Microsoft bekræfter Office til iPad - mens først efter touch-version til Windows

Microsoft har bekræftet, at der er en iPad-version af Office på vej. Men den kommer ikke før, at virksomheden har udgivet touch-versionen af kontorpakken til Windows.

Microsofts direktør Steve Ballmer har bekræftet, at der er en iPad-version af kontorpakken Office på vej til iPad. Det skriver The Verge.

Steve Ballmer kunne dog i samme ombæring fortælle, at iPad’en ikke får sin version af kontorpakken før Microsoft er færdig med en særlig touch-version til Windows. En udvikling, som han forsikrer er i gang.

Microsoft har tidligere udgivet en Office-version til iPhone, der altså ikke var optimeret til at køre på iPads. Dengang fik tabletbrugerne besked på, at de i stedet kunne bruge browser-versionen, Office Web Apps. Men nu har brugerne altså udsigt til en dedikeret udgave af kontorpakken.

Denne udmelding falder i tråd med en tidligere udtalelse fra Microsofts driftsdirektør, Kevin Turner, der på et internt møde i følge The Verge skal have udtrykt nødvendigheden af, at Microsofts »ejer produktivitetsoplevelsen på tværs af alle enheder«.

Det vides endnu ikke, om iPad-versionen vil kræve et abonnement på Microsofts Office 365, som det er tilfældet med iPhone-versionen, ej heller hvornår iPad-brugerne kan forvente at få produktet under fingerspidserne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Per Erik Rønne

En af de store funktionsfejl i MS er at man ikke laver profitmaksimering i de enkelte dele af organisationen. Man ser firmaet som et hele, og innovation i en del af den må ikke konkurrere med andre dele.

Innovationen kommer nu alligevel frem. I konkurrerende viksomheder.

Med tanke om den unødvenddige overflod af funktinalitet i MS Office, og med tanke om at Apples lille Office-pakke fremover kommer gratis med ved køb af ny iOS-enhed: Er der overhovedet brug for Office på iPad? Er Pages, Numbers og Keynote ikke nok?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere