Officielt: EU drager Android ind i sin monopolsag mod Google

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har nu meldt ud, at Google officielt har modtaget EU’s anklager om misbrug af søge-monopolet, og føjer samtidig Android til listen over mistænkte.

Udmeldingen fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, landede som forventet ved middagstid onsdag, og dermed står Google nu officielt anklaget af den europæiske union for at have forbrudt sig mod EU’s konkurrenceregler. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Læs også: Internt brev til Google-ansatte før EU-anklager: 'Vi har en god sag'

Mere konkret går anklagerne på, at Google fra og med 2008 har misbrugt sin dominans på markedet for internetsøgninger ved at skævvride søgeresultater til sin egen fordel, hvis søgningen gik på et produkt, som virksomheden selv tilbød.

Dermed frygter kommissionen, at brugere ikke bliver præsenteret for det mest relevante søgeresultat, hvilket både er til skade for forbrugeren og konkurrenterne og dermed hæmmende for den overordnede innovationskraft.

Læs også: Internt brev til Google-ansatte før EU-anklager: 'Vi har en god sag'

Ud over de generelle anklager af Googles sortering af søgeresultater er det mobile styresystem Android nu også kommet på listen over mistænkte. Her anklages søgegiganten for at have tvunget hardware-producenter til at give Googles egne applikationer såsom YouTube en fremtrædende plads på Android-telefoner.

Anklagerne er sendt af sted i form af en såkaldt ‘protest-tilkendegivelse’, som ikke er ensbetydende med retsforfølgelse, men snarere en mulighed for, at Google kan svare på anklagerne.

»Google vil nu have mulighed for at overbevise kommissionen om det modsatte. Hvis undersøgelsen bekræfter vores mistanke, vil det få retslige følger for Google og kræve, at selskabet ændrer den måde, hvorpå den driver virksomhed i Europa,« lyder det fra den danske kommissær i pressemeddelelsen.

Ifølge et lækket internt notat til Googles ansatte ryster søgegigantens juridiske direktør Kent Walker ikke på hånden. Han mener, at firmaet har en god sag og stærke modargumenter over for begge overordnede anklager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Magnus Jørgensen

Hvordan kan det være at MS kan få lov at føre denne sag imod Google når de i 20 år har heft et defacto monopol på operativsystemer til pc'er? På internettet kan man da i det mindste selv vælge hvilken søgemaskine man vil bruge. Hvis jeg køber en Android telefon kan jeg ikke undgå at betale royalties til Microsoft.

Burde man ikke have ført en sag imod MS først? Så kunne man i det mindste have gjort noget ved det totale fravær af konkurrence på OS til Pc'er.

  • 5
  • 0
#7 Kim Rene Jensen

-> Magnus : Godt spørgsmål. og samme kan stilles vedr. APPLE. Et køb af Iphone binder/fængsler brugeren til alle APPLEs services og software.. og til dels hardware. Alle konkurrenter fjernes benhårdt fra Apple App Store, Apple Store, Itunes...

  • 2
  • 2
#8 Magnus Jørgensen

Hej Kim,

Jeg er enig i at Apples tilgang til deres markeds plads og deres brugeres mangel på kontrol er slem. Men de har ikke en marked position der hindre konkurrende produkter. Hvis man ikke har noget imod at være underlagt deres kontrol så kan jeg ikke se at de skal straffes for det.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere