Ombudsmanden vil helt ind i designet af SKATs systemer: Fejlene skal fanges tidligere

Niels Fenger har varetaget rollen som Folketingets Ombudsmand siden december 2019. Han har tidligere været professor i forvaltningsret på Københavns Universitet samt landsdommer ved Østre Landsret. Illustration: Jasper Carlberg
I stedet for at vente på at nye systemer laver farlige fejl, kaster ombudsmand Niels Fenger nu sine folk ind i designfasen af to it-systemer under skatteministeriet. Forhåbentlig finder de ingenting, siger han og afviser risikoen for en giftig dobbeltrolle.

Fra at være den sidste spiller på banen og som udgangspunkt reagere på klageafgørelser, går Ombudsmand Niels Fenger og hans folk nu i offensiven overfor offentlige it-systemer.

Fra kontorerne i Den Suhrske Gård på Gammeltorv i København skal folkene på Skattekontoret, der er en af ombudsmandens i alt syv kontorer, i første omgang følge udviklingen af to konkrete systemer hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for at sikre sig, at de udarbejdes i overensstemmelse med loven.

Fejlene skal fanges tidligere, og systemerne skal ende med at spytte lovlige afgørelser ud.

Fenger selv lægger ikke skjul på, at den nye indsats er en rejse ind i uopdaget land. Hvor hans forgængere tidligere har italesat behovet for at tænke forvaltningsretten ind i udviklingen af it-systemer, så skal institutionen nu bringes i spil på et langt tidligere tidspunkt.

Læs også: Ombudsmanden går i kødet på Skatteforvaltningens it-systemer

Normalt venter ombudsmanden nemlig på, at fejl i forvaltningen opstår og klagerne herefter behandles. Men i dag sættes der stigende grad strøm til forvaltningen i form af it-systemer, der med fuldautomatiske afgørelser skal levere gevinster i form af hurtighed, ensartethed og heftige besparelser.

»Med digitale sagsbehandlingssystemer står vi overfor nogle særlige udfordringer. Systemerne er svære at udvikle, og det er nærmest umuligt at undgå, at der sker fejl. Det siger vi ikke som kritik af systemudviklingerne. Det handler om kompleksiteten i sig selv. Og hvis der er fejl i et system, kan det rigtig svært at rette op på,« siger Niels Fenger, der har gjort det til sit mantra at proklamere, at hvis systemet har ‘en mandag', er det mandag hele ugen.

»Kombinationen af, at det er svært, at det har store konsekvenser, hvis man ikke rammer rigtigt, og at det er svært at rette op, har gjort, at vi har stillet os selv spørgsmålet, om vi kunne være med tidligere i processen med henblik på at forebygge fejl og ikke bare påpege og korrigere,« uddyber Niels Fenger, der tiltrådte embedet som Folketingets Ombudsmand i december 2019.

Med som passager

De to projekter, som Skattekontorets 12 medarbejdere skal kigge nærmere på, er henholdsvis en opgradering af et digitalt journaliseringssystem og projektet »Deleøkonomi«, der fungerer som en digital løsning til indberetning af indtægter ved udlejning af eksempelvis bolig eller bil.

Kontorets besætning består foruden en områdechef og et par souschefer af to specialkonsulenter og en håndfuld fuldmægtige. Ikke just en brigade af erfarne it-udviklere, erkender Niels Fenger.

»Vi ser nogle risici ved, at man ikke kan overskue alle de retlige problemstillinger, der kan opstå, når man er i designfasen. Det er nemt efterfølgende at se, at noget er gået galt, når man har en sag foran sig. Det er meget sværere at se, hvad der kommer til at ske fremadrettet og tage højde for det,« siger han og fortsætter:

»Vi kan stå på sidelinjen og følge med i, om folk tænker sig om. Vi kan ikke selv komme med løsningerne, og vi kan ikke nødvendigvis selv fange, om det går galt. Men vi kan kigge med over skulderen.«

De juridiske medarbejdere kan som Fenger selv udtrykker det ikke selv køre bilen, men de kan godt følge med i om der bliver kørt over for rødt lys.

Fra passagersædet skal de holde øje med, at den forvaltningsretlige vigepligt overholdes og, om udviklingen af it-systemerne bliver udført med tanke på de forvaltningsretlige regler og den lovlighed af de efterfølgende afgørelser, der understøtter borgernes retssikkerhed.

