Ombudsmanden kritiserer juridiske og tekniske mangler i Digital Post

Digital Post er på kant med både sit eget lovgrundlag og borgerens forvaltningsretslige krav. Det konkluderer ombudsmanden nu i en redegørelse.

Digital Post lever ikke op til sit eget lovgrundlag og er samtidig i strid med forvaltningsretlige principper.

Det konstaterer ombudsmanden i sin endelige redegørelse efter i flere omgange at have undersøgt problemstillinger ved den digitale indgang til det offentlige.

Ombudsmanden har blandt andet vurderet, at begrænsningen på 10 MB pr forsendelse med Digital Post er i strid med lovgrundlaget for løsningen. Ifølge lovens § 8 har borgeren nemlig ret til at bruge Digital Post til kommunikation med det offentlige. Men da beskeder til det offentlige ofte fylder mere end 10 MB, mener ombudsmanden, at begrænsningen udhuler borgerens lovmæssige ret.

»Ved etableringen af postløsningen burde der have været taget højde herfor. Den gældende ordning kan ikke siges fuldt ud at leve op til lovgrundlaget,« skriver Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i redegørelsen.

Læs også: Forskere: Kommuner tabte 53 millioner på Digital Post i 2013

Ombudsmanden har undersøgt Digital Post på baggrund af rapporter fra professor Kim Normann Andersen og ph.d.-studerende Jesper Berger, der påpeger en række problemer ved løsningen.

Ud over den manglende kapacitet kritiserer Jørgen Steen Sørensen også, at det som borger kan være meget svært at afkode, hvilken myndighed man kommunikerer med. Hvis man sender en Digital Post til Horsens Sygehus, vil der i mappen for afsendte meddelelser stå, at den er sendt til Region Midtjylland. På samme måde vil en Digital Post til en given politikreds fremstå, som om den er sendt til Rigspolitiet.

Læs også: Hård kritik af Digital Post: Myndigheder kan ændre i din indbakke

Problemet skyldes, at myndigheder uden CVR-nummer ikke kan blive tilsluttet som offentlige afsendere/modtagere. Den overliggende myndighed med CVR-nummer kan derefter oprette et såkaldt kontaktpunkt for den underliggende, så den kan kontaktes af borgeren. Men i borgerens system vil beskeden alligevel stå som værende til/fra CVR-myndigheden. Selvom det ikke er tilfældet.

»Det er herefter min endelige opfattelse, at det ville have været ønskeligt, at Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen – inden bestemmelsen om obligatorisk tilslutning af borgere til Offentlig Digital Post blev sat i kraft – havde sikret sig, at postløsningen var indrettet, så den understøttede overholdelsen af det grundlæggende forvaltningsretlige krav om, at en meddelelse fra en myndighed skal indeholde korrekt afsenderbetegnelse,« skriver ombudsmanden.

Læs også: KL indrømmer: Aner ikke om digital post giver underskud

Ombudsmanden vil for nuværende ikke gøre mere ved de kritiserede punkter, da han forventer, at kritikken bliver taget til efterretning i den kommende udgave af Digital Post. Digital Post 2 træder i kraft i 2016.

Du kan finde ombudsmandens redegørelse om kapaciteten i Digital Post her og den tilsvarende om 'visse forhold vedrørende Digital Post' her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Mors

Jeg blev næsten glad da det første der blev nævnt var begrænsningen af beskedstørrelsen. Naturligvis bør man kunne sende de dokumenter der er nødvendige, men en øvre grænse på 10 MB er altså ikke noget stort problem.

Så kom jeg i tanke om alle de andre problemer, som jeg jo godt kunne huske var der, og som også nævnes senere i artiklen.

  • 4
  • 0
Michael Thomsen

Til hvert CVR-nummer kan tilknyttes et antal P-numre, produktionssteder.
Det kunne bruges i dette tilfælde.


Nemlig; men det har de åbenbart glemt at skrive i kravspecifikationen og så har pest.dk naturligvis sprunget over, hvor gæret er lavest. Det er jo dumt at implementere noget, som de ikke får penge for.

Mht filstørelser: Sidst jeg skulle sende noget til det offentlige var grænsen oplyst som 4 MB per fil; men det må have været 4 MB i alt, for selv når jeg klippede det i små stykker af 2 MB ville den ikke godtage det. Så 10 MB er da en forbedring.

Jeg zippede filen med et kodeord, smed den online og sendte et link med kodeordet. Utroligt nok lykkedes det dem at modtage og behandle det!

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Mon du ved hvad du taler om ?

Næsten enhver henvendelse til en teknisk forvaltning, om miljø, osv., vil omfatte tegninger eller billeder.
Mon de kan rummes på 10 MB - og tror du alle kan finde ud af evt. at reducere opløsningen ?

Ombudsmandens påpegede problem er både reelt og principielt.
Principielt fordi een eller anden gråhåret nisse fra forrige århundrede ikke har forstået moderne it - og synes at 10 MB er uhyrlig meget plads sammenlignet med hans Commadore 64 - nå det var en provokation, men aligevel.....

  • 7
  • 0
Martin Kofoed

Mon de kan rummes på 10 MB - og tror du alle kan finde ud af evt. at reducere opløsningen ?

Sender man stadig store attachments via mail? Er det ikke blevet moderne med sådan nogle links, der peger på DropBox, Google Drive, Microsoft Whatever, osv. osv. ..? Eller hvad?

Jeg kan huske tiden før YouTube, hvor man sendte store mpg- og avi-filer rundt. Det kunne jo bringe enhver mailserver i knæ og fylde brugernes kvotaer til bristepunktet.

I øvrigt har de fleste smtp-servere en øvre begrænsning på størrelsen på attachments. For GMail er det 25 MB. Det fandt jeg ud af ved at dirigere motion-detection-klip fra min ZoneMinder-installation til GMail .. :)

  • 0
  • 6
Jan Heisterberg

Du går fejl af pointen ved at pege på een af flere tekniske løsninger.

Pointen er, at der ikke i lovgrundlaget er hjemmel til at begrænse filstørrelserne.
Derfor burde opdragsgiveren i sin løsning have søgte for det er muligt med store filer - det er ikke brugerens / borgernes problem.

  • 8
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Er det ikke blevet moderne med sådan nogle links, der peger på DropBox, Google Drive, Microsoft Whatever, osv. osv. .


Jo - Fordi:

Dårlige IT-Systemer kombineret med IT afdelinger uden domäneviden, men til gengäld overbefolket med bogholdere og pernittengrynere, nödvendigvis kräver at man finder en lösning uden om Systemet for at man kan gennemföre sit arbejde!

I en rationel verden lägger man for eksempel multi-GB designfiler og anden korrespondence i et PLM-system som versionerer og annoterer dokumenterne så man direkte kan fölge sagsgangen. Ingenting går via email eller dropbox.

Moderne PLM-produkter som Autodesk Vault har endda viewere så folk som ikke har designvärktöjerne som filerne oprindeligt blev skabt i også kan läse dem og annotere dem.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere