Officielt: ACTA er ikke blot død - den er også begravet
Den kontroversielle ACTA-aftale, som kunne have givet udvidede beføjelser for håndhævelsen af ophavsretten i EU, er nu officielt stendød.
Det fremgår af en orientering fra det Folketingets Europa-udvalg:
»EU’s arbejde med godkendelse af ACTA (Anti Counterfeit Trade Agreement) er nu formelt indstillet, idet Kommissionen har trukket sit spørgsmål til EU-Domstolen om aftalens forenelighed.«
Formålet med ACTA-aftalen var at indføre en fælles traktat til håndhævelse af ophavsretten på tværs af landegrænser. Ifølge kritikere ville aftalen dog resultere i begrænsninger af adgangen til nettet og ytringsfriheden.
Du kan læse mere om ACTA i Version2's dækning nedenfor.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.