Læs også: Ombudsmanden dropper sag om omstridt KMD-system: Ingen tegn på systematiske fejl

Der sker fortsat fejl

Man behøver ikke have nærstuderet it-nyheder i adskillige år eller have taget en juridisk embedseksamen for at kunne ane de offentlige it-projekter, der har givet retssikkerhedsmæssige udfordringer.

I flæng kan nævnes problemerne med ejendomsvurderingssystemet, inddrivelsessystemet EFI eller Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD). Sager der alle har optaget skiftende ombudsmænd, der over flere omgange udtrykt bekymring for de alvorlige problemer, fejlprogrammerede it-systemer skaber.

Et af de steder, hvor der dagligt behandles tusindvis af sager om borgernes mulighed for at få blandt andet boligsikring og pension er hos Udbetaling Danmark. I 2019 blev der indgivet 9.586 klager på tværs af Udbetaling Danmarks opgaveområder, hvilket var en stigning fra de 8.125 klager, der kom ind året før.

Hos Udbetaling Danmark har man tidligere understreget, at man ikke ser en direkte sammenhæng mellem antallet af klager og sårbarheder i de digitale systemer, men tal fra Ankestyrelsen viser tydeligt, at der altså sker fejl i forvaltningen. Fejl, der betyder, at borgere eksempelvis ikke får tilkendt deres pension, boligsikring eller andre ydelser eller får en forkert sats.

Læs også: Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler

Uanset om myndighederne selv mener, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem krøllede systemer og fejl i afgørelserne, er der ikke noget at diskutere. Ansvaret ligger hos myndighederne. Det har ombudsmanden slået fast blandt andet i sagen om EFI i 2014, hvor det blev påpeget, at det er myndighedernes ansvar, at de it-systemer, der indkøbes eller udvikles specielt til en bestemt opgave, opfylder de forvaltningsretlige krav.

Dengang kunne Skatteministeriet ikke påvise, at man havde indtænkt de forvaltningsretlige principper i udarbejdelsen af det nu kuldsejlede inddrivelsessystem.

»Vi skal ikke kritisere nogen for, at systemerne fejler, men vi konstaterer, at det ofte sker, at man lancerer systemer, der ikke lever op til lovgivningen. Derfor bliver det her relevant. Det er komplekst, det resulterer i mange fejl, hvis de opstår, og det er svært at rette op. Når virkeligheden ændrer sig, må en moderne ombudsmandsinstitution følge med,« fastslår Niels Fenger og fortæller, at ombudsmandsinstitutionen tidligere har været forsigtige med at kaste sig så tidligt ind i udviklingsprocessen, som det er tilfældet her.

Læs også: »Banale fejl« i offentlige it-systemer truer borgernes retssikkerhed

En helt ny operation

Bag ekspeditionen ind i det ukendte land, som den mere proaktive tilgang kaldes, står Lisbeth Adserballe, der er områdechef på Skattekontoret. Det er hendes folk, der skal kigge nærmere på de pågældende it-systemer i løbet af det kommende års tid.

At opgaven er havnet på Skattekontoret skyldes, at der på skatteområdet er blevet tildelt ekstra mange ressourcer til såkaldt egendriftsvirksomhed. Derfor har kontoret valgt denne opgave til som et tema for arbejdet i hvert fald resten af året.

Lisbeth Adserballe, områdechef på Skattekontoret Illustration: Jasper Carlberg

Hun kalder ligesom Niels Fenger området for ‘nyt land’ og understreger, at skatteforvaltningen er valgt, fordi den berører alle borgere og ikke fordi et risikoparameter historisk slår ud.

Til at begynde med bad hun Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om oplysninger om, hvilke systemer de har i proces - og herefter har man valgt de to systemer, der nu skal under lup.

»SKAT har en masse tekniske systemer, der kører i baggrunden. Dem har vi ikke været ligeså interesserede i. Vi vil gerne kigge på noget, som er mere borgervendt. Det har også indgået som kriterium. Vi har valgt noget, hvor de regler, vi ved noget om, er i spil, noget som er overskueligt, og så er det også lidt tilfældigt, at det lige er noget, som de har gang i på nuværende tidspunkt. Det er ikke valgt ud fra et farekriterium,« slår Adserballe fast.

»Foreløbigt har vi bedt om det skriftlige materiale om de to projekter. Det er sådan, vi normalt arbejder. Det er også det, der er udgangspunktet her. Når vi har gennemgået materialet grundigt, har vi et grundlag for at spørge nærmere ind til tingene. Det kan også være, at vi vil bede dem om at demonstrere det for os.«

Læs også: Jurister: Ny ombudsmand skal have indsigt i digital forvaltning

Risiko for dobbeltrolle

Formålet med undersøgelsen er enkelt. Det skal afdækkes, hvilket omfang myndighederne tænker forvaltningsretligt, og derudover skal det undersøges, om ombudsmandens folk kan bidrage til at forebygge nogle af de fejl, der i yderste konsekvens sætter borgernes retssikkerhed på spil.

»Vi vil helst have, at fejlene bliver opdaget og undgået uden vores mellemkomst. Det bedste er, hvis vi opdager, at alt er godt, og det viser sig, at vi ikke har overset noget. Det næstbedste vil være, hvis vi kan få hjulpet med til, at de her processer kommer til at køre. Men vi har også den mission, at selvom vores datalogiske værktøjer og ressourcer er begrænsede, så sætter vi det på dagsordenen,« siger Niels Fenger og fortsætter:

»Det værste, der kan ske er, at vi ikke finder noget, men at det efterfølgende viser sig, at der var noget galt. Men vi overtager hverken ansvaret eller tager medansvar.«

Kan man ikke risikere, at Ombudsmanden havner i en mærkelig dobbeltrolle, hvor I har været med i den tidligere del af processen, og så lander der senere hen en klage over en afgørelse fra samme system hos jer. Så kan det vel godt ligne, at I har godkendt udarbejdelsen af systemet, når I nu var med fra starten?

»Jo, hvis vi skrev, at vi havde analyseret systemet og var enige i, at det er ufejlbarligt. Hvis det var vores konklusion, så er jeg enig. Men det ville vi aldrig sige. Det vil vi aldrig tro, fordi vi ikke kan vide, hvad der er programmeret eller selv lavet testkørsler. Vi vil ikke konkludere, at et system virker. Vi vil udtale os om, hvorvidt man har gjort sig de rigtige overvejelser,« siger Niels Fenger og påpeger, at det da er en faldgrube ved at være med i designfasen.

Dobbeltrollen kan minde lidt om den, man kunne frygte Datatilsynet kunne havne i, hvis det, som flere stemmer i erhvervslivet har ønsket, skulle kunne forhåndsgodkende forskellige it-setup.

Læs også: Justitsministeriet dumper forslag om påbud og forhåndsgodkendelser fra Datatilsynet

Men diskussionen om, hvorvidt en dobbeltrolle er en mulighed eller ej, rejser spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet med design- og udviklingsfasen overhovedet har noget med Ombudsmanden som institution at gøre.

»Vores opgave er at beskytte borgeren i mødet med forvaltningen. Hvis vi kan sørge for det, før det går galt, i stedet for efter, at det er gået galt, så er det godt.«

Men kunne den her tilsynsopgave med systemerne ikke ligge et helt andet sted, så den ikke afhang af, hvor Ombudsmanden lige har luft i budgettet eller har fået tilført ekstra midler?

»Vi vil ikke have noget imod, at andre løfter den opgave. Det er et politisk spørgsmål. Hvis andre løftede den, ville vi have mere tid til andre ting.«

Flere juridiske eksperter har plæderet for oprettelsen af en decideret forvaltningsdomstol herhjemme. Samme eksperter fra blandt andet tænketanken Justitia har ligeledes efterlyst et løbende tilsyn med de digitale systemer, der i stigende grad gør sit indtog i den offentlige forvaltning.

Et tilsyn, der i princippet kunne løfte den opgave, som Ombudsmanden nu påtager sig. Det ønsker Niels Fenger ikke at forholde sig til, men han konstaterer istedet stoisk:

»Det er et politisk spørgsmål. Vi konstaterer bare, at det er en del af vores opgave at prøve at forebygge fejl i forvaltningen.«

Læs også: Ombudsmanden: Kritisabelt at digital selvbetjeningsløsning i Haderslev Kommune fremstår som obligatorisk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Finn Christensen

En helt ny operation Bag ekspeditionen ind i det ukendte land, som den mere proaktive tilgang kaldes..

Nej den operation er samme sure vin på nye flasker.

Vi har allerede indtil nu bl.a...

  • Digitaliseringsstyrelsen

  • Datatilsynet

  • Rigsrevisionen

  • Moderniseringsstyrelsen

  • råd, følgegrupper og alle de tiltag jeg gennem tiden har set og nu lykkeligvis har glemt.

Ingen har i over 2-3 årtier magtet at tæmme udbredelsen af forsinkelser, graverende fejl, budgetoverskridelser etc.

Ombudsmanden og hans folk er rigtig gode, men er som mange af allerede nævnte, kun jurister/djøf samt de rigtige it-fag-folk mangler.

De gode it-fag-folk til den her type udviklingsopgaver samt styring af opgaverne, dem kan man nu ikke bare lige gå ud og opstøve/ansætte/aflønne/fastholde.. sør'm mange gode job andre steder.

  • 14
  • 0
#2 Ditlev Petersen

Ombudsmanden og hans folk er rigtig gode, men er som mange af allerede nævnte, kun jurister/djøf samt de rigtige it-fag-folk mangler.

Jeg synes ikke, det lyder som om, ombudsmanden har tænkt sig at overvåge udviklingsmetoderne.

Formålet med undersøgelsen er enkelt. Det skal afdækkes, hvilket omfang myndighederne tænker forvaltningsretligt, og derudover skal det undersøges, om ombudsmandens folk kan bidrage til at forebygge nogle af de fejl, der i yderste konsekvens sætter borgernes retssikkerhed på spil.

Det løser bare ikke ret meget. De færreste tænker, at nu skal hoi polloi trynes med ny it. De vil uden tvivl det bedste. Man får "bare" skabt noget, der er stort, tungt og uigennemskueligt. Og noget af det kan måske skyldes, at opgaven er vældig kompliceret. Den kan måske reelt være umulig at kode sig ud af.

Bare en eller to erfarne udviklere på holdet kunne lave mirakler for ombudsmandens "mission" to boldly go where no man has gone before.

  • 4
  • 0
#3 Rune Gent

Root cause på det rod, er vel at lovkompleks er så kompliceret, at ingen kan overskue det og end ikke adskellige tusinde mand kan forvalte det.

At tage noget der er umuligt at forstå og så bygge et it-system ovenpå, løser ikke et problemet, ligegyldig hvor dygtige mennesker man sætte på. Få forenklet lovgivningen og byg derefter et effektivt system.

  • 31
  • 0
#4 Christian Nobel

Root cause på det rod, er vel at lovkompleks er så kompliceret, at ingen kan overskue det og end ikke adskellige tusinde mand kan forvalte det.

Præcis.

Hvad om man i stedet droppede idealet om millimeter retfærdighed, som i praksis jo alligevel ender med at blive det modsatte, og i stedet trak den helt store buskrydder frem, og simplificerede skattesystemet til nogle ganske få punkter:

  • 5-10% omsætningsskat på alle virksomhedstransaktioner.

  • 20-25% flad indkomstskat.

  • Hussalg - huskøb ganget inflation --> at aflevere 20-25% af provenuet til statskassen.

  • Alle køretøjer, km afgift på xx øre ganget med en vægtfaktor.

  • Enkelte adfærdsjusterende kopskatter kan få lov til at overleve, f.eks. kulstofbeskatning for at opveje den miljømæssige skade.

Så kunne det hele klares på en HP34.

  • 8
  • 4
#5 Bjarne Nielsen

Som jeg læser det, så er målet på ingen måde at redde alt hvad der er galt i alle projekter i hele verden, men derimod udelukkende at få forvaltningsretslige hensyn med i designfasen.

Altså at være proaktiv i stedet for reaktiv i forhold til systemer, hvor borgerne kommer i klemme rent forvaltningsmæssigt.

Jeg kan godt se flere udfordringer, men det er da konstruktivt medspil i stedet for reaktionært surmuleri på bagkant (hvor det ofte er for sent).

  • 11
  • 0
#6 Nis Schmidt

Er at omsætte lovtekster (som ofte er afhængige af fortolkeren) til parametre, som kan styre et (helst deterministisk) programmelsystem, som giver forudsigeligye resultater -det er ikke nemt.

NFs mål må derudover være at programmelet opnår en vis effektivitet (målt på faktisk udførte instruktioner af de mulige), det er hverken en let eller kort (hurtigt) rejse at begive sig ud på.

  • 0
  • 0
#7 Gert Madsen

Er at omsætte lovtekster (som ofte er afhængige af fortolkeren) til parametre, som kan styre et (helst deterministisk) programmelsystem, som giver forudsigeligye resultater -det er ikke nemt.

Så skulle man måske lade være.

Jeg mener at problemet ligger i utopien med et system, som "skal kunne alt".

Fordi den opgave er håbløs, så har man (i nogen tilfælde) valgt at lade hånt om borgernes retssikkerhed for at komme i mål. Og det er formodentligt hvad ombudsmanden vil forsøge at hindre.

Netop fordi grundlaget er meget dynamisk, så bør man istedet lave forskellige byggesten, som kan kombineres og ændres enkeltvis afhængigt af de politiske vinde.

At forestille sig at politikerne skal ignorere når en uretfærdighed rammer netop deres kernevælgere, mener jeg er totalt urealistisk.

  • 5
  • 0
#8 Aksel Koplev

Måske er problemet ikke IT kompentancer; men mangel på inddragelse af fagfolk fra de områder, som man skal lave IT udvikling til.

Jeg kommer til at tænke på det skandale ramte EFI system.

En af udfordringerne, som blev nævnt var at man troede og programerede efter, at der var et begrænset antal varianter med hensyn til typer af gæld og de tilknyttede regler. I virkeligheden var der, hvis jeg husker rigtigt nogle og 60. IT mæssigt er det vel ikke noget problem, at arbejde med 60 datasæt hver med et antal variable.

Det store problem var nok snare, at man ikke havde fagfolk involveret med hensyn til gældsadministration, som kunne fortælle IT folkene det i rette tid.

Tilsvarende måske også med ejendomsvurderingssystemet, som lige har været omtalt i en anden tråd:

Vi hører om hvor mange IT folk, som er ansat: Men hvormange har de ansat med baggrund i som ejendomsmægler eller valuar?

  • 5
  • 0
#10 Henrik Morell

Man skulle måske starte allerede i lovgivningsprocessen og kræve et bevis for, at det kan omsættes til beregningerne. Lad juristerne lave en model i Excel, der rent faktisk omsætter lovgivning til praksis og fortæller, hvor data kommer fra. Når høringssvar så kommer, og gør opmærksom på de forhold, man ikke har tænkt på, så vil det nok relativt tidligt stå klart, om man laver noget, der er for kompliceret.

Modeller i Excel kan blive komplicerede, men man kan så også teste, om andre kan gennemskue, hvad der sker, og hvis det ikke er muligt, så er det nok heller ikke nemt at lave en administration, der giver borgerne en chance i systemet.

  • 2
  • 0
#11 Jens D Madsen

Præcis.

Hvad om man i stedet droppede idealet om millimeter retfærdighed, som i praksis jo alligevel ender med at blive det modsatte, og i stedet trak den helt store buskrydder frem, og simplificerede skattesystemet til nogle ganske få punkter:

5-10% omsætningsskat på alle virksomhedstransaktioner.

20-25% flad indkomstskat.

Hussalg - huskøb ganget inflation --> at aflevere 20-25% af provenuet til statskassen.

Alle køretøjer, km afgift på xx øre ganget med en vægtfaktor.

Enkelte adfærdsjusterende kopskatter kan få lov til at overleve, f.eks. kulstofbeskatning for at opveje den miljømæssige skade.

Så kunne det hele klares på en HP34.

Jeg går ind for det omvendte - at vi indføre millimeterskatter, der faktisk giver mening.

Et system som du beskriver, giver skatter alene med formål at kræve penge ind - min holdning er, at skatter skal give mening.

Som eksempel - miljø opkræves, fordi det bruges til miljø. Vi skal have sukkerafgifter, fordi at sukker er noget lort, og medfører masser af udgifter for sygehuse, tandlæger osv. Disse skal betales af sukkerafgifter. Og vi skal have fedt afgifter, på mættede fedtstoffer, der bruges til at betale samfundets regninger til de problemer de medfører.

Skatter skal vi som borgerer gerne få fornemmelsen af, at det er penge som går til et godt formål. Danskerne vil gerne give masser af penge til kræftens bekæmpelse - selvom det reelt kun er ekstra biddrag til statskassen, for noget som dem der betaler skat ikke vil betale over skatteregningen. Dette gør vi ved at indføre et system, ligesom når vi betaler for grønt strøm. Vi bestemmer SELV hvad vores skattepenge skal gå til.

Når vi betaler skat, så kan vi i en hirakisk menu vælge præcist hvor vores skattepenge skal havne. Vi bestemmer ikke, om vi vil betale skat og hvor meget vi vil betale. Men, vi kan få nogle ekstra fordele ved at betale ekstra. F.eks. vil virksomheder kunne listes som donorer, og deres donationer betales delvist, at det de betaler i skat. Så er der sikkert en helt masse offentlige ting, hvor ingen vil betale noget til - måske kan forsvaret ikke få F35, fordi at danskerne ikke vil betale. Til en vis grad, vil de så kunne få lov at låne penge (i første omgang internt i staten, hvis der er overskud i nogle af kasser), og må så få gratis reklamer i fjernsynet og dagbladende, der skal forklare danskerne, hvorfor at de skal sætte netop deres skattepenge ind på forsvarskontoen, så de kan få penge ind, til at afbetale gælden. Kan de ikke det, fordi at ingen vil betale skat til dem, så må de reducere deres udgifter, så de kan betale udgifterne, og få lavet nogle gode reklamer, så de kan få penge ind. Kun dem, der har negative penge i kassen, må kunne få gratis reklame.

Vi skal også have road-priceing, fordi det er en del af konceptet med frivillig skat. Vi skal ikke betale meget for at køre på vejene. Men, der skal road-priceing afgift på, for at køre for hurtigt. Vil man køre over hastighedsgrænsen, så betales per kilometer. Først, når der køres uforsvarligt for stærkt, begynder det at tage klip i kørekortet. Vi vil helst ikke give klip, da vi faktisk gerne vil have, at danskerne kører for stærkt, og betaler frivillig skat.

Så Nej! Vi skal ikke have en overskuelig og simpel skattemodel, der kun har til formål at narre penge fra danskerne. Vi skal have en model, der giver mening, og som gør at danskerne opfører sig bedre - f.eks. kører mindre, forurener mindre, spiser sund mad, giver færre hospitals og tandlægeregninger, bruger varer der forurener mindre og anvender mindre embalage. Dette klares med afgiftsstyring. Til gengæld, bliver vi fri for, at selv betale tandlægen, fri for at betale renovation osv. For det hele lægges på afgifter på de varer vi køber, og der lægges på efter stregkode, så man beregner det for hver enkelt vare.

Problemet er, at dette skubber skattebetalingen fra de højtlønnede, og til de fattige, fordi at alle betaler afgifter. Derfor, skal man kompencere for dette.

Og så skal danskerne forstå, at en krone til skat, er ligeså godt - eller bedre - end en krone til frivillige indsamlinger.

  • 0
  • 13
#12 Christian Nobel

Jeg går ind for det omvendte - at vi indføre millimeterskatter, der faktisk giver mening.

Og dermed lade det hele gå op i administration - hvorfor så ikke gå skridtet fuldt ud, indkassere det hele, og så udbetale lommepenge til folk.

Tænk jeg tror den slags har været prøvet, det virkede ikke.

Et system som du beskriver, giver skatter alene med formål at kræve penge ind - min holdning er, at skatter skal give mening.

Nej, det giver skatter med det formål at skaffe det fornødne indtægter til samfundet, uden skelen til hvordan pengene så fordeles efterfølgende.

Ud fra en betragtning af alle er en del af samfundet, og alle skal bidrage til samfundet.

  • 8
  • 0
#13 René Nielsen

Det er en skandale at politikkerne bilder befolkningen at lidt ”magisk IT-sovs” fjerner deres makværk af selvmodsigende regler når de selv hele tiden affyrer IT-klyngebomber imod Skat IT-system (i form af regelændringer i tide og utide).

Det et IT-system gør, er bare det som nogle skulle have gjort ”i hånden”.

Da jeg arbejdede på et af de allerstørste revisionsfirmaer, var der ca. 50 revisorer plus sektærer, pedel og den slags.

På det kontor var der kun en revisor som kunne lave en ”skattemæssig optimeret udvidet hæverækkefølge i virksomheds vs kapitalafkastordningen ”og en anden revisor som kunne beregne landbrugskat.

Os andre kunne måske lave måske lave 80-90% ”rigtigt” men de sidste procenter flyttede ofte millionbeløb væk fra Skat.

Og Skat tabte tæt på 100% af de sager som blev trukket i landsskatteretten.

Hvorfor – fordi de regler er skide besværlige, og selv i Skat har man regler om jobrotation, og det er ikke alle som år ud og ind synes at det er sjovt at sidde at fluekneppe med samme område - og på den måde alle afgørelse/kendelser i hovedet.

Men når specifikationen til IT-systemet skal skrives, så skal man jo tage højde for hele, og desværre kan man forsætte i alle mulige varianter indenfor andre områder af skatteretten.

Forstil dig at du skal skrive den specifikation?

Med den nuværende kompleksitet i skatteretten, så tror jeg ikke at på at Skat nogensinde får et system som dækker det hele eller at de får det ”sat live”.

Det er brug for et ”Scope Freeze” er og nu!

Folketinget må gerne lave nye regler, bare vi er enige om at de ikke kan træde i kraft før tidligst et år efter de nuværende regler er implementeret IT-mæssigt og de ændringer som vedtages i den mellemliggende periode, er behørigt testet.

Så skandalen er at man bliver ved med at bilde befolkningen ind, at Skat har IT-understøttelse, i stedet for enten at forenkle reglerne eller lave en lovgivningspause, så efterslæbet kan rettes op.

  • 13
  • 0
#14 Jens D Madsen

Og dermed lade det hele gå op i administration - hvorfor så ikke gå skridtet fuldt ud, indkassere det hele, og så udbetale lommepenge til folk.

Det kan sammenlignes med et økonomisk system. Og det viser sig, at det medføre større effektivitet, og mindre administration. Det system, som du foreslår, svarer til at vi alle bare betaler et vist beløb om året, og så kan hente alt gratis i supermarkedet. Det giver mindre administration...

En gang, havde du måske ret. Fordi, at vi ikke havde computere, og ikke kunne håndtere eksempelvis stregkoder. I dag gøres en meget stor del af arbejdet automatisk, og det koster derfor ikke meget. Det offentlige bruger i øvrigt heller ikke mange penge på administration.

  • 1
  • 9
#15 Jens D Madsen

Det er en skandale at politikkerne bilder befolkningen at lidt ”magisk IT-sovs” fjerner deres makværk af selvmodsigende regler når de selv hele tiden affyrer IT-klyngebomber imod Skat IT-system (i form af regelændringer i tide og utide).

Det et IT-system gør, er bare det som nogle skulle have gjort ”i hånden”.

Jeg er helt enig. Hvis polikerne havde lavet naturlovene, så havde de ikke hængt sammen. Nu, når lovene skal til at ind på computere, så bliver nødvendigt, at de hænger sammen - som naturlovene. Så måske burde vi ansætte matematikere og fysikere og ingeniører til at lave lovene, i stedet for politikerne.

  • 2
  • 7
#16 Martin Dahl

Hvorfor ligger forretningslogikken i systemerne ikke til åbent skue som Open Source?

Det er os borgere, der betaler for de liniers kode, og så kan både ombudsmand og interesserede øjne kigge med.

Transparens i forvaltningsledet MÅ før eller siden, og forhåbentlig i vores levetid, udmunde i open source for kildekode, som regulerer vores privatliv, økonomi og virksomheder.

  • 9
  • 3
#17 Niels Madsen

"Hvorfor ligger forretningslogikken i systemerne ikke til åbent skue som Open Source?"

Mit gæt er at det bunder i (muligvis uerkendt) nepotisme. Det må i realiteten være utroligt få folk (om nogen overhovedet) med den mindste eksponering til open source udvikling, som bliver taget med på råd når staten køber systemer.

  • 7
  • 2
#20 Emil Kampp

trak den helt store buskrydder frem, og simplificerede skattesystemet

Jeg er meget enig i, at vi skal have ryddet ud. Jeg er ikke enig i dine forslag, men så langt så godt; det er jo Version2 og ikke politik.

Jeg kan huske at jeg havde den her konklusion for 10 år siden, hvor der også var et eller andet it system der fejlede, og mit unge jeg tænkte det er sku da fordi reglerne ikke egner sig til IT systemer.

  • 1
  • 0
#22 Henrik Rose

Problemet er at man videreudvikler på systemer hvor dem der kendte til arkitekturen er gået på pension.

Et andet problem er at Skattejura er ren spaghetti hvor jurister erkender at nogle lovregler ikke anvendes mere eller er i strid med andre. En oprydning i skattereglerne vil gøre stor gavn.

Kunne man ikke begynde forfra i et parallelt forløb ved siden af eksisterende så man tester de nye systemer i parallele systemer og først sætter dem i drift når de testet.

  • 0
  • 1
#23 Morten Olsen

Med snart 20+ år i IT-branchen, og hvor har jeg dog tit tænkt, at det der manglede var (endnu) et ekstra fedtlag af bureaukrater der med "compliance" kan effektivisere ens hverdag. Det ville forøge min arbejdsglæde betragteligt at skulle forfatte en masse død write-only dokumentation for at opfylde nogle checkmarks på en powerpoint der kan præsenteres for mellemleder #3 på 11. kontor. Generelt savner jeg også nogle flere møder med lavt informationsindhold i min arbejdsdag, det var virkelig en bonus da jeg lærte at powernappe med åbne øjne.

  • 10
  • 0
#24 Ebbe Hansen

At den nuværende skattelovgivning med krummelurer, gesvejsninger, frabedrag etc. kan bringes til at fungere i et it-miljø? Jeg tillader at stille mig tvivlende, uanset hvor mange kræfter man bruger på at rette fejl og mangler. Tror det er lidt ligesom i eventyret; hvis man kapper hovedet af en fejl, medfører det straks 3 nye utilsigtede sideeffekter. Kan der overhovedet laves et it-skat uden væsentlige fejl?

  • 3
  • 0
#27 Chr Hannested

Tanken er smuk og med de pragmatiske' briller' godt set... Dog ser jeg det som en gråzone at gå ind i, for: Nu får de et medansvar in spe. Og de vandtætte skotter bliver utætte for nu kommer de 'med på vognen', dog ikke som chauffør, men som veloplyst og vidende. Opstår der senere udfordringer, kan de nu sidde med en subjektiv mening, og ikke som den udefrastående objektive aktør. Lidt ligesom at politet undersøger sig selv.

Desuden desavouere det DIGST i den grad, for hvad det er jo netop den myndighed der burde have denne rolle: at sikre at vi ikke kører ud i hegnet. For hvem er nu myndigheden og sikrer kvalitet og rette retning?

  • 1
  • 0
#28 Michael Cederberg

En af de største barrierer for Open Source er, vores politikere mener det er en stor fordel at købe hyldevarer. Og de er sjældent udviklet med åbenhed for øje.

Det har intet at gøre med hyldevarer eller open source.

Værdien af at et skattesystem eller andre offentlige systemer er open source er tæt ved nul. Har du tænkt dig i din fritid at fejlfinde tusindvis af linjer kode som beskriver regler der kommer af lovgivning i et skattesystem?

  • 1
  • 1
#29 Niels Madsen

At der ikke er nogen værdi i open source I offentlige løsninger er jeg nu ikke enig i. Om ikke andet, så er der værdi i at man kan se hvad man har fået for pengene. Og da det vil medføre mere offentlighed om den konkrete fortolkningen af lovgivningen, vil det også kunne bidrage til både borgernes retsstilling og kunne forbedre fremtidigt lovarbejde.

Endelig vil det åbne op for at flere potentielle leverandører vil kunne deltage i udbud vedr. videreudvikling af de eksisterende løsninger, formentligt til en lavere pris da opgavens omfang nemmere vil kunne vurderes og derfor ikke kræver helt så stor elasticitet af "livrem og seler" for leverandøren når der skal fastsættes en pris.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere