Ombudsmanden går i kødet på Skatteforvaltningens it-systemer

17. marts 2021 kl. 10:407
Ombudsmanden går i kødet på Skatteforvaltningens it-systemer
Illustration: Jasper Carlberg.
Skattekontoret hos ombudsmanden vil i den kommende tid kigge nærmere på digitalisering af sagsbehandlingen hos skattemyndighederne. Det gælder både eksisterende og nye systemer. ”Det er afgørende, at it-systemerne udvikles og anvendes på en måde, så man undgår fejl i forhold til borgerne,” siger ombudsmand Niels Fenger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I den kommende tid vil Skatteforvaltningen blive kigget nøje over skulderen af ombudsmandens skattekontor. Indsatsen fokuserer på både på de eksisterende it-systemer og dem, der endnu er under udvikling.

Det skriver ombudsmandsindstitutionen i en pressemeddelelse.

Formålet er at sikre, at systemerne lever op til forvaltningsrettens retssikkerhedsgarantier. Det betyder blandt andet, at det skal undersøges, hvordan myndighederne allerede under udviklingen af nye it-systemer tager højde for den slags risici.

Dermed sætter ombudsmandens folk ind på et endnu tidligere tidspunkt end, hvad der normalt er tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Digitalisering af dele af den offentlige forvaltning kan give store fordele for både borger og forvaltning. Også på skatteområdet. Det er derfor positivt, at skattemyndighederne løbende gennemfører nye digitaliseringstiltag. Samtidig er det afgørende, at it-systemerne udvikles og anvendes på en måde, så man undgår fejl i forhold til borgerne. Én fejl i et it-system på skatteområdet kan således hurtigt ramme et stort antal skatteborgere. Derfor fokuserer vi i den kommende tid på digitalisering inden for skatteområdet,« udtaler ombudsmand Niels Fenger.

Som det første skridt i den grundige granskning er der iværksat undersøgelser af it-projekter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der hører under Skatteministeriet.

De to projekter er henholdsvis en opgradering af et digitalt journaliseringssystem og projektet »Deleøkonomi«, der fungerer som en digital løsning til indberetning af indtægter ved udlejning af eksempelvis sin bolig eller bil.

Undersøgelserne bliver afslutningsvis samlet sammen til en rapport, oplyser ombudsmanden.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
19. marts 2021 kl. 17:22

Nej, Det tror jeg egentligt ikke rigtigt det for alvor er. Hvis de var havde de jo bare rippet den Svenske ISK-model. Den er meget enkel og jeg tror det netop er problemet med den.

Jeg kendte ikke den svenske ISK model, men fandt beskrivelse her

https://www.youtube.com/watch?v=miMPHYBALSo

Umiddelbart lyder det ikke så attraktivt bortset fra den lave beskatning, som jeg dog hellere så udmøntet i en ordning som den danske aktiesparekonto. For min skyld måtte man godt udvide aktiesparekonti med knæk for den årlige skat efter værdi.

Den nuværende ordning er jo meget billigere end aktieskat, men begrænset til 100.000 i indskud.

Det giver en skævhed over tid, hvis nogen rammer aktier, som har stort vækspotentiale.

Så det er ikke helt gennemtænkt.

6
19. marts 2021 kl. 07:42

Men er det ikke en politisk målsætning, at der skal være en aktiekultur for almindelige mennesker.

Nej, Det tror jeg egentligt ikke rigtigt det for alvor er. Hvis de var havde de jo bare rippet den Svenske ISK-model. Den er meget enkel og jeg tror det netop er problemet med den.

Jeg påstår at Folketinget generelt, men især Socialdemokraterne (af ideologiske grunde), egentligt ikke er specielt glade for at borgerne får alt for mange kreative ideer og muligheder inden for investering. Det skaber social mobilitet, d.v.s., ustabilitet og usund konkurrence.

De forkerte borgere kunne være heldige, komme til penge, begynde at tro på at de er filosoffer og vismænd, og måske laver de et politisk parti!

Politikerne kan dog godt se at de er nødt til at gøre noget, især for deres yngre og kommende vælgere som er meget mere investeringsparate (det er jo dem der skal jo leve med nul- og minus- renter), samt, Finans- og IT- industrien som gerne vil lave services og apps til investeringer, og ikke mindst alle de børsnoteringer, der ryger til Sverige fordi Danmark bare altid hænger i bremsen.

Så man laver et typisk Dansk Kompromis: Man laver noget kompliceret, som aldrig rigtigt bliver billigt, godt, og ligetil fordi man af erfaring ved at det så mest bliver Enthusiater som bruger systemet; Måske holder det endda nogle fra at tage hele springet og investere via et firma, det gamle system var/er bøvlet nok til at det kan være besväret værd.

Det at lovgivningen er kompliceret betyder også at IT-systemerne bliver tunge og datagrundlaget fyldt med fejl - hvilket igen er en "Feature, Not Bug!". Det betyder at færre af de forkerte borgere bruger løsningen.

Man vil gøre noget samtidigt med at der helst ikke skal ske forandring!

5
18. marts 2021 kl. 12:48

PS - Hvis man kører sit aktieregnskab gennem en revisor hører man aldrig noget fra Skat.dk.

Måske. Men er det ikke en politisk målsætning, at der skal være en aktiekultur for almindelige mennesker.

Med en aktiesparekonto (op til 100.000) overlades al beregning af provenu og skat til forvalteren. Så kan man bare købe og sælge løs og lade forvalteren af kontoen klare forholdet til skat.

Hvorfor kan man ikke på samme måde lade Skat få alle oplysninger i et andet depot fra forvalteren, som jo kender alle dine handler.

Det er da lidt tosset, at man skal sidde og taste alle disse oplysninger ind i skats system, når de findes hos banken.

Det er IT middelalderligt, at Skat insisterer på at have et manuelt indtastet kopisystem uden synkronisering med forvalterens rigtige oplysninger.

De tilbød mig, at jeg kunne nøjes med at indtaste handler fra 2011 og så få banken til at oversende oplysninger fra tidligere.

Men hvorfor kan banken ikke bare give dem alle oplysninger.

Formentlig giver det Skat større magt, at have et eget system for oplysningerne, som de så kan hævde er de rigtige, når der opstår uoverensstemmelse med forvalterens.

Der opstår masser af problemer i praksis ved opspiltning af selskaber, fantasirige emissioner og ændring af regler i udlandet. Lige nu er der et problem med alle finske aktier på grund af regelændringer i Finland.

Den må Skat tage med forvalterne og ikke med den enkelte borger, der tilfældigvis ejer finske aktier.

Det er simpelthen dårlig IT-kultur hos Skat og så er vi tilbage ved roden til alle forvaltningsproblemerne med Skat.

4
18. marts 2021 kl. 05:58

Det er typisk for dårlig forvaltning, at man antager noget, når man ikke har alle oplysninger,

Forvaltningen er jo ok. Det er bare sådan at i skattelovgivningen er der omvendt bevisbyrde -

Undtagen hvis man f.eks. er stor-skala svindler med moms eller aktieudbytter, via et firma, helst udenlandsk. Der skal tilsyneladende være extra plads til de her “extra-dynamiske erhvervsfolk”.

Alle problemer med Skat.dk skabes m.a.o. i Folketinget.

PS - Hvis man kører sit aktieregnskab gennem en revisor hører man aldrig noget fra Skat.dk.

2
17. marts 2021 kl. 13:22

Sidste år mente medarbejderen i Skat, at jeg havde underestimeret mit provenu ved salg af aktier i Sandvik voldsomt.

Det er meget ubehageligt, når man ved, at man altid har opgivet provenu korrekt.

De pågældende aktier var anskaffet i 2008. Men da Skat ikke kendte købsdatoer, havde de antaget ultimokursen som køb.

Det er typisk for dårlig forvaltning, at man antager noget, når man ikke har alle oplysninger, og så stadig mener, at man gjort det bedst muligt.

Men 2008 var som bekendt det år, hvor aktiemarkedet - især for banker og råvarerelaterede selskaber - faldt voldsomt sammen i efteråret.

Og da mange af mine aktier i Sandvik var anskaffet i foråret, var Skats beregning af mit provenu naturligvis helt ude i skoven.

En god forvaltning havde spurgt til mit regnestykke og bedt om min dokumentation, som både min bank og jeg selvfølgelig har.

Imens er milliarderne udbetalt af Skat til internationale svindlere, der opdagede kvalitetsproblemet i den danske forvaltning.

Hvornår er nok nok?

1
17. marts 2021 kl. 12:38

Og derfor vil der blive ved med at være fejl i IT-systemerne og forvaltningen af dem.

Og det løses nok ikke uden en større organisatorisk ændring.

Måske skal en del af ligningen tilbage til kommunerne.

Jeg oplever selv en helt horribel dårlig forvaltning i det små.

Det seneste udspil er at forlange, at jeg indtaster mine handler med aktier, selv om man tidligere har accepteret, at jeg selv selvangiver provenu ved salg af aktier. Jeg har meget få salg, men mange køb over 20 år, hvor banken meget fint holder styr på anskaffelsessum. Jeg stoler på bankens beregninger, men ikke på SKATs.

Kravet om indtastning skyldes en ændring i en af mine udenlandske aktier, skriver de. Men hvilket selskab og hvilken ændring oplyses ikke. Jeg har kun offentligt noterede aktier og ingen udbetalinger af udbytte, som der ikke er trukket skat af.

Samtidigt har de holdt min årsopgørelse tilbage.

Så man beder mig om noget, som man samtidigt forhindrer.

Det er simpelthen så langt fra god forvaltningsskik, som man kan komme.

Så forvent ikke at skandalerne med SKATs IT vil ophøre. For problemet bag sidder ikke i IT-systemerne.