Office 2007 skal slå sin egen forgænger

3 kommentarer.  Hop til debatten
Microsofts Office 2007 kommer primært til at konkurrere med de tidligere versioner af selskabets flagskib.
21. november 2006 kl. 09:12
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft kommer til at kæmpe mod selskabets egen succes, når det skal forsøge at få millioner af brugere til at opgradere fra tidligere versioner af Microsoft Office til den nye Office 2007.

Specielt for mindre virksomheder og kontorer, der kun bruger de mest basale funktioner i Office-produkterne, kommer Microsoft på en hård opgave, mens blandt andet SharePoint og selskabets volumenlicenser kan hjælpe softwaregiganten hos de større organisationer.

»En af de største udfordringer bliver at slås med den opfattelse, at de gamle versioner er gode nok,« siger afdelingschef Chris Capossela fra Microsoft til BBC.

Derfor har Microsoft blandt andet givet brugergrænsefladen et nyt design, som selskabet håber, brugerne vil tage til sig. Det nye Ribbon-design kommer derfor til at fungere som et visuelt argument for at signalere, at der er tale om en opgraderet Office-pakke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de fleste brugere ligger de største forbedringer imidlertid under overfladen i en ny programkode udviklet efter Microsofts Trustworthy Computing-princip om mere sikker kode, samt i det nye dokumentformat Open XML.

Udover de gamle Office-produkter skal Microsoft også konkurrere med blandt andet OpenOffice.org, der har etableret sig blandt de få større alternativer til Microsoft.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
21. november 2006 kl. 12:39

Jeg har tidligere været trofast bruger af OpenOffice.org (1.4 og 2.0) som efter min menig er et fyldt konkurrencedygtigt alternativ til MS Office t.o.m. version 2003.

Nu har jeg så de sidste par måneder arbejdet med MS Office 2007 beta i forbindelse med et udviklingsprojekt, og jeg må tilstå at jeg er blevet forført. Den nye brugergrænseflade er eye candy, og der er tilføjet et væld af nye små-features der gør det meget federe at skive dokumenter/regneark/præsentationer.

Som sagt mener jeg at OOo er helt på linje med MS Office 2003, men den kommende version 2007 er simpelthen i en liga for sig selv. Jeg skal ud og købe ny kontorpakke den 30. november, men jeg håber da stadig at OOo følge efter så vi kan få et fornuftigt alternativ med ægte åbne dokumentstandarder.

2
21. november 2006 kl. 12:33

Jeg har haft lejlighed til at se en beta af Office 2007, og forskellen i brugerfladen er meget større fra Office 2003 til 2007 end fra Office 2003 til OpenOffice.org.

Om den nye brugerflade er bedre for brugerne, kan jeg ikke bedømme, men Microsofts hidtige argument om, at brugerne ikke skal lære noget nyt ved at opgradere Office i stedet for at skifte til noget andet, holder ikke vand denne gang.

1
21. november 2006 kl. 12:19

Hvis man alligevel skal til at lære en ny brugerflade, hvilket argument er der så for ikke at skifte til OpenOffice.org?

Med mindre man bruger noget det kun er MS Office der kan, så kan man jo spare mange penge på at skifte til noget der er gratis. OpenOffice kan i vid udstrækning det samme som MS office.

Jeg har brugt OpenOffice.org privat og i forbindelse med forskellige tillidserhverv faktisk siden den blev til, der er minimal tilvending til brugerfladen, når man kommer fra den eksisterende MS Office, og den er gratis.