mellem KMD og en række kunder.«

Som Version2 i går kunne fortælle, var de berørte kunder uden internet fra omkring klokken 11 og til klokken 17, hvor den normale drift blev genetableret.

Læs også: Fejl hos KMD kapper kommuners internetforbindelser

Fejlen betød desuden, at de kommunale kunder ikke kunne tilgå visse systemer fra KMD onsdag.

KMD er nu sammen med blandt andet leverandøren Global Connect ved at undersøge, hvorfor det gik galt.

»KMD er i dialog med vores tekniske samarbejdspartnere i gang med en udredning af baggrunden for fejlen, samt hvordan vi sikrer, at lignende fejl ikke opstår igen,«lyder det fra Christoffer Hellmann.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere