Microsoft har løst fejl i oktober 2018-opdateringen til Windows 10, der betød, at nogle brugere mistede filer efter at have installeret den, og nu udgivet en ny version gennem Windows Insider Program inden bred udrulning.
Det skriver Ars Technica.
I sidste uge fik fejlen Microsoft til at stoppe udrulningen af opdateringen (version 1809). Virksomheden hævder, at kun få brugere blev påvirket, og tilbyder at hjælpe disse med at få genoprettet deres mistede filer gennem Microsoft Support.
Indtil da råder virksomheden ramte brugere til at benytte deres påvirkede enhed mindst muligt.
Derudover har it-giganten udgivet en forklaring på problemet, der kan læses her.