Office 365 får grønt lys af svensk kommunalforvaltning: O.k. at myndigheder i USA kan snage i e-mails og dokumenter

Illustration: kavalenkava volha/Bigstock
Jurister i Gøteborg Kommune har undersøgt, om det er juridisk holdbart, at myndigheder i USA kan foretage indgreb i kommunale data.

Det er acceptabelt, at amerikanske myndigheder via indgreb i servere kan snage i kommunale e-mails, dokumenter og filer, som bliver håndteret via Office 365. Det skriver Göteborg-Posten.

Vurderingen kommer fra juristerne i Gøteborg Kommune, der har undersøgt, om den amerikanske lov kaldet 'cloud act' bør udelukke, at 43.000 kommunalt ansatte kan anvende cloud-baserede Microsoft-tjenester som Office 365.

Cloud act åbner for, at myndigheder i USA med en retskendelse kan få adgang til data hos erhvervskunder, uanset hvor i verden data er lagret.

Dog kun i tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om grov kriminalitet.

Juristerne mener ikke, at cloud act står i vejen for bl.a. Office 365-anvendelse i Gøteborg Kommune.

Har allerede tappet data

Et væsentligt argument for at det er o.k. at anvende Microsoft-tjenesterne – som benytter datacentre i Dublin – selv om der er en bagdør til myndighederne, er, at risikoen for datatapning vurderes som »ekstrem lille«:

»Vi har vendt og drejet spørgsmålet overordentlig meget, og vi har analyseret lovgivningen. Vores vurdering er, at så længe ingen reelt får adgang til data, og det ikke sker automatisk, bare fordi data håndteres af Microsoft, er der ingen videregivelse af oplysninger til de amerikanske myndigheder,« siger stadsadvokat Sarah Arlebrink til Göteborg-Posten.

Trods dette udsagn oplyser juristerne i Gøteborg Kommune alligevel, at myndighederne i USA har tappet data fra Microsoft-servere otte gange i andet halvår 2018.

Det fremgår også af artiklen i Göteborg-Posten, at hvis myndighederne i USA tapper data, vil det ske, uden at kommunen eller andre svenske myndigheder bliver informeret.

Det er nu op til politikerne i Göteborg at beslutte, om de vil følge juristernes vurdering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

"Mon de var kommet til samme konklusion, hvis det drejede sig om russiske eller kinesiske myndigheder, og forudsætningerne i øvrigt var de samme"

Det er jo ikke langt tid siden, at vi skulle have et Kinesik 5g netværk.

Før USA mente noget andet. - Nikkeduker eller ej.

Men du har helt sikkert ret.
Med det vi i EU nu har lært om USA, så kan vi på den lange banne ikke længere regne med USA.

SÅ vi skal på den meget lange sigt.

Have vores egen, meget gerne åben software i EU.

Samt våbenproduktion og udvikling. SÅ sikkert vi os og viden og arbejde i fremtiden, ud over at vi sikkert os større uafhængethed,.

Når vi taler om forsvar og våben, så er teknologi og produktion af Waffer og andre ting inden for EU, også noget der skal arbejdes for. Om det bliver dyre eller ej.

EU er efterhånden den eneste instutionen som er en garanti for Demokrati, og bare admindelige friheds og menneskeretigheder.

Det betyder også at vi skal have even til at forsvar det selv, uden hjælp udefra.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere