Det officielle svenske valgsite bukkede under i går: »Vi ved ikke hvad der er sket«

Illustration: RudyBalasko/iStockphoto
Vælgere og brugere var i går aftes henvist til de svenske medier for at følge med i data om valget. Den officielle statslige valgsite gik nemlig ned.

Kl. 20:30 søndag aften blev den svenske stats valgsite under Valmyndigheten ramt af et alvorligt teknisk problem.

Det betød, at webstedet enten var helt utilgængeligt eller meget langsomt for brugerne. Ifølge Valmyndigheten var webstedet overbelastet som følge af for mange brugere på samme tid.

»Vi er stadig i gang med fejlfindingen. Vi ved ikke, hvad der forårsagede problemerne, men intet indikerer, at vi har været udsat for et overbelastningsangreb (DDoS, red.),« siger Lars Aden Lisinski, der er pressemedarbejder i Valmyndigheten til Ny Teknik.

Vælgere og andre brugere måtte i stedet for den officielle site ty til valgdata hos medier som Sverige Radio, Dagens Nyheter mv. Her kunne man trods nedbruddet stadig modtage data fra myndigheden.

Værre så det ud for lokalmedier, der ikke havde alternative kanaler til valgdata.

Myndigheden oplyser, at man ellers havde forberedt sig i form af belastningstest af sitet op til valget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere